USA’s blokade mod Cuba rammer de svageste

Cuba producerer selv 40 procent af sin olie, men USA’s militære blokade af landet har kastet det ud i den værste krise siden revolutionen i 1959. Og krisen rammer især de svageste i samfundet. De ældre, der ikke har familie tilbage i Cuba, kan ikke overleve på den statslige pension, fordi priserne på fødevarer er steget betydeligt de sidste seks måneder. USA’s krig rammer hospitalerne og de syge.

Den cubanske viceminister for folkesundhed Carilda Peña udtalte torsdag, at næsten 100.000 operationer har måttet aflyses de seneste måneder, fordi der mangler helt basale redskaber og medicin til at gennemføre operationerne. Dertil kommer de daglige strømafbrydelser, der også rammer hospitalerne, selvom strøm til hospitalerne er prioriteret af staten. 5.152 operationer for kræft har måttet udsættes. Det er ikke blot ældre, der nu dør, men også de patienter der ikke kan blive opereret for kræft og andre livstruende sygdomme.

Carilda Peña fortæller videre, at der er 2.888 cubanere, der regelmæssigt skal i dialyse. Får de ikke renset deres blod mindst hver uge, dør de i løbet af få uger. Men på grund af manglen på benzin – hvor prisen nu er oppe på 100 kr. pr. liter – kan patienterne i mange tilfælde ikke længere transporteres til hospitalerne. Det gælder især i landdistrikterne. Også dialysepatienterne er prioriteret af staten, men hvis der ikke er benzin, når de ikke frem.

Viceministeren fortæller videre, at statens vaccinationsprogrammer er i dyb krise, fordi der ikke er udenlandsk valuta til import af de råvarer, der skal til for at fremstille vaccinerne i Cuba. Det vil ramme børnene de kommende måneder.

I forvejen er børnedødeligheden i Cuba tredoblet siden 2019. Frem til da havde Cuba den laveste børnedødelighed på hele det amerikanske kontinent. Det er ikke længere tilfældet.

USA optrapper krisen

USA’s præsident Trump satte i 2017 Cuba på listen over lande “der støtter terrorisme”. Baggrunden var, at Cuba ligesom Norge havde været vært for fredsforhandlinger mellem guerillaen i Colombia og den colombianske regering. Den reelle årsag var, at Trump ønskede støtte fra den eksilcubanske mafia i Miami.

“Terrorstemplingen” af Cuba har i særlig grad vanskeliggjort finansielle transaktioner, fordi USA truer banker med store dummebøder, hvis de indgår i transaktioner med Cuba.

Udpegelsen af Marco Rubio som amerikansk udenrigsminister var endnu et aggressivt træk over for Cuba og resten af Latinamerika. Og gennem de seneste seks måneder er krisen optrappet drastisk.

Turismen bliver ramt

I januar blev de canadiske flyselskaber truet til at indstille flyvningerne til Cuba. De canadiske turister tegnede sig ellers for halvdelen af Cubas indtægter fra turisme. Samtidig medførte olieblokaden, at staten ikke længere kunne stille flybrændstof til rådighed for de fly, der skulle afgå fra landets lufthavne. De oversøiske fly er derfor nødt til at gå ned i nabolande i Caribien for at tanke op, og det gør rejserne dyrere.

De fleste europæiske flyselskaber har også indstillet flyvningerne, og i maj truede Marco Rubio det spanske flyselskab Plus Ultra til med øjeblikkelig virkning at indstille flyvningerne for det cubanske flyselskab Cubana. Allerede i februar var de fleste mindre hoteller i landet blevet lukket, fordi der ikke var tilstrækkeligt med brændstof til at holde deres elgeneratorer i gang. Generatorer der ellers skærmede turisterne mod de langvarige strømafbrydelser.

I juni truede Rubio en lang række udenlandske hotelkæder til at lukke deres hoteller, ligesom det canadiske mineselskab Sherritt International i maj var blevet truet til at indstille minedriften i Cuba. I juni truede Rubio Visa og Mastercard – der ellers via et smuthul havde accepteret transaktioner fra Cuba – til at lukke for disse.

Hvem har ryggen mod muren?

Formålet er at knuse den cubanske økonomi. USA’s regering er ligeglad med det cubanske folks daglige lidelser under USA’s krig mod landet. USA’s formål er at vælte landets regering og overtage landets økonomi.

Men USA har ryggen mod muren. Trods lidelserne lever cubanerne videre. De har 65 års erfaring i at leve med terroren fra USA. Cuba bukker ikke under. Til november er der midtvejsvalg i USA, og det står republikanerne til at tabe.

Planerne om et militært angreb på Cuba har derfor kun fem måneder at løbe på. Det er baggrunden for de stadig mere desperate angreb på den cubanske økonomi og det cubanske folk. Imens dør børn, de ældre og patienter på hospitalerne.