Hvornår dør Greta Thunberg?

Greta Thunberg er i båd på vej gennem Middelhavet for at nå frem til Gaza og vise sin solidaritet med det palæstinensiske folk, der afskåret fra forsyninger på en smal landstribe dagligt bombarderes. Hvordan vil israelerne stoppe hende? Med en drone eller et missil?

Og hvad vil verden så sige, når bølgerne lukker sig om den unge svenske retfærdighedssøgers søndersprængte krop? Åh, nu betalte hun prisen for alt sit opmærksomheds-søgeri? Kunne hun ikke bare have holdt sig til klimaet, som vi i øvrigt ikke gider høre mere om? Men så er vi da i det mindste af med hende.

I Jerusalem drog tusinder af højre-ekstremistiske israelere den 26. maj hærgende gennem byens palæstinensiske kvarter, hvor de smadrede palæstinensisk ejede butikker og overfaldt deres ejere, så skræmte jødiske butiksindehavere måtte sætte et skilt på døren: “Ejet af en jøde, vær venlig ikke at vandalisere”. 

Så fik Israel sin krystalnat med uhyggelige mindelser om nazistiske horders hærgen i tyske byer en novembernat i 1938, hvor jødiskejede butikker blev ødelagt og deres indehavere dræbt. 

I mellemtiden underskriver 1.300 israelske akademikere et offentligt brev, hvor de kræver bombardementerne i Gaza stoppet. De taler direkte om en “rædselsvækkende liste af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden”. “Vi kan ikke hævde, vi ikke vidste det. Vi har været tavse alt for længe,” fortsætter de. 

380 britiske kunstnere – heriblandt navne som Brian Eno, Ian McEwan og Zadie Smith – offentliggjorde i sidste uge en fælles protest, hvor de fordømmer Israels “folkemord” på palæstinenserne. Ja, de vover at bruge ordet, som i dansk debat er blevet nedgraderet til et rendestens-ord, der signalerer sympati for Hamas, og hvis brug kan blive begyndelsen på en udvisning, hvis du har ikke dybe etniske rødder i det, Mette Frederiksen triumferende kalder den danske stamme. 

300 franske forfattere har underskrevet en lignende erklæring, hvor også ordet folkemord tages i brug. Blandt dem er så kendte navne som Leila Slimani, Virginie Despentes og Mohamed Mbougar Sarr. 

Og i Danmark?

Samme dag som den israelske krystalnat optræder en britisk advokat, der også er lobbyist for Israels krig og hyldet af Israels kulturminister for sin indsats, Nathasha Hausdorff, på en række debatmøder, bl.a. arrangeret af Socialdemokratisk Ungdom med Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik som ordstyrer. 

Hausdorff har et simpelt budskab. Der er ingen sultkatastrofe i Gaza. De udhungrede børn, vi ser på utallige fotos, er blevet sultet af deres kyniske mødre, der bruger deres døende kroppe som propaganda. Hausdorff bedriver nøjagtig den dehumanisering af palæstinenserne, som 1300 israelske akademikere nu omsider gør oprør imod. På debatmøderne modtages Hausdorffs løgne med klapsalver, og hun bliver inviteret til et lukket møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor hun foran indflydelsesrige politikere kan fortsætte sit virke som sandhedsvidne. 

I Danmark tågelægger udenrigsminister Lars Løkke ivrigt opbakket af Socialistisk Folkeparti enhver debat i Folketinget om et våbenstop til folkemordet med det krypto-bureaukratiske ord “rammevurdering”, hvis simple betydning er, at også vi må yde vores bidrag til produktionen af de i Gaza så dødbringende F-35 fly, fordi vi ellers risikerer at miste adgangen til bombeflyene, når vi engang selv får brug for at myrde løs i fremmede lande. 

Således beroliget kan vi med tavs accept eller en hånlig bemærkning modtage nyheden om Greta Thunbergs død på Middelhavet eller hendes internering i en af Israels koncentrationslejrs-lignende fængsler eller hendes hjemsendelse under ydmygende forhold. 

Også sandheden om Israels krig mod palæstinenserne har sin Krystalnat, og den iscenesætter vi her i Danmark.