Forsker, aktivist, ægtemand: Til minde om Rolf Czeskleba-Dupont

Rolf Czeskleba-Dupont voksede op i et hjem, der kendte til krig. Kort før anden verdenskrigs afslutning blev hans far indrulleret som pilot for Nazitysklands forbryderiske regime.

Sorg over krig og flygtninge, had mod umenneskelige, militaristiske regeringer blev – sammen med en brændende nysgerrighed på krigens årsager og midler til at modvirke dem – kendetegnende for hele Rolfs voksne liv.

Rolf havde to roller: Han var både forsker og politisk aktivist. Han blev uddannet i Vesttyskland og Vestberlin som politisk geograf. Det betyder, at han arbejdede med, hvordan ressourcer og aktiviteter fordeler sig i geografien – for eksempel hvor mennesker bor og arbejder, hvor man finder og bruger råstoffer, og hvordan det påvirker miljøet. Han undersøgte også ulighed, spændinger og konflikter – både i byer og i større sammenhænge som nationale eller internationale politiske og økonomiske systemer.

Hans vigtigste inspirationskilder var en grundig analyse af storindustriens rolle ud fra marxistiske idéer, rapporten Grænser for vækst fra Club of Rome, og miljøforskeren Barry Commoners banebrydende undersøgelser af forurening i starten af 1970’erne.

Danmark, Solveig og videnskaben

I 1972 kom Rolf til Danmark for at møde Solveig efter længere tids brevudveksling mellem de to. Hvad der begyndte som en faglig udveksling om by-sanering i Berlin udviklede sig til deres livs store romance. 

De første år boede de sammen i København, hvor deres første søn Peter blev født i 1974. I 1981 flyttede Rolf og Solveig til Aalborg, hvor Rolf lavede sin Ph.d., og Jakob blev født i 1982. I 1984 flyttede de så til Hvalsø. Her havde de op gennem 1980’erne og 1990’erne mange gode år sammen som familie – med utallige politiske og videnskabelige aktiviteter både før og efter børnene var flyttet hjemmefra.

Rolf fandt sit videnskabelige ståsted i Karl Hermann Tjadens økologiske tilgang til forholdet mellem mennesket, samfundsudviklingen og biosfæren. Han blev også inspireret af en gruppe marxistiske tænkere omkring Wolfgang Haugs tidsskrift Das Argument og Instituttet for Kritisk Teori (InkriT), som står bag den Historisk-kritiske Ordbog til Marxismen (HCDM).

Siden slutningen af 1990’erne har Rolf bidraget som kritisk kommentator på mange af de flere hundrede opslag i ordbogen. Hans indsats har været med til at gøre værket til et ”århundredværk”, som filosoffen Oskar Negt har kaldt det – et værk med betydning langt ind i det 21. århundrede og på alle kontinenter.

Rolf har også skrevet et stort og centralt opslag i ordbogen om geografisk materialisme, som sammenfatter hans egen originale tænkning inden for økologisk og historisk materialisme. Du kan læse opslaget her.

Det lykkedes Rolf at overføre den gamle disciplin geopolitik med rødder i det 19. århundreds britiske og tyske imperialisme ind i en moderne historiematerialistiske ramme. Således gav hans sidste store undersøgelse ”Military-Industrial Interactions in and Between Germany and the United States: Combining Spatial and Time Scales” en analyse af den materielle basis for magtforskydningerne mellem Storbritannien, Preussen og USA i løbet af det 19. og 20. århundrede.

Åndeligt overskud

Ganske særligt for Rolf var hans åndelige overskud til at holde fast i principperne og samtidig være åben for nye, modsigende argumenter. Polemik og rethaverisk opførelse var fremmed for ham. Næsten tværtimod vækkede det altid hans særlige teoretiske interesse at finde ud af, hvordan en mindre nuancering af synsvinkler kan føre til ganske forskellige handlinger.

Denne grundlæggende holdningsmæssige impuls i hans personlighed var også drivkraften bag hans aktivitet som oversætter og formidler af tysk marxistisk filosofi og samfundsvidenskab med særlig fokus på antimilitarisme.

I de år hvor Rolf var ansat på RUC, viste han store organisatoriske evner, både som studieleder for den samfundsvidenskabelige basis-uddannelse og som en – helt frem til en højesteretsafgørelse – succesrig forkæmper for de prekært ansatte universitære hjælpekræfters og eksterne lektorers rettigheder.

Rolf havde et stort netværk og godt overblik, og det kom mange fredsinitiativer til gavn. De udsprang af en gruppe studerende og forskere på RUC, som blev kaldt ”krigsgruppen”. Gruppen arbejdede med temaet ”Krigens nye karakter og offentlighedens nye rolle” og deltog i akademiske aktiviteter i forbindelse med konflikter som Golfkrigen (Desert Storm) i 1991, krigen i Kosovo, krigen i Afghanistan og Irak-krigen.

De hårde år til sidst – uden bitterhed

Rolf var en meget kærlig og omsorgsfuld ægtemand. Da Solveig i 2010’erne fik kræft, var han ved hendes side helt frem til hendes livs hårde afslutning i 2019.

Politisk var de sidste par år også hårde for Rolf: Rolf, der som ung i 1950’erne delte positive forventninger om de socialistiske tanker og eksperimenter i Israel – hvilket især var udbredt på den tyske venstrefløj – skulle se sine sidste drømme briste ved Israels militærs ødelæggelser og formodede forbrydelser i Gaza.

Lige så smerteligt må det have været for ham at følge det igangværende sammenbrud af store, antimilitaristiske traditioner i næsten alle NATO-lande. Rolf havde rigelig grund til bitterhed.

Men bitterhed var ikke Rolfs sag:

Rolf fulgte med stor glæde den udvikling, hvor verden bevæger sig mod en mere multipolær verdensorden – altså en verden med flere magtcentre i stedet for én dominerende supermagt. Han så særligt fremskridt uden for NATO-alliancen, for eksempel i BRIKS-landene og andre lande i det, man ofte kalder det globale syd.

Han havde blik for tidens modsætninger: At selv om verden er præget af alvorlige kriser og uro, åbner den også muligheden for potente og progressive bevægelser.

Nu trøster vi os ved, at han får hvile ved siden af Solveig på Hvalsø Kirkegård.