Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
11. august. 2025

Hykleri og dobbeltmoral i Palæstina-konflikten

Jeg skriver dette som en dansk borger med baggrund i Mellemøsten. Jeg er 40 år gammel, og sandheden skal frem. Jeg har i årevis fulgt konflikten mellem Israel og Palæstina, og jeg er træt af den selektive vrede og den manglende vilje til at se hele billedet

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Nok er nok. Når danske politikere nægter at anerkende Palæstina med henvisning til terror, samtidig med at vi støtter Israel militært og økonomisk, så er det på tide at råbe vagt i gevær. Her er min reaktion på det politiske hykleri.

I siger, vi ikke skal belønne terror – men samtidig handler I med Israel og har solgt våben, som bliver brugt mod civile palæstinensere i Gaza. Hvordan hænger det sammen?

Ifølge ordbogen er terror systematisk brug af vold med politisk eller religiøst formål, ofte for at skabe frygt i en befolkning. Det gør Israel med deres bombardementer og ødelæggelser blandt civile.

I siger, at en anerkendelse af Palæstina ikke vil ændre noget. Men selv om Danmark ikke har direkte magt, kan vi stå fast på folkeretten og sende et klart signal om, at Palæstina har ret til en stat.

Når man ser på, hvordan stormagter agerer – som da Donald Trump åbenlyst sagde, at han ville overtage Grønland – bliver det tydeligt, at små lande ofte har begrænset magt og indflydelse. Det understreger bare, hvor vigtigt det er at tage stilling ud fra principper og retfærdighed, selv når man ikke kan ændre alt med det samme.

Israelsk terror

I oktober 2023 sagde Benjamin Netanyahu: “Husk hvad Amalek gjorde mod dig. Vi vil huske – og vi vil kæmpe.”

Det er en direkte henvisning til Bibelens fortælling, hvor Gud befaler israelitterne at udrydde Amalek fuldstændigt – mænd, kvinder, børn og spædbørn (1. Samuel 15:3). Det vers lyder blandt andet: “Skån dem ikke, men dræb både mænd og kvinder, børn og spædbørn.”

Det er dybt bekymrende, når en statsleder i moderne tid bruger sådanne religiøse henvisninger midt i en konflikt, hvor tusindvis af civile dør. Det risikerer at legitimere total afhumanisering af modstanderen – og her kan grænsen til statsstøttet terror og krigsforbrydelser blive overskredet.

I nævner terror – men stiller ikke Israels handlinger til ansvar. Det bliver dobbeltmoralsk. I kritiserer Hamas, men glemmer at zionistiske grupper som Irgun og Stern-banden brugte terror mod briterne i 1940’erne – herunder bombeangreb og likvideringer. Disse grupper blev senere en del af den israelske stat. Historien er ikke sort-hvid.

Har I for eksempel set dokumentaren Tantura, hvor tidligere israelske soldater fortæller om massakrer på palæstinensiske civile i 1948? Her kan I se, at konflikten ikke startede 7. oktober 2023, og at Israel begik dokumenterede overgreb, som burde kaldes terrorhandlinger.

I siger, at en anerkendelse af Palæstina ikke vil ændre noget. Men selv om Danmark ikke har direkte magt, kan vi stå fast på folkeretten og sende et klart signal om, at Palæstina har ret til en stat.

Hamas er Israels egen skabning

Og endnu vigtigere: I kritiserer Hamas, men Israel har i årtier været med til at styrke Hamas – politisk og økonomisk – for at svække PLO og forhindre en palæstinensisk stat. Det er ikke noget, jeg finder på – det er veldokumenteret. Allerede i 1981 sagde Israels militære guvernør i Gaza, general Yitzhak Sager, at myndighederne gav støtte til islamistiske grupper “for at styrke en kraft, der gik imod de venstreorienterede PLO-støtter.”

Benjamin Netanyahu har endda udtalt: “Enhver, der vil forhindre oprettelsen af en palæstinensisk stat, bør støtte Hamas og overføre penge til dem.”

Den tidligere general Gershon Hacohen har kaldt Hamas Netanyahus “hemmelige partner”, mens finansminister Bezalel Smotrich har kaldt Hamas “et aktiv”.

Det er dybt uærligt at reducere konflikten til “Hamas = terror”, når Israels lederskab selv har gjort Hamas stærkere for at undgå fredsforhandlinger og en to-statsløsning og selv begår den største terror imod en hel befolkning.

Det er hykleri. Det er dobbeltmoral.

Om skribenten

Ali Salim

Ali Salim

Ali Salim arbejder som forfatter og samfundsdebattør med fokus på retfærdighed og aktuelle samfundsforhold. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER