Foto: Brazil Monitor
9 min. læsetid

Nye oplysninger fra The Intercept dokumenterer, hvad der længe har været en offentlig hemmelighed: det brasilianske magtskifte bygger på et regulært kup fra landets højrefløj.


Af Lars Bohn

Vi har vist det hele tiden. Vi, det er venstrefløjen i Brasilien og dens venner i Danmark, og det vi har vidst er, at dommen mod Lula og hans efterfølgende fængsling og forbud mod at bestride politiske embeder, er fortsættelsen af det kup, som blev indledt med afsættelsen af Dilma i 2016.

Hidtil har det klareste bevis været en domfældelse uden reelle beviser. Lula blev anklaget for at have sikret et entreprenørfirma fordelagtige kontrakter for Petrobras i forbindelse med den korruptionsskandale, som er blevet kendt som ”Lava Jato” – car-wash på engelsk. Til gengæld skulle han have modtaget en treetages strandlejlighed tæt på São Paulo. Til trods for at der hverken er beviser for, at Lula nogensinde har været ejer af lejligheden eller for at han har været involveret i de kontrakter, der er tale om, blev Lula af Moro idømt 9 års fængsel, hvilket man også kan læse mere om i denne artikel på Solidaritet, og i denne artikel på Arbejderen. Lejligheden blev bl.a. brugt som garanti for et lån, som entreprenøren optog efter Lula angiveligt skulle have modtaget den.

Partisk retssag

Det nye er, at vi nu for første gang har noget, der ligner en rygende pistol. Søndag d. 9. juni offentliggjorde nettidsskriftet The Intercept et antal artikler af Glenn Greenwald, baseret på lækkede dokumenter og lydoptagelser internt mellem anklagerens team og mellem anklagemyndigheden og dommeren Sergio Moro, som dømte ex-præsident Luiz Ignacio ‘Lula’ da Silva ved første instans, og den offentlige anklager, Deltan Dallagnol, som førte sagen mod Lula.

Sergio Moro blev kendt under operation “Lava Jato” (Bilvask) som dommeren, der dømte Lula Da Silva for korruption. Han blev senere udpeget som justitsminister af Jair Bolsanaro. Nye oplysninger fra The Intercept dokumenterer nu, hvordan han selv agerede partisk under retssagen. Foto: Wiki Commons

Dokumenterne viser blandt andet, at anklagemyndigheden selv tvivlede på deres eget bevismateriale. Dallagnol tvivlede på, at man reelt havde beviser som kunne forbinde Lula til lejligheden, og som kunne forbinde lejligheden til Petrobras-skandalen. De afslører desuden, at hverken dommer eller anklagemyndighed optrådte neutralt i sagen mod Lula. Deres ageren op til og under valget i 2018 var målrettet at hindre Lula i at kunne stille op som kandidat og blive valgt.

Et tydeligt eksempel fandt sted 10 dage før præsidentvalgets første runde i 2018. Lula var dømt ved 2. instans, fængslet og havde mistet retten til at stille op. Brasiliens højesteret havde netop tilladt den vigtige avis Folha de São Paulo at interviewe Lula. Dokumenterne viser, at anklagemyndigheden frygtede det kunne hjælpe Haddad, Lulas ”vikar”, til at vinde præsidentvalget, og de begyndte derfor at diskutere, hvordan de skulle hindre dette. En af anklagerne sagde i en chat samtale, at en pressekonference med Lula mellem 1. og 2. valgrunde kan få Lula valgt, og chefanklager Dallagnol sagde senere, at han vil bede til, at Lula ikke blev valgt. Ifølge Greenwald er det tydeligt, at der var en panisk stemning blandt teamet, og at de overvejede forskellige måder at hindre et sådant interview på at komme i stand, eller i det mindste at udskyde det til efter valget. Til trods for, at mange andre med lignende domme uhindret var blevet interviewet af pressen, lykkedes det Lava Jato-teamet at annullere højesterets beslutning.

Dokumenterne afslører også, at Sergio Moro ved flere lejligheder rådgav Deltan Dallagnol om, hvordan han skulle føre sagen så det ønskede resultat blev nået – domfældelse over Lula. Flere gange i løbet af de to år, sagen løb over, gav Moro gode råd til Dallagnol om i hvilken rækkefølge, han skulle præsentere beviser så de blev mest effektfulde og insisterede på kortere intervaller mellem offentlige udtalelser fra anklagemyndigheden. Han informerede på forhånd anklagerne om sine beslutninger i retten, rådgav om, hvordan anklagemyndigheden skulle procedere sagen og skældte tilmed Dallagnol ud som om han var en underordnet.

Forfatningsstridig opførsel

Den slags kontakt mellem dommer og anklager er et brud på Brasiliens forfatning, hvilket det nok også ville være i de fleste andre lande, der kalder sig retsstater. Den anklagede skal kunne være sikker på at få en fair og upartisk retssag med en neutral dommer. Ved én lejlighed fortæller Moro anklagemyndigheden at en navngiven offentlig ansat var irriteret over at skulle servicere en af Lulas sønner, og at han var villig til at vidne om det. Da anklagemyndigheden kontakter vedkommende, er han imidlertid ikke villig til at medvirke, og man overvejer at indkalde ham som ufrivilligt vidne.  Det er lidt uklart om Dallagnol mener, man skal fabrikere et bevis, der kan legitimere dette, men Moro replicerer i al fald, at det ”er bedre at gøre det formelt”.

The Intercept kontaktede både Lava Jato teamet og Sergio Moro efter at have publiceret deres artikler. Ingen af parterne har afvist det publicerede materiale som usandt. Moro beklager sig over, at man ikke oplyser hvem kilden er, og begge parter hævder, at de lækkede dokumenter ikke afslører kritisabel eller ulovlig handling. 

Den amerikanske journalist Glenn Greenwald forklarer, hvordan anklagerne mod Lula Da Silva og Dilma Rousseff var omhyggeligt planlagt af folk med forbindelser til landets ekstreme højrefløj

Andre dele af det brasilianske establishment har reageret noget mere kritisk. Brasiliens advokatråd, OAB, som er en slags halvofficielt juridisk kontrolinstans, udtaler at både Moro og Dallagnol bør trække sig fra deres stillinger indtil en undersøgelse har været gennemført. Noget tilsvarende siger præsidenten for den kommission for pensionsreform, som deputeretkammeret har nedsat til at undersøge effekterne af en pensionsreform. Netop nu, hvor denne artikel skrives (d. 19. juni), foretager kongressen en offentlig høring, hvor bl.a. Sergio Moro afhøres af de folkevalgte.

Visse venstrefløjsmedier hævder også, at Højesteret overvejer om retssagen mod Lula skal kasseres. Det sidste betvivles imidlertid i en artikel, Valter Pomar fra PT fraktionen Articulaçao de Esquerda, som besøgte Danmark i 2018, har delt via Whatsapp.  Her skriver Rodrigo Vianna fra Revista Forum, at den politiske elite nu er klar til at smide Moro og Dallagnol på møddingen for at redde processen mod Lula, og dermed kuppet – på samme måde som Eduardo Cunha, manden der igangsatte processen mod Dilma, kort efter selv blev anklaget og dømt for korruption. Og på samme måde som Michel Temer, den midlertidige præsident, som overtog efter Dilma, nu er under anklage.

den politiske elite er [ifølge Valter Pomar] nu klar til at smide Moro og Dallagnol på møddingen for at redde processen mod Lula, og dermed kuppet – på samme måde som Eduardo Cunha, manden der igangsatte processen mod Dilma, kort efter selv blev anklaget og dømt for korruption

Andre dele af borgerskabet har reageret mere offensivt. Her lægges især vægt på, at beviserne er tilvejebragt på illegal vis – et forhold, som Moro nævnte umiddelbart efter offentliggørelsen af The Intercepts historie, og som han gentog ved høringen i dag. Der har også været personlige trusler imod Glenn Greenwald og hans kæreste, kongresmedlemmet David Miranda fra PSOL. Det forlyder også, at Greenwald og hans familie, som foruden Miranda består af to adopterede børn, trues med deportation fra Brasilien, hvor de har boet i mange år, som straf for offentliggørelse af dokumenter opnået illegalt. Hvilket i sig selv er ironisk, da den nuværende justitsminister i sin tid som undersøgelsesdommer både har offentliggjort ulovlige optagelser af en samtale mellem Dilma og Lula i forbindelse med processen mod Dilma.

Vaza Jato-skandalen
Ved lanceringen af de første artikler i “Vaza Jato-skandalen” (Vaza = udslip), udtalte Glenn Greenwald, at materialet ville betyde,a t Sergio Moro også ville være færdig i politik.

• 19. juni offentliggjorde Intercept en ny afsløring: O Globos altdominerende nyhedsprogram, Jornal Nacional offentliggjorde i 2017, at også ex-præsident Fernando Henriques Cardoso, fra det dengang største borgerlige parti PSDB, blev efterforsket for korruption af Lava Jato-folkene. “FHC” var en uhyre populær skikkelse, bl.a. fordi han forbindes med en politik, der standsede landets mangeårige og meget plagsomme inflation.

• Ifølge Intercept diskuterede Sergio Moro og Deltan Dallagnol samtidig om det var hensigtsmæssigt at undersøge FHC. Moro ville fastholde støtten til Lava Jato fra den stadig magtfulde politiker, mens Dallagnol mente, at andre anklagere ville gå videre med denne del af undersøgelserne, vel vidende at den ikke vil føre til en egentlig anklage. Han oplyste samtidig, at han netop lækkede oplysningerne til Jornal Nacional for at give indtryk af, at Lava Jato er upartisk og går efter alle korrupte, også Lulas politiske modstandere. •

• Denne afsløring peger på, at Lava Jato ikke var en neutral undersøgelse af mulig korruption relateret til det statslige olieselskab, Petrobras, og underbygger også PT og den øvrige venstrefløjs anklage om eksistensen af et nært samarbejde mellem den magtfulde mediekoncern O Globo, og Lulas fjender i den politisk-økonomiske elite.

Det kan ikke siges om The Intercepts afsløringer har haft betydning for mobiliseringen imod Bolsonaro-regeringen og dens planer om pensionsreformer og nedskæringer på universiteter, men de fleste kilder, som omtaler fredagens generalstrejke (d. 14. juni) imod pensionsreformen, rapporterer stor opbakning over hele landet – skoler og universiteter, offentlig transport, banker og meget mere var paralyserede, og nettidsskriftet Opera Mundi rapporterer en usædvanlig samling blandt Brasiliens forskellige faglige hovedorganisationer. Hverken officielle kilder eller de borgerlige aviser har beskæftiget sig med, hvor stor deltagelse der var. Mine egne kilder vurderer, at strejkerne var en succes, og havde stor udbredelse, men også at der ikke var tale om en total lammelse af landet.

Intercepts afsløringer kan læses både på portugisisk og engelsk her