Ghettoloven, statistikkens magt og Skovgårdsparkens ubekvemme fejring

Søndag 1. december satte en lille busfuld beboere fra Gellerupparken og Almen Modstand kurs mod Christiansborg. Dagen stod i ghettolovens tegn – med konferencen ”Konsekvenserne af Ghettoloven”, hvor både forskere, aktivister og berørte borgere tog ordet. Det var en dag præget af alvor, men også af en ukuelig kampgejst, der samlede os i vores fælles mål: at få afskaffet en lov, der stigmatiserer vores boligområder og beboere på groveste vis

På konferencen blev der ikke lagt fingre imellem, når det gjaldt kritikken af ghettolovens konsekvenser. Den reducerer mennesker til statistik, skaber mistillid og opdeler boligområderne i et “dem og os.” Lovgivningen gør intet for at løse de sociale udfordringer, men fremmer snarere forskelsbehandlingen.

Arrangørerne havde inviteret flere af landets topfolk, herunder statsminister Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen, Frederik Vad og tidligere boligminister Kaare Dybvad. Ingen af dem fandt tid til at deltage. Det var en påfaldende tavshed fra dem, der har magten til at ændre de love, som berører tusindvis af mennesker.

Forskere som John Andersen og Troels Schultz Larsen trak linjerne op mellem boligpolitik og social marginalisering. Aktivister som Lamies Nassri og Jean Thierry satte fokus på, hvordan ghettoloven rammer bestemte grupper hårdest, og hvordan den understøtter et narrativ om bestemte områder som problemer frem for muligheder.

Ghettoloven ved EU-domstolen

En af de vigtigste stemmer på konferencen var Eddie Omar Rosenberg Khawaja, advokat og partner i Rosenberg Khawaja Law Firm. Khawaja, der repræsenterer en gruppe beboere fra Mjølnerparken i deres retssag mod Social-, Bolig- og Ældreministeriet, gav et optimistisk indblik i, hvordan han ser på sagen ved EU-domstolen.

Før han påbegyndte retssagen, vurderede han chancerne for, at beboerne ville vinde til 40-60. Men nu, efter at sagen har udviklet sig, mener han, at chancerne er steget markant til 80-20. Khawaja er i den grad optimistisk: ”Jeg har håb. Jeg har tro på, at beboerne kan vinde sagen i EU,” sagde han.

Han kunne også oplyse, at der den 13. februar forventes at komme et udkast til et svar på høringen om parallelsamfundsloven, som fandt sted i Luxembourg sidst i september.

Nye parallelsamfunds-lister

Efter konferencen blev ghettolisterne symbolsk makuleret foran Christiansborg under et fakkeloptog, og der blev talt om håb og forandring. På vej hjem i bussen blev parallelsamfunds-listerne offentliggjort. Nogle områder – som fx Skovgårdsparken, som ligger ved siden af Gellerup ved Aarhus – er nu ikke længere på ghettolisten. Vi jublede, selvom der egentlig ikke er noget at juble over. Ghettoloven er stadig et monument over strukturel racisme og stigmatisering.

Mandag morgen summede Skovgårdsparken af aktivitet. Ikke kun på grund af Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersens besøg, men også fordi, ja, boligområdets status som ikke-parallelsamfund stadig var varmt emne. Et par decimaler havde gjort hele forskellen, og det skulle selvfølgelig fejres – med en minister, kameraer og et udvalg af strategisk placerede rosende ord.

For de lokale – som Lars Meldgaard, beboerformand i Skovgårdsparken – føltes det hele måske lidt overvældende. Men ministeren var begejstret: “Jeg synes virkelig, det er positivt!”, sagde hun ifølge lokalavisen Vores Brabrand. Medierne var til stede i fuldt udstyr, og hvis nogen havde glemt, at parallelsamfundslister kan vække følelser, blev de mindet om det senere samme uge.

Skovgårdsparken er nu kun lige akkurat uden for parallelsamfundslisten. Et par familier, der flytter, eller en enkelt lokal, der bliver arbejdsløs, og så er vi tilbage på den igen. Men hey, det handler jo om fokus og “at være vedholdende,” som ministeren mindede os om.

Så selvom Skovgårdsparken fik ros og ministerbesøg er vi langt fra færdige med kampen. Der er ikke noget at juble over, før ghettolovene og ghettolisterne er helt afskaffet.