Første danske forlag fokuserer på klimalitteratur

Danmark får nu sit første forlag med fokus på fiktion om klima og FN’s verdensmål. Forlaget KRABATs såkaldte mission er nemlig at dele de mest fantastiske fortællinger og fortællinger, der handler om klima og planetens fremtid – med især de unge fra 10 – 18 år.

Ifølge KRABAT’s direktør Tanja R. Bisgaard, som er en af forlagets tre stiftere – de andre er forfatterne Hanne Rump og Helle Perrier – risikerer de mange dommedagsprofetier at skræmme børn og unge. Hvilket kan få den konsekvens, at mange af dem ikke véd, hvad de skal stille op over for klima- og miljøproblemerne.

»Der har de seneste par år været fokus på, at det hele bare bliver varmere og varmere … og det er alt sammen så frygteligt,« siger Tanja R. Bisgaard, der er forfatter til flere børnebøger. »Det er ikke, fordi jeg mener, at det ikke er frygteligt. Tværtimod. Men der mangler bare en balance i forhold til, hvad man også kan gøre. Nu har jeg selv to børn og er begyndt at skrive til børn – og hører mange børn og unge sige, at de er rigtig bekymrede men véd ikke, hvad de skal gøre. Og når de så begynder at tale med forældrene om det, så kommer forældrene også til kort og bliver lidt: Jamen, vi skal huske og slukke lyset… Det gør, at rigtig mange børn ikke rigtig véd, hvad de skal gøre – og på den måde så bliver handlingslammede«.

I stedet håber Tanja R. Bisgaard, at forlagets bøger kan hjælpe børn og unge til at tænke kreativt og komme på nye ideer og løsninger. Eller som KRABAT skriver på hjemmesiden om bøgerne: »Fortællinger, der kan indgyde håb og tro på fremtiden i lyset af verdens tilstand i dag«. 

Action

Direktøren understreger dog, at fortællingerne samtidig skal være »en fed historie«. Med andre ord skal børn og unge have lyst til at vende sider i bøgerne – og ikke bare for at blive hurtigt færdig med dem.

»I forhold til børn skal det være noget med spænding og action,« siger Tanja R. Bisgaard. »Kodeordet er, at det netop skal være spændende«.

I første omgang venter KRABAT i løbet af foråret at udgive en trilogi med titlen »Gul Planet«, hvor handlingen foregår i en ørken engang i fremtiden, og hvor indbyggerne lider under tørke og manglen på vand.

»Pointen med Gul Planet er netop, at trilogien er superspændende,« siger Tanja R. Bisgaard. »Vi har haft flere børn til at læse bøgerne, så det er pointen. Det skal ikke være hovedformålet med historien at lære om et tørkeramt land. Men så bringer vi for eksempel nogle spørgsmål eller opgaver bagerst i bogen, som man kan snakke med en voksen om. Mange forældre vil jo også gerne vide lidt mere om de her emner«.

Cli-fi

I dag taler man om cli-fi (kort for »climate fiction«), som er en betegnelse, der stammer fra USA – og helt enkelt er fiktion, der beskæftiger sig med klimaforandringer og kan bruges om både bøger, film og andre medier. 

Krabat

– Dansk bogforlag stiftet i 2019.

– Forlaget skriver om sin såkaldte ‘mission’ :

»På forlaget KRABAT elsker vi det vilde, det uforudsigelige og det skøre. Først og fremmest elsker vi dog den gode fortælling, den der har noget på hjerte. Vi brænder for at dele alle de vigtige historier. Især er det bøger om klimaet og planetens fremtid, forlaget gerne vil dele med verden. Men også de fantastiske fortællinger står krabaten nær. Forlaget KRABAT udgiver derfor fortrinsvis bøger om klima og i de fantastiske genrer til læsere i aldersgruppen 10-18 år«.

+

Anna Chris Thompson, festival-leder for Klima&Litteratur, henviser til, at digteren Lars Skinnebach allerede i 2010 sagde, at al litteratur, der ikke beskæftiger sig med klimakrisen, er ikke værd at beskæftige sig med. Lars Skinnebach udgav samme år digtsamlingen »Øvelser og rituelle tekster«, som man kun måtte købe, hvis man forpligtede sig på, i fem dage, ikke at købe og forbruge andet end de mest basale madvarer – og på den måde forenede litteratur og aktivistisk praksis.

Ifølge Anna Chris Thompson har skønlitteraturen til alle tider forholdt sig til det samfund, den er skrevet i: Hvad er det for en verden og et samfund, vi lever i? Hvordan er man menneske i denne tid?

»Alle er jo optagede af klimaet i en eller anden grad, så det er en naturlig udvikling, at der udkommer flere og flere bøger, som handler om klimakrisen og tematiserer denne. Og de bliver skrevet af både kendte og mindre kendte, eller brede og smallere, forfattere,« siger Anna Chris Thompson og nævner, at Theis Ørntoft har i sine to seneste værker – digtsamlingen ’Digte 2014’ (2014) og romanen ’Solar’ (2018) – haft klimakrisen som et afgørende tema.

»Endelig sniger det sig jo ind i skønlitteraturen ad bagvejen, forstået på den måde, at klimaet bliver berørt i bøgerne uden nødvendigvis at være hovedtemaet. Ligesom man for eksempel i 1970’erne var optaget af arbejdsløsheden, så er det helt almindelig, at man i dag er optaget af klimakrisen – og hvordan det påvirker os som mennesker at leve med den. Man skal ikke længere have en særlig interesse for at finde emnet relevant. Allerede i dag er der mange bøger, som handler om klimakrisen, og der kommer flere og flere, så det er ikke længere et specialmarked. Det er bare et naturligt tema i meget af den litteratur, som bliver skrevet – og udgivet – i 2020«.

Til gengæld har redaktionschef på Gyldendal, Peter Christensen, sværere ved at se nogen tendens. Både hvad angår fiktion og non-fiktion.

»Om der er en decideret tendens i gang vedrørende klimabøger, kan jeg ikke helt gennemskue,« skriver Peter Christensen i en kommentar. »Vi har selv en interessant bog på vej – Jonathan Safran Foer’s ”Vi er vejret”, som udkommer i næste måned. Der har vist også været en del skønlitterære bøger, der har haft klimaet som tema, men de er vist udkommet igennem de seneste par år. Jeg oplever det ikke som nogen stor tendens«.