Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
4. marts. 2022

Fredsdemonstrationer lørdag 5. marts i København, Århus, Odense, Esbjerg og Aalborg

På lørdag 5. marts demonstrerer krigsmodstandere mod Ruslands invasion i Ukraine og for fred og nedrustning – i de fem største byer: København, Odense, Esbjerg, Aarhus og Aalborg.

Banner til demoen. Foto: Arne Würgler, Facebook.

København kl. 11 – 14

Fredsorganisationer og partier i København indkalder til demonstrationen med hovedparolerne: Nej til Ruslands invasion i Ukraine – Stop for alle krigshandlinger nu – For fred og nedrustning.

Vi mødes kl. 11:00 foran Ruslands ambassade i Kristianiagade 5 på Østerbro, går videre til den amerikanske ambassade og slutter ved Christiansborg på Bertel Thorvaldsens Plads kl. 14:00.

Vi har stærkt brug for fred i verden. Vi må igangsætte en spiral af dialog og nedrustning for at nedtrappe konfliktniveauet og etablere et fredeligt Europa i en fredelig verden. Vi siger derfor nej til, at der skal udstationeres amerikansk militær i Danmark. Vi siger nej til atomvåben på dansk jord, lyder grundlaget for demonstrationen.

Vi opfordrer til gensidig nedrustning og politiske forhandlinger for en fredelig løsning på konflikten i Ukraine. Vi siger nej til konfliktoptrapning fra både Ruslands og NATOs side og stop for invasionen af Ukraine. Fredsforhandlinger nu. Støtte til fredselskende kræfter i Rusland og Ukraine. Nej til dansk krigsdeltagelse. Ja til humanitær bistand.

Musikere: Anne Eltard, Arne Würgler.

Talere: Forbyd Atomvåben – ICAN, De Frie Grønne, SUF, Demos, Enhedslisten, Kvindernes internationale Liga for Fred og Frihed. Udtalelse fra ’Aldrig Mere Krig’.

De 16 arrangører af demonstrationen er: Demos, Global Aktion, Internationalt Forum, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Aldrig Mere Krig, Enhedslisten Internationalt Udvalg, Enhedslisten Albertslund, Frie Grønne, Kommunistisk Parti, KPiD, Socialistisk Ungdomsfront SUF, Fredsministerium, Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark, Netværk for velfærd og demokrati, Internationale Socialister, Foreningen Socialisten.

Aarhus kl. 12 – 15

Aarhus mod Krig og Terror har taget initiativ til en dag i fredens tegn lørdag 5. marts – med først en fredsdemonstration kl. 12:00 og så et debatmøde kl. 13:30 om krigen i Ukraine. Demonstrationen og debatmødet fokuserer på Ruslands invasion af Ukraine – under hovedparolen “Stop for krig og kamphandlinger”.

“Rusland skal trække sine tropper ud, og Ukraine skal efterleve Minsk-aftalerne, så der kan findes en fredelig løsning for Donetsk og Lukhansk, som respekterer alle parter”, siger grundlaget for demonstrationen, der også vender sig imod udstationering af amerikansk militærstyrke i Danmark.

– Vi, der vil fred, må gør noget nu. Vi skal ikke overlade reaktionerne til dem, der ønsker oprustning. Jeg er bange for, at krigen i Ukraine og medieomtalen vil føre til at styrke militarismen og de reaktionære kræfter, siger Carsten Andersen, der er talsmand for Aarhus mod Krig og Terror.

Demonstrationen i Aarhus starter kl. 12:00 på Klostertorvet med talere fra fredsbevægelsen.

Efter demonstrationen er der kl. 13.30 debatmøde om krigen i Ukraine i Huset Trøjborg.

Irving Knus fra Doughnut Gruppen i Aarhus taler om, hvor klimaødelæggende krig og oprustning er. Hvorefter Emil Olsen, formand for Murersvendenes Brancheklub i Nordjylland, giver sit bud på, hvordan øget oprustning truer velfærden.

Til sidst holder forfatteren Jens Jørgen Nielsen foredrag om Ukraine – ud fra sit mangeårige kendskab til forholdene i Rusland og Ukraine.

Odense kl. 12 – 13

I Odense er der demonstration på Gråbrødre Plads lørdag 5. marts kl. 12:00 – 13:00. Med kravene: Nej til Ruslands invasion af Ukraine – Stop alle krigshandlinger nu – For fred og nedrustning. Talere fra fredsbevægelsen og politiske organisationer.

Der er behov for at protestere mod invasionen af og krigen i Ukraine. Og behov for at styrke fredsbevægelsen. – Vi har stærkt brug for fred i verden. Vi må igangsætte en spiral af dialog og nedrustning for at nedtrappe konfliktniveauet og etablere en fredelig verden og et fredeligt Europa. Vi siger derfor nej til en aftale om, at der skal være amerikansk militær i Danmark. Vi siger nej til atomvåben på dansk jord.

Vi opfordrer også til gensidig nedrustning og politiske forhandlinger for en fredelig løsning på konflikten i Ukraine. Vi siger stop for invasionen af Ukraine og nej til konfliktoptrapning fra både Ruslands og NATOs side og. Fredsforhandlinger nu. Støtte til fredselskende kræfter i Rusland og Ukraine. Nej til dansk krigsdeltagelse. Ja til humanitær bistand. 

Vi har bl.a. oprettet denne Facebook-begivenhed, tilmeld jer og diskuter også gerne her, opfordrer Vibeke Syppli Enrum.

Manifestationen arrangeres af: Aldrig Mere Krig, Enhedslisten, Internationale Socialister, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, og Kvinder i Sort.

Esbjerg kl. 12 – 13

Esbjerg Fredsbevægelse har taget initiativ til demonstration mod – Ruslands invasion af Ukraine, alle krigshandlinger samt nej til amerikanske tropper på dansk jord. For nedtrapning af konflikten NU; Fælles sikkerhed med brug af professionelle freds-og konfliktforskere.

– Vi mener, det er vigtigt at protestere mod krig, uanset hvor det foregår. Det er forfærdeligt, det Putin gør nu. Men jeg mener også, at Vesten har svigtet i forhold til at lytte til de forslag, Rusland er kommet med. Man har overhovedet ikke villet forhandle eller lytte. Det er

forståeligt, at Rusland er utilfreds med, at NATO rykker helt op til deres grænser på trods af løfter tilbage fra 1990’erne om, at NATO ikke ville udvide mod øst, siger Poul Eck Sørensen, formand for Esbjerg Fredsbevægelse.

Demonstrationen i Esbjerg foregår kl. 12:00 – 13:00 på Torvet – med talere og sang.

Aalborg kl. 12 – 14

I Aalborg starter en fredsmarch kl. 12 på Toldbod Plads. Herfra går deltagerne igennem byen og slutter tilbage på Toldbod Plads kl. 14. Hovedparolerne i Aalborg er som i København: Nej til Ruslands invasion i Ukraine – Stop for alle krigshandlinger nu – For fred og nedrustning.

“Europa har ikke brug for yderligere konfliktoptrapning, militær oprustning og økonomisk sanktionskrig. Vi kræver derfor, at Rusland trækker soldaterne ud af Ukraine, og at Ukraine efterlever Minsk-aftalerne. Vi opfordrer den danske regering til at presse vores nærmeste allierede til at afstå fra flere trusler om militær og økonomisk krigsførelse – og i stedet iværksætte diplomatiske forhandlinger om en mulig genoplivning af Minsk-processen i OSCE-regi og i FN, hvor også de ukrainske synspunkter tillægges betydning,” opfordrer grundlaget.

Arrangørerne er: Fredsaktivisterne, FN-forbundet i Nordjylland og de lokale afdelinger af Enhedslisten, Kommunistisk Parti, SF Ungdom og Veganerpartiet.

Om skribenten

Solidaritet

Solidaritet

Nyheder, baggrund og debat fra nær og fjern. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER