Frygtens Leviathan: Grænsekrisen mellem EU og Tyrkiet flyder over i Serbien

---

Racistiske patruljer og protester breder sig i Serbien, imens det yderste højre forsøger at udnytte såvel flygtninge- og coronakrisen til politisk vinding, skriver Anja Ilić og Vladimir Unkovski-Korica.

Oversat af Reinout Bosch fra Lefteast Magazine

---

Af Vladimir Unkovski-Korica & Anja Ilic

Da det kom frem, at spændingerne mellem EU og Tyrkiet i Syrien havde fået Ankara til at træffe den kyniske beslutning om, at man ikke længere ville stoppe flygtninge fra at krydse grænsen til EU den 27. februar, kunne det ikke andet end påvirke dét Balkan, som er den store transit-rute mellem Tyrkiet og EU. EU-medlemsstater som Ungarn har midlertidigt stoppet for at modtage asyl-ansøgere ved den serbiske grænse, med forklaringen at migranter tager coronavirus med sig fra Mellemøsten og Centralasien.

Der er allerede omkring 6.000 immigranter i Serbien, som venter på at kunne rejse videre til et EU-land. Men det er et lille tal, og det er kun kort tid siden, at der var lige så mange rapporter om folk, der hjalp immigranter, som om folk der angreb dem – mange husker de serbiske flygtninges skæbne under krigene i 1990erne og ønsker at vise solidaritet. Nylige begivenheder tyder dog på, at det yderste højre bruger den nye situation til at score politiske point op til de kommende parlaments- og lokalvalg i april.

Mange afskygninger af det indvandringsfjendtlige højre

En fælles egenskab blandt de forskellige højrefløjs-grupperinger og organisationer er, at de søger at rejse ’indvandrings-spørgsmålet’ som hovedproblemet i den serbiske politik. Det gælder uanset, om disse grupper støtter Aleksandar Vučićs regering eller ej.

Når det gælder oppositionens partier, er Dveri – et yderligtgående højrefløjs parti, der har boykottet parlamentet i mere end et år – de mest fremtrædende til at bidrage til de indvandringsfjendtlige følelser.

I kølvandet på store folkelige protester – der startede i december 2018 og effektivt blev overtaget af oppositionens partier – fremstod Dveri som den store sejrherre og præsenterede sig selv som den afgørende kraft inden for Serbiens ‘demokratiske’ opposition. Sidst i februar startede Dveri en kampagne mod Aleksandar Vučić regerende parti, til trods for at Dveri boykotter det kommende valg.

Det vigtigste mål for Dveris kampagne er regeringens ‘indvandringspolitik’. Således begyndte partiet sin kampagne med en varevogn, der kørte gennem Serbien med en plakat med af mandlige immigranter og spørgsmålet: ‘Er disse indvandrere kvinder og børn?’.

Indvandringskortet bliver for tiden ikke kun spillet af det yderste højre. Andre partier som Folkepartiet, Narodna Stranka – der ledes aftidligere præsident for FNs generalforsamling, Vuk Jeremić – eller det neoliberale ’Nok er nok’ parti, Dosta je bilo – der ledes af tidligere økonomiminister Saša Radulović -spiller også indvandringskortet i deres kampagner. Folkepartiet præsenterer sig som et ‘patriotisk’, liberal-konservativt parti, mens ’Nok er nok’ tidligere var et protestparti. Opmuntringer til racistiske udsagn og konspirationsteorier har imidlertid markeret deres seneste politiske udvikling.

Indvandrere som syndebukke for racistisk og fascistisk politik

Mens disse politiske kræfter uafbrudt bruger indvandrere som syndebukke for at score billige politiske point – i stil med andre europæiske partier med lignende profil – er der også andre, pro-Vučić spillere på den politiske scene, for hvem anti-indvandringskampagner er en sammenvævet del af deres strukturelt racistiske og endda fascistiske programmer.

Det gælder for Levijatan – en organisation, der forklædt som dyrerettigheds-advokater, annoncerede sin plan om at deltage i parlaments- og lokalvalg i 15 kommuner. Levijatan har i mange år haft bånd til det yderste højre og fascistiske organisationer. De point, som de på det seneste har vundet på indvandringskritikken, ligger i forlængelse af deres anti-roma racisme. Partiet omtaler begge grupper som ’en smitte der skal udryddes’.

“Nylige begivenheder tyder dog på, at det yderste højre bruger den nye situation til at score politiske point op til de kommende parlaments- og lokalvalg i april”

Levijatan har også budt velkommen til Goran Davidović, med tilnavnet ’Führer’, der plejede at lede en hemmelig nynazistisk organisation kaldet National Tilpasning (Nacionalni Stroj). Davidović er for nylig vendt tilbage til Serbien, efter at han blev benådet for at have angrebet en anti-facistisk demonstration i 2007. Han har været 11 år på flugt.

Sammen med disse mere eller mindre organiserede kræfter er der også påståede græsrodsinitiativer mod immigranter. For eksempel samlede 600 personer sig i den nordlige by Subotica 29. februar for at lytte til hadtale og opfordre til, at immigranter blev sendt hjem. Andre nordlige byer i Serbien har budt på tiltagende spændinger efter anklager om immigranters angreb på lokale. I Beograd er der opstået højreorienterede ’folkepatruljer’, som truer immigranter og offentliggør velkendte udsagn om, hvordan immigranter truer serbiske kvinder og piger. Disse patruljer fungerer dog stadig kun på et propagandistisk niveau. Deres hovedmål er at præsentere sig som et antisystemisk element.

Det er dog stadig nye udviklinger, der ikke skal undervurderes. Selv om de tre demonstrationer, der hidtil har været organiseret, kun har tiltrukket et par hundrede mennesker – omkring 600 i Subotica, lidt over 200 i Požarevac, og omkring 600 i Beograd 8. marts – har de også vist, at det yderste højre føler sig styrket nok til fysisk at konfrontere migranter og råbe fascistiske slagord om ’den store udskiftning’ i gaderne.

Venstrefløjen mod højrefløjsregimet og dets modstandere

Serbien skal holde valg 26. april 2020, og højrefløjen lugter blod. Som svar på den liberale oppositions opfordring til boykot af valgene – midt i voksende autoritære tendenser fra den illiberale præsident Aleksandar Vučićs side – har regeringen sænket spærregrænsen fra 5 til 3 procent, hvilket ligger inden for flere højreorienterede gruppers mulige resultat. Regeringens tiltag er allerede lykkes med at splitte den liberale opposition, men det har også givet det yderste højre yderligere tilskyndelse til at blæse til de indvandringsfjendtlige følelser i det fattige Balkan-land.

Også Vučić har været opsat på at positionere sig selv i forhold den frembrydende krise – ved mere åbent at bevæge sig til højre og ved at love ikke at ville tillade, at Serbien bliver en ’parkeringsplads’ for immigranter, der ikke kan få adgang til EU. Det er et kynisk træk, der kun vil styrke det yderste højre yderligere. Alle kan se, at Vučić håber at kunne tilbyde Serbiens ydelser som ekstern ’grænsevagt’ for EU – for dermed at kunne få midler og indrømmelser fra EU til at få en hurtigere vej til optagelse.

Som vi har argumenteret for, stiller det yderste højre manipulerende spørgsmål som: Hvorfor bruges der penge på udlændinge, når der aldrig kan findes penge til almindelige serbere? De påstande er blandet med en endnu mere velkendt, islamofobisk retorik og skræmmekampagne forbundet til coronavirus, typisk for det europæiske højre, hjulpet og tilskyndet af EU’s kriminelle ’Fort Europa’-politik.

Venstrefløjen bliver udfordret til at komme med svar

Venstrefløjen i Serbien vil blive udfordret til at svare. Ethvert svar vil skulle koble solidaritet med immigranter og antiracistiske kampagner med troværdige krav om et mere socialt retfærdigt Serbien. Det kan fungere som effektiv modvægt til overfladisk højrefløjskritik, hvis tilsyneladende sociale retorik bare tjener til at styrke nationalistiske følelser.

“Højrefløjens påstande er blandet med en endnu mere velkendt, islamofobisk retorik og skræmmekampagne forbundet til coronavirus, typisk for det europæiske højre, hjulpet og tilskyndet af EU’s kriminelle ’Fort Europa’-politik”

Venstrefløjen har gjort fremskridt de seneste år, især med kampagner som ’Tag over hovedet’ (Krov nad glavom), der samlede mere end 9 organisationer og mange ikke-organiserede enkeltpersoner for at hindre udsmidningen af familier fra over 151 hjem i Serbien. Fælles handling fra venstrefløjen – hvis det kan genskabes de kommende måneder – kan hjælpe til at bremse og endda forhindre det yderste højres fremgang … og give den serbiske venstrefløj nye allierede i regionens bredere antiracistiske og antifascistiske bevægelser. 

Det kan også hjælpe til at øge venstrefløjens opbakning blandt arbejderklasse- og fagforeningsmedlemmer – et afgørende skridt for at bryde ud af små venstreorienterede cirkler, ud til befolkningens flertal og således skabe lys og håb i en situation, der ofte ser mørk og håbløs ud.

Denne artikel er oprindeligt bragt på hjemmesiden Lefteast: Leviathan of Fear: the EU-Turkish border crisis spills over into Serbia

---

Anja Ilić er sociologistuderende ved Beograd Universitet og aktivist i Marks21, en revolutionær organisation med sæde i Serbien.

Vladimir Unkovski-Korica underviser i central- og øst-europæiske studier på School of Social and Political Sciences i Glasgow.