Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
7. februar. 2022

Interview: Nahid Riazi’s nye bog beskriver de reaktionære kræfters indtog – både under Irans islamiske revolution og i nutidens Danmark

Når danske medier taler om Mellemøsten, er det ofte med fokus på ekstremister, krig og konflikt. De millioner af almindelige mennesker bliver meget ofte overset og glemt i det billede, mener bogaktuelle Nahid Riazi, som også påpeger faren ved at fremmedgøre minoriteter i Danmark.

For Nahid Riazi kan både Danmark og Iran føles fremmed. Illustration: Solidaritet.

Den 10. februar 2022 udgiver den iranskfødte kvindesagsforkæmper Nahid Riazi sin bog ”Fremmedgjort i Iran, Fremmed i Danmark”. Solidaritet har interviewet Nahid Riazi om hendes tanker bag udgivelsen, og hvilket bidrag til debatten hun ønsker med bogen. Bogen kan allerede nu forudbestilles via SAXO eller hos diverse andre forlag.

Hvad er baggrunden for at skrive bogen, og hvad handler den om i store træk?

Nahid Riazi: Jeg har gennem længere tid kunnet se, at når den danske befolkning får noget at vide om Mellemøsten og de arabiske lande, er det ofte i forbindelse med konflikter og magtkampe mellem korrupte og diktatoriske regimer – eller om krig, som de vestlige stormagter har iværksat eller har været involveret i. Når de hører om islamiske kræfter som Daesh (Islamisk Stat, red.) eller om det iranske islamiske regime, er der som regel kun fokus på disse kræfters fare for Vesten og de vestlige landes interesser. De millioner af mennesker, som bor i de konfliktramte områder, deres lidelse og kamp, bliver meget ofte overset af magthaverne og glemt i mediebilledet.

Jeg var knap 13 år, da verdens første islamiske stat tog magten i Iran i 1979. Med vold og brutalitet nedkæmpede Ayatollah Khomeinis regime den generation af unge, som væltede den diktatoriske konge af Iran, Shahen, og som havde drømt om frihed og en bedre fremtid.

Jeg forsøger i første del af min bog – og via mine oplevelser og beretninger om revolutionen, samt vores liv under det islamiske regime – at give læserne et indblik i de forhold, som jeg og mange millioner af andre iranere levede under efter islamisternes magtovertagelse i Iran i 1979. Et indblik, som forhåbentlig også vil bringe læseren lidt tættere på folket og menneskerne i Iran og Mellemøsten generelt, og give et mere nuanceret billede af dem, deres virkelighed og deres kamp for et bedre liv.

Fra individ til fremmed

I anden del af din bog beskæftiger du dig hovedsageligt med højrekræfternes indflydelse og fremmarch i Danmark. Hvordan hænger det sammen med første del af bogen, som omhandler din tid i Iran?

“Højrekræfternes fremmarch i bl.a. Danmark har været en alvorlig forhindring for religionskritik og kampen mod undertrykkelse af kvinder og børn, som befandt sig i de mere traditionelle indvandrermiljøer”

Nahid Riazi: Når mennesker fra de mellemøstlige og arabiske lande flygter og opholder sig i de vestlige lande, er det som om de lige pludselig bliver reduceret til ”de fremmede” uden en fortid og livshistorie. Når mennesker bliver reduceret til at blive ”de fremmede”, så er det også nemmere at umenneskeliggøre dem, for så derefter at legalisere den mest modbydelige hetz mod dem. Noget, som højrekræfterne i de vestlige lande har været i gang med i de senere år.

Højrekræfternes fremmarch i bl.a. Danmark har også været en alvorlig forhindring for enhver religionskritik og for kampen mod undertrykkelse af kvinder og børn, som befandt sig i de mere traditionelle indvandrermiljøer. En kamp som efter min mening hang meget sammen med kvindeforkæmpernes kamp i de mellemøstlige og arabiske lande.

Hvad mener du med, at kampen mod højrekræfterne i Danmark hænger sammen med kampen for frihed i Mellemøsten?

Nahid Riazi: For tre årtier siden, da jeg kom til Danmark som flygtning, opdagede jeg en ligegyldighed omkring flygtninge og indvandrernes forhold. Jeg fandt bl.a. ud af, at de samme slags religiøse kræfter som sad på magten i et land som Iran, havde herredømmet i nogle indvandremiljøer i Danmark.

Imens kvinder i mange af de mellemøstlige og arabiske lande kæmpede for deres frihed og imod de ældgamle, undertrykkende normer og kønsopfattelser, havde de formørkede religiøse kræfter i Danmark lov til at pådutte borgere med en muslimsk baggrund de kvindefjendske og undertrykkende traditioner, regler og normer i nogle indvandremiljøer. De blev hos politikerne og i medierne betragtet som den eneste repræsentant for samtlige borgere med en muslimsk eller en anden etnisk baggrund, da vi i deres øjne jo blot var ”de fremmede” fra de ”muslimske” lande, hvis interesser ikke kunne række længere end imamernes og de religiøse kræfters. Et syn, som i den grad passede sammen med, hvordan man så på folk i Mellemøsten og deres interesser.

Jeg og en gruppe kvinder smøgede den gang ærmerne op for at blive en anden stemme i Danmark blandt borgere med en anden etnisk baggrund, som ikke ville repræsenteres af de formørkede kræfter. Vores kamp blev dog for alvor besværliggjort på grund af højrekræfternes fremmarch i Europa og i Danmark. En højredrejning som begyndte at tage fart især efter terrorangrebet 11. september 2001. I anden del af bogen beskæftiger jeg mig med disse emner, og om hvordan højrekræfternes misbrug af enhver kritik af den undertrykkende kultur blandt de traditionelle indvandremiljøer gjorde kampen samt ethvert forsøg på kritik af religionen næsten umulig for personer som mig. Særligt fordi vi ikke ønskede at blive en del af højrekræfternes vedvarende hetz mod borgere med en muslimsk baggrund.

Jeg beskæftiger mig her også med emner som udlændingeloven og om hvordan en forfejlet integrationspolitik samt de diskriminerende regler i de senere år har forstærket følelsen af at være fremmed i Danmark. En følelse som også øger faren for mere ekstremisme og mere religiøsitet blandt nogle borgere med en anden etnisk baggrund.

Spørgsmål: Hvad håber du på, at din bog kan bidrage med?

Som nævnt vil min historie forhåbentlig bringe læseren lidt tættere på folket og menneskene i Mellemøsten og give en indsigt i deres virkelighed og deres kampe. Den vil forhåbentlig også bidrage til menneskeliggørelse af os ”fremmede”, altså den betegnelse som i dag bliver brugt til at adskille de ”rigtige mennesker” fra dem, som er blevet gjort til undermennesker. Men jeg håber også meget på, at mine synspunkter og advarsler kan få flere til at tage kampen mod højrekræfternes fremmarch i de vestlige lande, herunder Danmark, meget mere alvorligt!

Nahid Riazi: Fremmedgjort i Iran. Fremmed i Danmark. Forlaget Forfatterskabet.dk. 228 sider. Vejl. pris 250 kr.


Om skribenten

Solidaritet

Solidaritet

Nyheder, baggrund og debat fra nær og fjern. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER