Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
31. maj. 2022

Forskere: Et nej til folkeafstemningen kan svække Danmarks troværdighed i EU

Den forestående folkeafstemning handler muligvis ikke kun om vores forsvarsforbehold, men også om Danmarks anseelse. Det mener både Christine Nissen fra Dansk Institut for Internationale Studier og Dylan Crosson, som er forskningsassistent fra den uafhængige EU-tænketank CEPS. Symbolikken i afstemningens udfald vejer derfor tungt.

Foto: Christine Vassaux Noe – CVN Photography

Det var mange års regeringserfaring, der stod side om side i Spejlsalen, da De Radikale, SF, Venstre og Konservative og Socialdemokratiet på et pressemøde den 6. marts annoncerede den forestående folkeafstemning 1. juni.

Ikke formændene selv. Men alle partier har prøvet at sidde i et eller flere tunge ministerier, hvor arbejdet ikke kun handler om vores egen andedam. Alle partier har siddet med til vigtige møder i Bruxelles om EU’s fælles strategier.

Og alle partier har derfor oplevet, hvordan det er at skulle forlade forhandlingsbordet, når EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik skal diskuteres. Vores forsvarsforbehold – et af de i alt fire EU-forbehold, vi har – betyder nemlig, at Danmark ikke kan deltage i de strategimøder. Ligesom vi heller ikke kan deltage i militære EU-missioner.

Christine Nissen forsker i EU og sikkerheds- og forsvarspolitik på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun mener et nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet kan skade Danmarks anseelse. Foto: Christine Vassaux Noe – CVN Photography

Alle de nævnte partier anbefaler et ja til folkeafstemningen 1. juni. Selvom deres salgstaler til danskerne varierer en smule, så virker det grundlæggende til at handle om mere dansk indflydelse på EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik. Og om at sende et signal til vores europæiske unionsallierede om, at vi står sammen.

Men handler det for Socialdemokratiet og de regeringsaspirerende partier også om, hvad Danmarks forbehold – på et område, der er underudvikling i EU – betyder for vores popularitet blandt de andre medlemslande?

”Ja, det tror jeg helt sikkert,” siger Christine Nissen, som forsker i EU og sikkerheds- og forsvarspolitik på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Hun har gennem sit arbejde talt med politikere og EU-embedsfolk i de andre medlemslande, og hendes oplevelse er først og fremmest, at de generelt set godt ved, at vi har forbeholdet på forsvarsområdet, men det er samtidig ikke alle lande, der har lige godt styr på det.

”Mange synes, det er ret underligt, at vi har et forbehold på forsvarsområdet, i og med at det er et frivilligt, mellemstatsligt samarbejde. Det er faktisk den holdning, jeg mest har mødt: Hvorfor? Mange synes, det er ærgerligt, og alle dem, vi har været rundt og tale med, har uden undtagelse understreget, at de synes, det vil være godt, hvis Danmark var med i det hele,” siger hun.

Men har det så ligefrem betydning for Danmarks anseelse eller popularitet blandt de andre EU-lande, at vi har forbeholdet? Ja, på det her snævre område, vurderer Christine Nissen. Og den analyse er ikke kun baseret på DIIS’ egne erfaringer, siger hun. Det er også ud fra store undersøgelser lavet af European Council on Foreign Relations (ECFR), hvor de ifølge Christine Nissen har talt med mange embedsmænd, diplomater og politikere i andre EU-lande.

”Der kan man se, at Danmark ikke er højt oppe på listen over dem, de anser som vigtige partnere. Og når det kommer til forsvarspolitikken, er vi irrelevante,” siger hun.

Ønske i EU om mere samarbejde

Ifølge Dylan Macchiarini Crosson, forskningsassistent i den uafhængige EU-tænketank CEPS, har der blandt de andre EU-lande været en forståelse for, at Danmarks fire forbehold var nødvendige for at få stemt Maastricht-traktaten igennem.

“Uddybningen – og udvidelsen – af integrationen mellem to af Europas største organisationer vil også øge styrkelsen af baltisk og arktisk sikkerhed.”

Dylan Macchiarini Crosson, CEPS

Som de eneste stemte den danske befolkning nemlig nej i 1992 til Maastrichttraktaten, der skulle danne Den Europæiske Union. Danmark stod derfor til at forlade det europæiske samarbejde, vi havde været en del af siden 1973. Lige indtil en løsning med fire forbehold fik overbevist et flertal af danskerne om at stemme ja.

Men det var dengang, siger Dylan Macchiarini Crosson. Her 30 år senere er situationen en anden.

”Alle medlemslande er tilhængere af, at Danmark skal indgå i EU’s fælles forsvars- og sikkerhedspolitik, i håbet om, at det vil sende et stærkt signal om et endnu mere forenet EU.”

Han forklarer, at selvom krigen i Ukraine var det afgørende skub i den retning, så har det været en tendens, siden Jean-Claude Juncker blev formand for EU-kommissionen i 2014, at ”medlemslandenes strategiske linjer konvergerer.”

Dylan Macchiarini Crosson ser desuden timingen med Sverige og Finlands ansøgning om NATO-medlemskab som noget, der gør de 26 andre medlemslande endnu mere interesserede i, at Danmark skal tilslutte sig EU’s militære samarbejde.

”De ser det som en faktor, der kan fremme samarbejdet mellem EU og NATO på en lang række områder. Uddybningen – og udvidelsen – af integrationen mellem to af Europas største organisationer vil også øge styrkelsen af baltisk og arktisk sikkerhed,” siger han.

Udfald kan have stor betydning

Skulle et flertal af danskerne stemme ja til at afskaffe vores forsvarsforbehold, vil det ifølge Christine Nissen skrive sig ind i en større, europæisk tendens, hvor ”mange europæiske lande understreger nødvendigheden af at stå tæt sammen om forsvars- og sikkerhedspolitikken.”

Hun peger på, at Sverige og Finland har søgt om NATO-medlemskab, at Tyskland opruster militært, og at Irland, Schweiz og Østrig overvejer deres neutralitet. 

Forsvars-forbeholdet

• Ja eller nej til mere EU-samarbejde? Solidaritet dækker afstemningen om det danske forbehold frem til afstemningen 1. juni.

• Find alle artikler i serien her: Forsvarsforbeholdet 2022

+

”I samme spor har vores politikere også framet det som et mere symbolsk signal til europæiske partnere om, at vi vil være fuldt med i EU-samarbejdet uden forbehold. Og det giver meget god mening, særligt qua det tab af renommé for Danmark, der er forbundet med vores forbehold,” siger Christine Nissen.

Og ligesom Dylan Macchiarini Crosson vurderer hun, at udfaldet af den danske folkeafstemning vil blive tolket som et udtryk for graden af sammenhold mellem EU-landene.

Hvilken betydning tror du, det vil have for Danmarks rolle i EU, hvis vi stemmer nej og dermed cementerer vores forsvarsforbehold?

”Jeg tror, det sender større rystelser gennem Europa og Rusland, når Finland og Sverige formentlig kommer til at tiltræde NATO lige om lidt, end hvorvidt Danmark afskaffer sit EU-forsvarsforbehold. Men det er klart, i en situation hvor en ret stor del af den her konflikt handler om, at ukrainere lige nu sætter deres liv på spil for europæiske værdier, og at vi er i en indirekte krig mod Putin, hvor hans helt klare mål er at få europæisk samarbejde til at bryde sammen, så vil vores valg have en bredere symbolsk værdi,” siger Christine Nissen og tilføjer:

”Og sådan vil det også være, hvis vi vælger ikke at afskaffe det.”

Dylan Macchiarini Crosson er på linje med Christine Nissen.

”Skulle de danske vælgere stemme nej til folkeafstemningen, vil Danmark nok miste noget troværdighed,” siger han.

Men EU har ifølge ham også en interesse i, at det ikke kommer til at ske – de kræfter i Bruxelles, der ønsker et styrket fælles EU-forsvar, bør ikke bare stå og se passivt til. Danmark vil nemlig kunne bidrage med ”avanceret operationel erfaring fra egne militære aktiviteter”, forklarer han.

”Og EU kan muligvis undgå at sabotere sig selv ved aktivt at blande sig i den offentlige debat om det med en kommunikations-kampagne, hvor man understreger fordelene ved det fælles forsvars- og sikkerhedssamarbejde,” siger Dylan Macchiarini Crosson.


Artiklen har modtaget tilskud fra Europanævnet.

Om skribenten

Søren Engelbrecht

Søren Engelbrecht

Freelancejournalist. Har tidligere skrevet for bl.a. Dagbladet Information, Berlingske, Jyllands-Posten og Mandag Morgen. Egen hjemmeside her. Læs mere