Det er et sminket lig - eller såkaldt 'greenwashing' - når EU forsøger at præsentere dets nyeste budget som grønt, mener Susanna Dyre-Greensite. Illustration: Pavel Constantin.
5 min. læsetid

Selvfølgelig lovpriser regeringerne EU’s nye budget. Grønt bliver det dog aldrig, lige meget hvordan man vender og drejer det, skriver Susanna Dyre-Greensite fra Folkebevægelsen mod EU.


Af Susanna Dyre-Greensite, formand for Folkebevægelsen mod EU

EU’s stats- og regeringschefer er blevet enige om rammerne for EU’s nye budget, som skal gælde 2021-2027. Budgettet er ovenikøbet grønt, skulle man tro statsminister Mette Frederiksen, som stolt udtaler, at klimaet ”aldrig har stået så stærkt i det europæiske budget som det, der er tilfældet nu.” At kalde budgettet grønt er nu politisk spin af den grimmeste slags.

Det giver omkring lige så lidt mening at glæde sig over budgettets grønne elementer, som det gør at glæde sig over, at Danmark har fået en større rabat på vores betaling til EU. Selvom vi har fået en stor rabat på betalingen, skal vi i sidste ende betale mere til EU end nogensinde før: Vi skal nemlig punge ud med 4,5 milliarder kroner mere til EU, end vi allerede gør – så den samlede årlige betaling til EU bliver 24,2 milliarder kroner. At sælge rabatten som en sejr til dem, som ønskede et mindre budget, giver altså ikke mening.

EU’s ’klima’-budget støtter især konventionelt landbrug og energiprojekter med fossile brændsler

På samme måde giver det heller ikke mening at glæde sig over, at 30 % af EU’s budget skal gå til grønne tiltag. Før var det 20 procent, som på papiret skulle gå til grønne tiltag. For det første kan det undre, at man på 7 år – hvor Europas borgere for alvor har krævet klimahandling – kun er blevet 10 % mere ambitiøs på klimaområdet. For det andet kan man slet ikke regne med tallet. Måden, EU opgør grønne investeringer på, overvurderer nemlig ifølge EU’s egen revisionsret og mange grønne NGO’er konsekvent investeringernes grønne effekter. Det sker, fordi man på forhånd vurderer, hvor stor en klimaeffekt, forskellige udgiftsposter har – og vurderingen er utrolig upræcis og vildledende.

Mens EU på den ene side giver penge til projekter, der i hvert fald på papiret er grønne, giver man samtidig endnu flere penge til klimaskadelige initiativer. Det er rigtigt, at 30 % til klimaet er mere end 20 %. Men EU skyder stadig sig selv i foden.

+

For det tredje fortsætter man støtte til klimaskadelige projekter, og de tæller ikke negativt i klimaregnskabet. Den største del af EU’s budget er stadig landbrugsstøtten, og størstedelen af den går til konventionelt landbrug. Desuden bruger man også store summer på energiprojekter med fossile brændsler. Mens EU på den ene side giver penge til projekter, der i hvert fald på papiret er grønne, giver man samtidig endnu flere penge til klimaskadelige initiativer. Det er rigtigt, at 30 % til klimaet er mere end 20 %. Men EU skyder stadig sig selv i foden.

Budgettet skal desuden understøtte EU’s klimapagt the European Green Deal, som også indeholder meget mere grøn retorik end egentlig grøn politik. En rapport fra NGO’en ’Corporate Europe Observatory’ kortlægger i uhyggelige detaljer, hvordan bilindustrien og olie- og gas-lobbyen har præget European Green Deal til at blive alt andet end grøn. EU’s klimapagt satser i alt for høj grad på tvivlsomme metoder til at opfange CO2 og på såkaldte overgangsbrændsler, som skader klimaet. Desuden sætter den alt for uambitiøse mål for CO2-neutralitet. Mens olieselskabet Shell byder aftalen velkommen og støtter EU’s mål, kaldte Greta Thunberg aftalen for en kapitulation. Det er denne aftale, EU’s nye budget skal rette sig efter på klimaområdet.  

Budgettet skal formelt vedtages af EU-Parlamentet, inden det gælder – men det er naivt at tro, at de folkevalgte kan ændre noget væsentligt. Det, de fremtidige generationer har brug for, er hverken kommissærer, der er for gode venner med olie- og gasindustrien, statsministre der ikke tør nedlægge veto mod budgettet for klimaets skyld, eller medlemmer af EU-parlamentet, der forsøger at bilde deres vælgere ind, at de kan redde budgettet. Det, vi skylder hinanden og de fremtidige generationer, er modet til at tænke og agere helt nyt.

EU-budgettet og klimaplanen centraliserer EU stadig mere til en føderation

EU er i hastig udvikling. Flere og flere beslutninger flyttes længere væk fra borgerne og fra demokratisk kontrol, og EU minder stadig mere om en føderation. Grønne ambitioner følger heller ikke med i denne udvikling, og da vi borgere i så lav grad kan påvirke EU, er det meget tvivlsomt, at de nogensinde kommer til det.

Det er på tide, at vi tænker helt nyt. Danmark har mulighed for at tage den grønne førertrøje på. Vi bør selv blive meget grønnere, og vi bør spille en mere aktiv rolle på den internationale scene for at hjælpe andre lande til det samme. Det har vi bedre chancer for, hvis vi står uden for EU.

I Folkebevægelsen mod EU tør vi godt gøre op med EU og EU’s gammeldags, fastlåste politik og udvikling. Vi køber ikke de EU-glade politikeres grønne spin. Vi tør tænke nyt.

Det er nødvendigt at tænke nyt. Både for demokratiets og klimaets skyld.

Læs også: Aldrig mere Hvem får hvad i EU’s Budgetballade?


Susanna Dyre-Greensite

Formand for Folkebevægelsen mod EU. EU-kritisk for demokratiet, miljøet og menneskerettighedernes skyld.

Læs mere af Susanna Dyre-Greensite