Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
15. december. 2021

Fredspris burde også være givet til Julian Assange

I år blev Nobels fredspris givet til to journalister Maria Ressa og Dmitry Mutatov. De fik prisen ”for deres bestræbelser på at sikre ytringsfrihed, som er en forudsætning for demokrati og varig fred”. De har givet fortjent den, men det har Julian Assange også.

 

 

Af Niels Henrik Nielsen, medlem af Kritisk Revys redaktion

 

Fredag 10. december 2021 besluttede en britisk appelret, at Wikileaks-stifteren Julian Assange kan udleveres til USA til retsforfølgelse for spionage. I afgørelsen lagde dommerne vægt på de amerikanske forsikringer om, at Assange ikke ville blive udsat for de såkaldt særlige administrative foranstaltninger – på amerikansk kaldet SAM – medmindre han en gang i fremtiden begik en handling, der nødvendiggjorde en sådan foranstaltning. Den ​​ afgørelse er op til en amerikansk domstol.

 

At blive udsat for disse særlige administrative foranstaltninger betyder bl.a., at fangen isoleres totalt fra omverdenen - herunder uden mulighed for at advokater eller andre kan få indblik i behandlingen af fangen. Og det bliver helt kafkask, fordi staten ikke behøver ​​ begrunde, hvorfor foranstaltningerne iværksættes.

 

Appelretten tilsidesatte ligeledes de afsløringer, som Yahoo News offentliggjorde i september om enten at kidnappe eller myrde Assange(1). Et større overvågningsarbejde blev iværksat, lige som CIA udarbejdede forskellige scenarier. Det blev ikke til noget, fordi risikoen for alvorlige diplomatiske forviklinger var for stor. Tidligere CIA-direktør og udenrigsminister Mike Pompeo har dog gjort det klart, at USA betragter Wikileaks og Julian Assange som en ikke-statslig, fjendtlig efterretningstjeneste. En holdning den nuværende præsident deler. Det er således svært at se troværdigheden i forsikringerne om en human behandling af Assange, hvis han bliver udleveret til USA.

 

Yahoo News historien burde have startet et oprør på alverdens chefredaktioner med skarpe ledere om retssikkerhed og retfærdige retssager. Det skete imidlertid ikke. Kun enkelte aviser bragte en lille notits. Det står i skærende kontrast til den dækning, som Alexey Navalnys kamp mod Ruslands præsident Putin og ​​ den kinesiske undertrykkelse af Uighurer i Xinjiang-provinsen har fået.

 

Assange brøde har været at afsløre amerikanske krigsforbrydelser i Irak og Afghanistan samt CIA’s hacking-værktøjer til at trænge ind i udenlandske regeringers servere. Som beskrevet tidligere har mange store, internationalt anerkendte aviser nydt godt af Wikileaks og Assanges arbejde, men ingen har støttet op om ham i udleveringssagen.(2) Tilbage som støtter er ”kun” organisationer som Amnesty International og FNs særlige rapportør for tortur, Nils Melzer som til pressebureauet DPA kritiserede afgørelsen. Også i Australien møder afgørelsen kritik, således har flere parlamentarikere krævet, at den australske regering griber ind og kræver Assange løsladt.

 

USA har to sæt demokratiske standarder

USA har i dag to sæt demokratiske standarder. Den ene gælder for Rusland, Kina og lignende autoritære stater, hvor kampen mod regimet og afsløringer af dets forbrydelser er ægte ”demokratiske” kampe, der skal støttes. Den anden er, når der gælder afsløringer af forbrydelser begået af USA. I disse tilfælde er det ”udemokratiske” kampagner alene til fordel for USA's modstandere.

 

Så lad mig slutte denne kommentar med disse ord fra Stella Morris, Julian Assange ægtefælle. Efter afgørelsen i appelretten udtalte hun:

 

‎"Det handler grundlæggende om pressefriheden og demokratiet. Vi vil kæmpe. Hver generation har en episk kamp at kæmpe, og denne er vores, fordi Julian repræsenterer det grundlæggende i, hvad det vil sige at leve i et frit samfund, hvad det vil sige at have pressefrihed. Og hvad det betyder for journalister at gøre deres arbejde uden at være bange for at tilbringe resten af deres liv i fængsel."(3)

 

Der er stadig en lille mulighed for, at Assange ikke bliver udleveret til USA. I sidste instans er det den britiske regering, der skal tage beslutningen.

 

Noter

1. Se https://uk.news.yahoo.com/kidnapping-assassination-and-a-london-shoot-out-inside-the-ci-as-secret-war-plans-against-wiki-leaks-090057786.html

2. Se https://solidaritet.dk/retssag-om-pressefriheden/

3. Se Julian Assange's fiancée Stella Moris reacts to US extradition ruling - BBC News

 

Om skribenten

Niels Henrik Nielsen

Niels Henrik Nielsen

Læs mere