Grønland: Tiden er løbet fra kolonier og fordomme
Der er meget lidt godt at sige om Trumps kolonidrømme. Men hvis det kan medvirke til at sætte skub i kampen mod fordomme og diskrimination, så kunne vi måske komme styrket ud af moradset på det punkt. Det skriver Enhedslistens Charlotte Lund i dette indlæg

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Ivalu og Pilu. Mine børns far voksende op i Maniitsoq i Grønland fra han var 2 til han var 17. Den arv de skulle have med sig, så de har fået grønlandske mellemnavne.
I disse dage trækker forholdet mellem danskere og inuitter mere eller mindre vanvittige overskrifter verden over. Og vi skal passe på at det ikke går helt amok, men vi skal godt nok også lytte.
For der er jo bund i kritikken, fra børneeksperimenter, og spiraler over tvangsflytninger og tvangsfjernelser, til diskrimination og flødeis er der en dyb mislyd af andetgørelse og ulighed.
Og det er vi – stadig – langt fra i mål med at komme det skidt til livs.
“Er han grønlænder?”
“Spurgte de også dig, om han var grønlænder?”. Sådan kunne tre kvinder undrende spørge hinanden på Amagerbro station tilbage i 2014.
I stedet for at sende en ambulance til en bevidstløs 33-årig mand, brugte alarmcentralen tre opkald – og dyrebar tid – på at spørge til hans nationalitet. Han overlevede ikke.
Ville han have gjort det, hvis tiden var brugt bedre? Det ved jeg ikke, men situationen er desværre sigende for, hvordan mange inuitter har oplevet mødet med systemet.
Fordomme spænder ben
I en årrække arbejdede jeg et sted, der blandt andet drev en grønlandsksproget torsdagscafe for udsatte kvinder.
Alle kunne fortælle, at de som det allerførste blev tilbudt alkohol-afvænning, når de fik en ny læge. Også de som aldrig havde drukket. Det er jeg aldrig blevet, til trods for at danskere statistisk set drikker mere alkohol end inuitter.
Det skyldes næppe ond vilje, men det skyldes nok manglende prioritering af at blive klogere på området.
Fordomme kan være svære at få skudt ned – men vi kunne nok godt blive bedre til huske det.
Mulighed for forbedring
Blandt andet bør vi huske, at flertallet af de folk, der flytter fra Grønland til København, klarer sig aldeles glimrende. Men også at vi stadig har et efterslæb i at tage hånd om det mindretal, der ender i udsathed og hjemløshed.
Også her møder de diskrimination. Vidste du for eksempel, at næsten en tredjedel af de grønlændere, der lever i social udsathed i Danmark, udsættes for vold? Og at det er næsten dobbelt så mange som gruppen af øvrige socialt udsatte?
Ingen ved hvordan det ender, men uanset hvad Grønland beslutter sig for at gøre, vil der sikkert også i fremtiden være stærke bånd til Danmark. Ikke mindst fordi lige knap 20.000 inuitter bor her, og omkring 6.000 mennesker bosat i Grønland er født i Danmark.
Der er meget lidt godt at sige om Trumps kolonidrømme. Forsvindende lidt, faktisk. Men hvis det kan medvirke til at sætte skub i kampen mod fordomme og diskrimination, så kunne vi måske komme styrket ud af moradset på det punkt. Det burde vi i hvert fald arbejde på at gøre.
For tiden er løbet fra både kolonier og fordomme.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER