Sådan kom Frederik Lind Køppens folkemords-t-shirt på landsdækkende tv

Da den danske digter Frederik Lind Køppen medvirkede i Deadline på DR2 13. maj, bar han en t-shirt med motiver, der er knyttet til Četnik-bevægelsen. Køppens medvirken var årsag til stærke reaktioner i offentligheden – især på sociale medier.

Den serbiske Četnik-bevægelse – Srpski Četnički Pokret – var fascister, som især sloges mod antifascister under anden verdenskrig, og senere genopstod bevægelsen under krigen i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne.

Der er tale om ultranationalistiske grupperinger, som myrdede løs, skar halsen over på folk og voldtog og fordrev bosniere og kroater.

Efter sin Deadline-medvirken gav Lind Køppen udtryk for, at han ikke havde til hensigt at dele et politisk budskab, og han udtrykte ærgrelse over de – som han beskrev det – misforståelser og kraftige reaktioner, t-shirten havde forårsaget.

Kendte ikke til motivernes betydning

Lind Køppen fortalte, at han ikke kendte til betydningen bag motiverne på t-shirten. For ham var det bare en flot t-shirt med kyrillisk skrift på. Digteren sagde videre, at han ikke har nogen forbindelse til Serbien ud over en personlig interesse for regionen.

Han sagde også: ”Jeg ved ikke specielt meget om den her gruppering. Jeg havde kun forstået, at de kæmpede for serbisk selvstændighed, inden det osmanniske rige faldt.”

Undskyldningen klinger dog hult. På Lind Køppens Instagram-profil var der tidligere udgivet et foto, hvor han poserer foran en mur med den kyrilliske tekst ”Kosovo er Serbien”, mens han laver et håndtegn med tre rejste fingre, som også er et symbol for den serbiske nationalisme.

Han har siden lukket sin profil, men billederne er blevet spredt på sociale medier.

“Edgelording” fra en højrefløjsdigter?

Hvad handler det hele så om? Er hele kontroversen bare udtryk for edgelording (med vilje at lave provokerende kommentarer for at få opmærksomhed, red.) fra en højrefløjsdigter, som skriger sin dårlige lyrik om ”blodbånd” og ”blodofre”?

Er reaktionerne fra bosniere og kosovarer bare udtryk for, at de er nogle snowflakes, som vil censurere det frie ord ved igen og igen at iscenesætte sig selv som ofre?

Er det her bare endnu en i rækken af danske debatter om ytringsfrihed?

Selv hæfter jeg mig ved digterens undvigende svar, hvor manglende kendskab blandes sammen med en fascination for Četnik-bevægelsens kamp for selvstændighed under osmannernes besættelse af landet.

For mig at se er det der, man skal lede efter nøglen for at forstå, hvordan visse nationalistiske fortællinger har fundet vej til den internationale, protofascistiske online-retorik.

Da Mladić indtog Srebrenica

Da den siden hen folkemordsdømte serbiske general Ratko Mladić indtog byen Srebrenica i juli 1995, sagde han, at ”befrielsen af Srebrenica” var hævn for dengang, hvor osmannerne slagtede serbere under et oprør i 1804.

Den nationalistiske revisionisme har sidestillet muslimer på Balkan med de tyrkiske koloniherrer, som skulle udrenses fra den fælles nationale krop.

Den bosnisk-serbiske krigsleder Radovan Karadžić, som blandt andet er dømt for folkedrab, har konsekvent – både under og efter krigen i Bosnien – argumenteret for, at serberne beskyttede Europa fra en islamisk invasion.

Det er en løjerlig retorik, idet krigen i Bosnien var alt andet end en religiøs konflikt. Alligevel lader fortællingen til at have sat sig i ekstreme, racistiske kredse, som siden midten af 2000’erne har genbrugt serbisk nationalistisk symbolik for at tale for racekrig og terrorangreb.

Kernen i dette projekt er det nutidens ekstreme højrefløj i Vesten omtaler som the great replacement (den store udskiftning, red.), som er en teori, den franske forfatter Renaud Camus udviklede i 2010.

Ideen går ud på, at muslimer ved at forplante sig fører en demografisk krig mod hvide, kristne europæere. Hvis det fortsætter sådan, vil de med tiden udskifte den hvide, europæiske civilisation. At forsvare den vestlige civilisation kræver derfor en konfrontation med ”indtrængerne”.

Som den reaktionære canadiske forfatter Mark Steyn udtrykte det i sin bestseller America Alone fra 2006, kan man i demokratiske samfund ikke begrænse demografiske udfordringer på nogen anden måde end ved borgerkrig.

Hvis man ikke kan blive fri for fjenden, mener Steyn, at man er nødt til med vold at aflive dem. Steyn påstod, at serberne havde forstået det, og på et tidspunkt vil det også gå op for europæerne.

Folkemord som grundpille for den yderste højrefløj

I dag er folkemordet i Bosnien en retorisk og konceptuel grundpille for Vestens ekstreme højrefløj. Det er et eksempel på den slags regimer og politiske projekter, de omfavner og forsøger at genskabe.

Anders Behring Breivik nævnte krigen i Jugoslavien næsten 1000 gange i sit usammenhængende manifest og har udtrykt sin beundring for Radovan Karadžić. Han var en af de personer, den norske terrorist helst ville have mødt.

”På grund af bestræbelserne på at befri Serbien fra islam vil han (Karadžić, red.) altid blive betragtet og husket som en æret korsfarerkriger og en europæisk krigshelt”, skrev Breivik.

Eric Frein, som stod bag angrebet mod Pennsylvania State Police i 2014, gik ofte klædt i serbisk nationalistiske uniformer. Brenton Tarrant, som blev dømt til fængsel på livstid for angrebene på moskeer i Christchurch i New Zealand i 2019, dækkede sine geværer og sin ammunition med navnene på serbiske og montenegrinske konger, fyrster og guerillakrigere, som frem til 1800-tallet havde gjort oprør mod Osmannerriget.

På sin vej hen for at begå mordene spillede han også en serbisk nationalistisk sang, der hyldede Radovan Karadžić.

Den samme sang ligger i dag til grund for et på den yderste højrefløj populært meme kaldet ”remove kebab” eller ”Serbia strong”, og som opfordrer til ”fjernelse” af muslimer. I sit manifest beskriver Tarrant sig selv som en ”kebab removalist”.

Har omfavnet serbisk ultranationalisme

Den ekstreme højrefløj i Vesten har altså omfavnet den serbiske ultranationalisme, eftersom Jugoslavien i deres forestillingsverden udgjorde det første skud i en civilisationskonflikt mellem det hvide, kristne vest og det islamiske øst.

Før Tarrant og Breivik indså Mladić, Karadžić og deres tilhængere truslen fra islam og forstod, at folkemord var den eneste hensigtsmæssige måde at håndtere den på.

Tilbage til Danmark. Jeg er hverken i stand til eller interesseret i at udrede årsagerne til Lind Køppens tøjvalg. Hans motiver er sekundære.

Men den grove symbolik på t-shirten er ikke længere kun en obskur lejlighed for nogle tidligere flygtninge, som tilfældigvis kan læse kyrillisk.

I en transnational semiotisk verden er de orienteringsmarkører og hundefløjter, som i stigende tempo har banet sig vej fra underjordiske internetkloakker til mainstream-programmer.

Teksten er først udgivet 25. maj på det svenske LO’s medie Arbetet.se. Den er oversat fra svensk af Jonas Neivelt.