Georgien før valget – Oppositionen skaber fælles front

I oktober måned skal georgierne igen til valgurnerne. Før valget forsøger oppositionen at samle kræfterne – for derved lettere at fratage ’Georgiens Drøm’, det regerende parti, magten. Det skriver Georgi Lomsadze i en analyse på ”Eurasianet” (19. juni).

Af Søren Riishøj

Partierne Forenet Georgien, Europæisk Georgien, Arbejderpartiet og Nyt Georgien vedtog 19. juni at opstille fælles i 6 distrikter i og omkring hovedstaden Tblisi. Efter planen skal der også opstilles i fællesskab i to andre distrikter omkring hovedstaden. Håbet er, at fælles opstilling kan finde sted i andre dele af landet, så stemmespildet bliver formindsket. Det fælles mål er, at bekæmpe ”Bidzina Ivashvili’s oligarki”. Ivashnivili er milliardær og leder af Georgiens Drøm, det regerende parti.

Erklæringen om oppositionens fælles opstilling kom på étårsdagen for politiets nedkæmpelse af demonstrationer rundt om i landet, også kaldt ”Gavrilov natten”. Anklagen fra oppositionen lyder på overdreven politivold. Demonstrationerne for et år siden var udløst af den russiske lovgiver Sergei Gavrilovs besøg i parlamentet, arrangeret af Georgiens Drøm. I kølvandet på demonstrationerne faldt opbakningen til Georgiens Drøm iflg. meningsmålingerne med mellem 5 -7 pct. – ifølge valgeksperter dog ikke en dramatisk nedtur i vælgeropbakning. Regeringen har siden fået et mærkbart løft i opbakning takket være en effektiv bekæmpelse af corona pandemien,

Problemer med corona – og valgsystemet

Georgien er i den forbindelse det klart mest succesfulde, centralasiatiske land. Adserbajdan og Armenien har oplevet en ny stigning i corona-smitten og været tvunget til igen at lukke samfundet ned (”lock-down”). Kasakhstan er hårdt ramt af den anden corona-bølge. Georgiens Drøm har kæmpet hårdt for at få landets magtfulde ortodokse kirke til at efterkomme regeringens krav under corona bekæmpelsen.

Valgsystemet har over længere tid skabt alvorlige konflikter mellem regering og opposition. Ved sidste valg havde Georgien et blandet system af forholdstalsvalg og valg i enkeltmandskredse. Oppositionen har krævet mere forholdstalsvalg, men regeringen har nølet. Begge parter skeler til, hvad der gavner dem mest på valgdagen. EU og USA gik aktivt ind i forhandlingerne. 8. marts blev der indgået et kompromis. Men konflikten er slet ikke slut hermed, for oppositionen truer med at boykotte det videre arbejde med valgloven i parlamentet. Georgien fører en vestligt orienteret politik. USA og EU har været aktivt på banen i Georgien. Georgiens Drøm har ført en ”pragmatisk” pro-vestlig linje. De har således ikke blokeret et samarbejde med Rusland, sådan som Ukraine har gjort det. Kommer oppositionen til magten, vil linjen formentlig blive mere ”ukrainsk”.

Protest-demokrati

Georgisk politik er, ganske som tilfældet er i flere andre lande i OSCE-området, tæt på ”protest-demokratiet”.

De centralasiatiske lande har valgt forskellige strategier i forhold til Vesten, Kina og Rusland. Ukraine går klart mod vest og er nærmest på krigsfod med Rusland. Rusland er fjenden, ikke nødvendigvis Kina. Kasakhstan derimod fører flervektor-politik, og forsøger at skabe et godt forhold til både Kina, Rusland og Vesten.

Georgien har som sagt valgt den pragmatiske pro-vestlige politik. Krigene med Rusland siden Sovjetunionens opløsning, især krigen 2008, stiller sig i vejen for fler-vektorpolitik.

Søren Riishøj er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, og er tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).