Forsker: Regeringens nye reform vil få folk til at tage dummere valg

Regeringens nye udspil skal få flere danskere til at arbejde, og skal samtidig få folk til at arbejde mere. Men hvad vil det egentlig gavne? Ikke særligt meget, hvis man spørger Rune Møller Stahl. Han er ansat ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i økonomiske ideer, og hvordan vores forståelse af økonomi bliver præget af magtforholdene.

Hvilke konsekvenser vil det få for den enkelte dimittend og for samfundet generelt at få sænket dagpengesatsen?

Rune Møller Stahl: ‘Der er tre problemer. For det første: Dimittender vil opleve en nedgang i levestandard. Det er en ret kraftig reduktion i beløbet. Og det rammer ikke kun universitetsstuderende – det er i lige så høj grad lærlinge og folk på mellemlange videregående uddannelser, som det rammer.

Rent kynisk kan man sige, at det her vil få færre til at melde sig ind i en a-kasse, hvilket så vil få nogle ret hårde konsekvenser for det sociale sikkerhedsnet.

Dernæst er der produktiviteten. Der er en grund til, at vi uddanner folk – vi vil gerne have dem til at udfylde en ret specifik rolle i samfundet. Derfor kan det også blive svært at finde det rigtige job. Så selvom det muligvis på den korte bane er billigere, så ligger der i en risiko i, hvad det vil gøre ved produktiviteten, at folk tager en anden karrierevej end det, de uddanner sig som.

Det er ikke svært at se, hvor logikken kommer fra. Regeringen har lovet De Radikale, at man ville skabe et større arbejdsudbud. Derfor går man tilbage til den her slags reformer, som man ellers har sagt man ville forlade. Man har en idé, om at det bedste samfundsøkonomiske træk er at presse folk til at arbejde. Men f.eks. har Michael Rosholm [formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd red.] været ude at sige, at der ikke ligger noget evidens for, at det her skulle virke.’

Forringelse af flexicurity

‘Der er også et tredje problem’, forklarer Rune Møller Stahl. ‘Vi har brug for, at folk melder sig ind i a-kasser. Rent kynisk kan man sige, at det her vil få færre til at melde sig ind i en a-kasse, hvilket så vil få nogle ret hårde konsekvenser for det sociale sikkerhedsnet.

Det har også konsekvenser for den danske flexicurity-model. Den kræver en høj dækning.’

Tror du, det vil få flere i arbejde?

‘Man skal nok ikke afvise, at der kan være en begrænset effekt. Min bekymring kan dog være, at folk kommer til at tage nogle dummere valg. Folk bliver mere desperate. Er vi som samfund interesserede i at højtuddannede skynder sig at tage ufaglært beskæftigelse?

Der er andre ufaglærte, som har mere brug for de job. Dertil synes jeg ikke, at problemet med akademikere uden arbejde er stort nok. Noget man måske kan presse er mobilitet. Måske folk vil pendle længere. Men igen: Jeg ved ikke, hvor meget jeg tror på det – og hvor meget regeringen selv tror på det.’