Folketinget kritiserer regeringen for hastebehandling af lov om fremmedkrigere

»Utilfredsstillende«. Sådan beskriver et flertal i Folketingets indfødsretsudvalg nu forløbet omkring hastevedtagelsen af loven, som fratager de såkaldte fremmedkrigere deres statsborgerskab. »Den rigtige holdning fra de partier, som nu er med til at klage, ville selvfølgelig have været at sige, at vi skal have tid til at lave en ordentlig lovbehandling,« lyder det fra Enhedslisten.

Af Kim Kristensen

Nok var der både flertal for regeringens lovforslag om at fratage de såkaldte fremmedkrigere deres danske statsborgerskab, og for hastebehandlingen af det forslag.

Men et flertal i Folketingets indfødsretsudvalg kritiserer nu efterfølgende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) for forløbet omkring behandlingen af lovforslaget. Loven medfører, at myndighederne kan fratage fremmedkrigerne deres danske statsborgerskab, uden sagen kommer for retten. Den skal primært ramme danske fremmedkrigere, som kæmper for den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak.

I et brev til Mattias Tesfaye kritiserer indfødsretsudvalget dels hans besvarelser af spørgsmål til lovforslaget og dels assistancen til udvalgets medlemmer i forbindelse med udarbejdelse af ændringsforslag.

»Det er væsentligt, at Folketinget har tilstrækkelig tid til at behandle de mange spørgsmål og svar i forbindelse med lovgivning, herunder naturligvis også hastelovgivning,« skriver indfødsretsudvalget. »Det er utilfredsstillende, at spørgsmål ikke er blevet besvaret inden betænkningsafgivelse. Det har ligeledes ikke været tilfredsstillende, at udlændinge- og integrationsministeren ikke har bidraget med den nødvendige tekniske bistand til udarbejdelse af ændringsforslag. Det er utilfredsstillende, hvis Folketinget ikke får mulighed for at forholde sig til ønskede ændringer af lovforslaget pga. den manglende udarbejdelse af ændringsforslag«.

Ministeren bestemmer

Den nye lov betyder, at det er den til enhver tid siddende udlændinge- og integrationsminister, der kan fratage danske fremmedkrigere deres statsborgerskab. Eller som det hedder:

»Det vil som udgangspunkt være udlændinge- og integrationsministeren, der vurderer, om pågældende har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for landets vitale interesser og herefter træffer afgørelse, om der skal ske fratagelse.«

Loven er dog blevet kritiseret for at have tilbagevirkende gyldighed, gøre en efterprøvende domstolsprøvelse af den administrative fratagelse af statsborgerskab nærmest illusorisk, samt at operere med en lav bevis-tærskel. Under visse omstændigheder risikerer loven de facto at gøre borgere statsløse. Det skyldes FN’s statsløse-konvention, som Danmark har tilsluttet sig – her kan statsborgerskabet ikke fratages, hvis personen dermed bliver statsløs.

Tænketanken Justitia har af samme årsag i et høringssvar beskrevet lovændringen som et »særdeles intensivt indgreb uden tilstedeværelse af de retssikkerhedsgarantier, der normalt skal ledsage og legitimere afgørelser af så indgribende karakter«.

Hastebehandling

Alligevel blev lovforslaget sendt i såkaldt høring med en uges frist, og hastet gennem Folketinget selv om regeringens støttepartier – De Radikale, SF og Enhedslisten samt Alternativet – kunne have bremset denne hastebehandling, hvis de havde villet. En hastebehandling kræver nemlig opbakning fra tre fjerdedele af Folketinget. Tilsammen har de fire partier 48 mandater, altså godt en fjerdedel. Men en blokering af hastebehandlingen ville hverken De Radikale eller SF – trods opfordringer – være med til.

Ved tredjebehandlingen – og altså den endelige afstemning om lovforslaget – stemte SF gult (og undlod at stemme for eller imod), mens De Radikale, Alternativet og Enhedslisten stemte imod.

Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, mener i dag flertallet i indfødsretsudvalget burde være kommet med kritikken af lovbehandlingen tidligere.

»Den rigtige holdning fra de partier, som nu er med til at klage, ville selvfølgelig have været at sige, at vi selvfølgelig skal have tid til at lave en ordentlig lovbehandling, hvor der både er tid til en debat i folketingssalen og en efterfølgende behandling i udvalget, hvor der kan stilles spørgsmål,« siger Peder Hvelplund. »Det naturlige ville derfor have været, at de partier heller ikke havde stemt for hasteproceduren«.

Loven har en såkaldt ‘solnedgangs-klausul’ eller udløbsdato, som betyder, at ændringen udløber i sommeren 2021 – medmindre et flertal i Folketinget forinden vælger at forlænge den.

Mattias Tesfaye har tidligere understreget over for indfødsretsudvalget, at nok tog regeringen beslutningen om, at det skulle gå hurtigt med at få vedtaget lovforslaget. Men regeringen baserede sig på Politiets Efterretningstjenestes vurdering af, at den tyrkiske offensiv i det nordlige Syrien risikerede at svække sikkerheden omkring fængsler og lejre i den nordlige del af det borgerkrigsplagede land, ligesom der var frygt for en øget flygtningestrøm fra det nordlige Syrien og Tyrkiet mod Europa.

»Det var i den forbindelse Justitsministeriets og PETs vurdering, at også fremmedkrigere med dansk statsborgerskab kunne benytte den ændrede sikkerhedsmæssige situation til at bevæge sig mod Danmark,« skrev udlændinge- og integrationsministeren.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsministeren til kritikken.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.