Fra Facebook-kommentar til dom i landsretten

“Bedste nyhed at stå op til”, skrev en 28-årig kvinde fra Esbjerg 7. oktober 2023, da hun på Ekstra Bladets Facebook-side læste opslaget: “Israel angrebet med missiler”.

Hendes spontane kommentar førte cirka et år senere til, at hun blev dømt for billigelse af terror efter straffelovens § 136, stk. 2. Dommen blev afsagt i Byretten i Esbjerg 20. december 2024 og lød på 40 dages betinget fængsel.

Kvinden mistede sit job som socialrådgiver i Esbjerg Kommune. Anklagemyndigheden ankede byrettens dom. De ønskede en skærpelse og krævede, at hun blev idømt fire måneders ubetinget fængsel.

Dermed overgik sagen – som den første af sin slags i Danmark – til behandling i landsretten.

22. september 2025 afsagde Vestre Landsret i Viborg sin dom. De fastholdt hendes skyld. I medierne kunne man læse, at kvinden blev dømt for at udtrykke sympati med Hamas’ angreb. Straffen lød på 60 dages betinget fængsel.

I dag står kvinden og hendes familie rystet tilbage med en gæld på cirka 25.000 kr. i sagsomkostninger. Hun døjer med psykiske mén efter det meget lange forløb. Ifølge hende er disse mén en direkte konsekvens af de to retssager og – ikke mindst – fyringen fra jobbet i Esbjerg Kommune.

Én ting er selve dommen og de udgifter, der følger med. Langt værre er, at hun har mistet sit arbejde og formentlig aldrig kommer til at arbejde som socialrådgiver igen. Derudover har hele den langvarige proces været en stor psykisk belastning for hende og hendes familie.

Hun ønsker at være anonym for at skåne sine børn for offentlighedens opmærksomhed og for at undgå, at de bliver udsat for ubehagelige spørgsmål om deres “terror-mor”.

Politisk bestillingsarbejde

Kvinden fra Esbjerg er langt fra den eneste, der på grund af sympati med den palæstinensiske sag er blevet trukket gennem mediemølle og domstole – eller har mistet sit arbejde.

Siden 7. oktober 2023 er mange blevet afhørt af politiet, sigtet, tiltalt eller dømt for “billigelse af terror”.

Støtte til den palæstinensiske sag kan have alvorlige konsekvenser. Hensigten er, at det skal gøre ondt. Det handler ikke om terror eller sikkerhed. Det handler om at lukke munden på dem, der ytrer sig mod kolonisering, etnisk udrensning og mod den danske regering, som har støttet folkedrabet.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, har direkte bedt politi og anklagemyndighed om at skride ind over for pro-palæstinensiske aktivister og ytringer.

I kølvandet på 7. oktober 2023 beordrede hun justitsminister Peter Hummelgaard til at udarbejde en redegørelse for, hvordan politiet og anklagemyndigheden kunne anvende strafferetlige bestemmelser om tilskyndelse til og billigelse af terror.

24. oktober 2023 gav Peter Hummelgaard via Rigspolitiet besked til landets politikredse om at have “skærpet opmærksomhed” på ytringer, der kan høre under straffelovens bestemmelse om billigelse af terror.

De mange sager er med andre ord et politisk bestillingsarbejde. Det er et forsøg på at skræmme eller tvinge folk til tavshed.

Hvordan rammer og virker hetzen?

Når man bliver hængt ud – eller dømt – skabes der usikkerhed omkring én, og der er stor sandsynlighed for, at folk trækker sig. Også den person, der er ramt, kan have tendens til at isolere sig. Det er ikke mærkeligt, men en naturlig reaktion.

Domme har alvorlige sociale konsekvenser. De rammer særligt hårdt, fordi de griber dybt ind i relationer. Hvad stiller man op med den utryghed og det tab af tillid, som utvivlsomt har forplantet sig i familien?

Jeg ved det ikke. Men jeg ved – på baggrund af samtaler med sigtede og dømte personer – at det har stor betydning at vise dem og deres familier, at de ikke er alene. Det er vigtigt at undgå social isolation.

Hermed også en appel til alle i solidaritetsbevægelsen: Vi skal vise vores styrke og beslutsomhed og sørge for, at vores kammerater ikke overlades til sig selv. Og det handler ikke bare om, at det er ’synd’ for folk.

Nej, at drage omsorg for dem der rammes, er en politisk opgave og bør være en integreret del af solidaritetsbevægelsen.

Vi kan alle blive ramt.

Solidaritet er ikke en abstrakt størrelse. Den er praktisk og konkret og handler om at skabe bånd til dem, der bliver marginaliseret og ekskluderet fra fællesskabet.

Hvordan skal vi forholde os?

Lad os gennem solidaritet med den dømte kvinde fra Esbjerg forsøge at dæmme op for den frygt, som disse processer skaber. Lad os vise, at vi nægter at tie og forholde os passive. Lad os vise, at vi i praksis er et fællesskab.

Når den danske stat, som burde være fælles for os alle, svigter og begår uret, må vi andre udvise den ansvarlighed og medmenneskelighed, som magthavere og retssystem så åbenlyst ikke er i stand til at udvise.

Du kan vise din solidaritet med familien ved at bidrage til dækning af sagsomkostningerne. Ved at indsamle cirka 24.000 kr. kan familien holdes nogenlunde økonomisk skadefri.

Du kan sende dit bidrag via MobilePay: 5543MX

Eller benyt konto 6695 – 2003503715

(Indsamlingen er godkendt af Indsamlingsnævnet)