Privatfoto.
3 min. læsetid

Er du i tvivl om, at racismen også findes i Danmark? Solidaritet bringer historier fra folk, der har mødt hverdagsracismen hele deres liv. Jesper oplever stigende racisme mod mennesker med asiatisk udseende, særligt efter coronakrisen.

Har du selv oplevet diskrimination og ‘hverdagsracisme’? Kontakt Solidaritet, hvis du kunne tænke dig at få fortalt din historie.


Af Jesper Park van der Schaft

Det er en frygtelig tid vi lever i, hvor hele verdenen er ramt af Covid-19. Desværre er masser af mennesker enten kritisk syge eller døde af Covid-19. Danmark er mere eller mindre lukket ned.

Desværre er der også stigning af racisme i Danmark mod asiater. Flere og flere asiater, som er danske statsborgere og har boet i Danmark i mange år, fordi er de adopteret fra Sydkorea eller fra Kina, oplever det på egen krop. Jeg er selv kommet til Danmark i februar 1973 fra Sydkorea, som adopteret. Og desværre har jeg oplevet stigende racisme mod mig her under coronakrisen. Jeg vil give to eksempler fra min egen hverdag som aarhusianer:

Det første eksempel er fra starten af coronakrisen, hvor Danmark endnu ikke var lukket ned. Jeg var på en irsk pub i Aarhus, hvor der blev vist fodboldkamp på storskærm. Vi sidder seks mennesker sammen, hvor jeg kun kender den ene person. Én af de seks, som jeg overhovedet ikke kender, siger til mig:” Du skal ikke hoste på mig, Du er jo asiat, og du har Corona.” Det blev ”takseret” som en joke. For mig var det IKKE en joke (skal dog lige tilføjes, at jeg har tilgivet vedkommende).

Det andet eksempel er fra 5. april, hvor jeg var ude at gå tur i Aarhus, for der er jo ikke meget andet at give sige til. Jeg kommer gående, og lige pludselig kommer der en cyklist mod mig på cykelstien, og råber: ”Covid-19” ad mig. Jeg gider ikke at bruge tid på vedkommende, så jeg hilser pænt på cyklisten og går hastigt videre.

Det kan godt være at Covid-19 udbruddet startede i Asien – nærmere bestemt i Kina. Men jeg forstår ikke, hvorfor uskyldige mennesker, som har boet i Danmark i mange år, og godt nok er adopteret fra Asien, lige pludselig skal råbes af.

Det at være asiat – uanset om man er adopteret eller ej – er ikke ensbetydende med, at man skal råbes af for at have – eller endnu være at være lig med – Covid-19.


Jesper Park van der Schaft er 49 år gammel og førtidspensionist. Han blev adopteret fra Sydkorea som 3-årig.