Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
22. maj. 2023

Græsk valg: Syriza sendt til tælling af konservative og kommunister

Syriza gik voldsomt tilbage – de konservative og de ortodokse kommunister gik frem ved det græske valg søndag 21. maj. Ingen meningsmålinger havde set det komme, så hvordan kunne det egentlig ske?

Det var en noget mere slukøret Alexis Tsipras, som måtte erkende valgnederlaget. Foto: © European Union 2014 – European Parliament

Det græske valg endte som en overraskende katastrofe for det store venstrefløjsparti Syriza, der mistede hver tredje stemme. Meningsmålingerne havde eller spået et valg med tilbagegang til det konservative regeringsparti Nea Demokratia (ND). Med indførslen af et nyt proportionelt valgsystem gav det mulighed for, at en centrum-venstrekoalition kunne overtage magten.

Men de græske meningsmålinger ramte helt forkert. ND gik frem fra 37 til 40 procent. Samtidig endte Syriza med kun at få 20 procent af stemmerne, det dårligste valgresultat siden maj 2012. Resultatet åbner for, at den konservative ND-regering kan få fire år mere.

Chok i Syriza

Valgnederlagets omfang kom som et chok på valgaftenen, da de første prognoser tonede frem på skærmen.

Valgaftenens exit polls havde ikke opdaget omfanget af de bevægelser, der skete. Først sent på aftenen tonede Syrizas leder Alexis Tsipras frem på skærmen med en kort meddelelse. I modsætning til alle de andre partiledere, der talte til store mængder af tilhængere, talte Tsipras kun til kameraet og uden publikum fra sit kontor.

Tsipras talte om behovet for at indkalde partiets kollektive organer og lave omgående justeringer i partiets strategi. Det er uklart, hvilke forandringer det handler om. Det er også uklart, om Tsipras’ position som formand er truet.

Tsipras har anført partiet i 14 år og har stået for Syrizas store gennembrud under finanskrisen, hvor partiet gik fra at være et lille venstrefløjsparti til at være et stort parti, der trængte socialdemokraterne i PASOK væk fra posten som centrum-venstres naturlige leder.  

Bløder vælgere til højre og venstre

Der er mange potentielle forklaringer på Syrizas kollaps i valget. Partiet mistede vælgere både til højre og til venstre. Partiet mistede ifølge exit polls vælgere til både ND, det socialdemokratiske PASOK,  til det ortodokse kommunistparti KKE og til ”Kurs mod frihed” – et udbryderparti fra Syriza, som akkurat faldt under spærregrænsen.

Forklaringerne bliver også formet af afsenderen. Den tidligere Syriza-minister Yannis Varoufakis, hvis eget parti MeRA25 røg ud af parlamentet, kritiserede Syrizas økonomiske politik for at være uigennemtænkt og urealistisk. Kommunisternes avis Ritzopasti konkluderer, at nederlaget skyldes, at vælgerne ikke kan se forskel på Syriza, ND og PASOK.

En klumme i avisen Avgi, hvis redaktionelle linje læner sig op ad Syriza, mener, at årsagen skal findes i, at Syriza gik til valg på at ville lede en bred koalition … uden at have nogen koalitionspartnere. Alle forklaringer har både styrker og begrænsninger.

Bredden i forklaringerne peger dog også på, at Syriza som parti har villet favne meget bredt.  Partiet har forsøgt at overbevise kommunistiske og venstreradikale vælgere om, at de udgør et radikalt brud med systemet. Samtidig har Syriza villet signalere ansvarlig økonomi og politisk stabilitet til centrumvælgere.

I forsøget på at gøre begge dele samtidigt er Syriza endt med at blive ingen af delene.

En græsk Erdogan?

Ud over Syrizas katastrofevalg har mange også været overrasket over det konservative regeringsparti ND’s fremgang. ND har været anklaget for at gennemføre en autoritær højredrejning. Mest iøjnefaldende har været aflytningsskandalen, hvor det kom frem, at efterretningstjenesten havde aflyttet PASOK’s politiske leder samt en række journalister, officerer og embedsmænd.

Aflytningen blev styret af premierministerens stabschef, og mange har anklaget premierminister Mitsotakis for at stå bag. Samtidig med at det græske politi har fået flere midler og flere beføjelser, har det skabt indtrykket af en autoritær drejning i Grækenland.

Yannis Varoufakis har f.eks. talt om en ”Erdoganisering” af den græske stat, en retorik man finder mange steder på venstrefløjen.

Regeringen vandt på økonomien

ND’s fremgang skyldes i høj grad udviklingen i den græske økonomi. Grækenland har i forhold til resten af Europa været et af de lande, der har klaret både Covid-19 krisen og inflationskrisen bedst.

I begge tilfælde har den konservative regering fremstået handlekraftig. Inflationskrisen er blevet håndteret med en skat på superprofitter, som er gået til direkte at subsidiere udgifter til fødevarer for den græske befolkning.

Kombineret med en aftale om prislofter i supermarkeder har det været med til at reducere byrden for den almindelige græker. ND har også gennemført skattelettelser til alle i arbejde samt hævet mindstelønnen og pensionerne. Regeringen har kort sagt kunnet fokusere på at tale om alle de succeser, man allerede har opnået.

Chance for revanche

Selvom valget søndag er slut, er dette kun første skridt i valgkampen. Ingen af partierne kan eller vil danne en koalitionsregering. Derfor vil Grækenland gå til valg igen søndag 25 juni. Her vil det ske med et nyt valgsystem under navnet ”forstærket proportionalitet”, hvor de største partier får ekstra mandater. 

Hvis ikke der sker markante ændringer i forhold til valget 21. maj, vil det føre til en konservativ flertalsregering.

Om skribenten

Søren Nørgaard Graven

Søren Nørgaard Graven

Analysekonsulent i en kommunal beskæftigelsesforvaltning. Medvært på podcasten ”Den Faglige Klub” i Radioaktiv, om arbejdsmarkedspolitik og faglig kamp.
Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER