Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
15. september. 2022

Hypersoniske våben er en gamechanger

En ny type våben – de hypersoniske – er i færd med at ændre betingelserne for krigsførelse og truer med at forøge risikoen for kernevåbenkrig, fordi tiden mellem de opdages, til der kan reageres, reduceres til næsten ingenting. Dermed er de eksisterende varslingssystemer sat ud af kraft. I denne artikel beskriver Kritisk Revy disse våben.

 

 

 

 

Af Niels Frølich, medlem af KritiskRevys redaktion

 

Hastighed har været afgørende i alle krige. Klassiske eksempler er Hitlers blitzkriegs-strategi under 2. verdenskrig og USA's shock-and-awe-strategi i Iraq-krigen i 2003. Og de moderne hypersoniske våben giver netop en krigsførende part en enorm fordel pga. dens hastighed. Når Rusland derfor påstår, at man har anvendt hypersoniske våben i form a Kinzhal-missiler i sin angrebskrig mod Ukraine, rejser det alvorlige spørgsmål.

 

Hvad er et hypersonisk våben?

Med ’hypersonisk’ menes en hastighed på Mach 5 eller derover, dvs. fem gange lydens hastighed eller omkring 6.000 km/t. Der planlægges hastigheder på op til Mach 20, dvs. 24.000 km/t.

 

Man opererer med to typer hypersoniske våben: Hypersoniske krydsermissiler (HCM), der kan affyres fra andre missiler, fly eller skibe og er autonome med egen motor og flyver i den lave del af atmosfæren og hypersoniske svævere (HGV), der bæres af eksisterende missilsystemer og svæver frem mod målet i den ydre atmosfære. Hypersoniske krydsermissiler drives af en scramjet-motor, der ingen bevægelige dele har.

 

De militære fordele er som sagt hastighed, omgåelse af opdagelse og evnen til at manøvrere. Af disse egenskaber er evnen til at undgå at blive opdaget noget af det vigtigste. I modsætning til interkontinentale, ballistiske missiler, der bevæger sig i forudberegnelige baner i form af en høj parabolsk bue, bevæger de hypersoniske våben sig ad ’lige baner’ (følger jordens krumning) i meget lave højder og kan undervejs ændre højde og kurs, dvs. de bliver uberegnelige. Netop deres lave højde betyder, at eksisterende varslingssystemer stort set mister deres betydning, fordi tiden fra missilet opdages, til det kan afværges, bliver alt for kort.

 

Som man kan se på illustrationen ovenfor, så opdager luftforsvarssystemerne, dvs. radaren, først de hypersoniske våben meget senere end traditionelle interkontinentale, ballistiske missiler

(fra Ploughshares Spotlight, The Risks of Hypersonic Weapons)

 

Voldsomme risici

De fleste våben kan både anvendes offensivt og defensivt, men hypersoniske våbens primære funktion er offensiv. Ifølge den kendte nedrustningsekspert Michael Klare giver det anledning til to alvorlige farer: risikoen for at en mindre krise meget hurtigt eskalerer til krig i fuld skala og faren for utilsigtet eskalation fra konventionel krig til kernevåbenkrig.

 

Denne sidste fare beror på, at hypersoniske missiler både kan medføre konventionelle og kernevåbensprænghoveder. Det fører til en række usikkerheder1. Den første er ”sprænghovedusikkerhed”, der kan betyde, at det angrebne land, der jo ikke ved hvilken type sprænghoved det hypersoniske missil medfører, og som ikke har tid at vurdere sprænghovedets natur, vil antage det værste og derfor afsende sine egne kernevåben.

 

Der kan også opstå en ”målusikkerhed”, nemlig at et hypersonisk angreb med konventionelle sprænghoveder blev rettet mod kommando- og kontrolcentre, der kunne opfattes som optakten til et nukleart angreb og dermed få den angrebne part til at iværksætte et forebyggende nukleart angreb.

 

Endelig er der en risiko for at lande med kernevåben, der frygter de risici, der er beskrevet ovenfor, vil overlade flere og flere beslutninger til maskiner (’Kunstig Intelligens’) på grund af frygt for, at mennesker ikke er i stand til at træffe rationelle beslutninger under det enorme tidspres.

 

Hvad kan der gøres?

Hypersoniske våben er ikke omfattet af de tillidsskabende foranstaltninger og nedrustnings- og våbenkontrolaftaler, der endnu er i kraft. Det er derfor nødvendigt at overveje, hvilke midler der kan bruges for at installere det, Klare kalder ’vejbump’ for at forsøge at minimere de enorme risici, der er forbundet med ukontrolleret udvikling af disse moderne våbentyper.

 

​​ Klare foreslår:

  • Et internationalt moratorium for prøveflyvninger med hypersoniske våben

  • En forlængelse af New START-aftalen inden den udløber og så forhandle om inklusion af nye våbentyper i en ny aftale, hvori også Kina indgår

  • At opretholde INF-aftalen eller hvis det ikke kan lade sig gøre direkte forhandlinger mellem USA, Rusland og Kina om ny aftale, der skal dække mellemdistancevåben

  • Indførelse af tillidsskabende foranstaltninger mens forhandlingerne om nye aftaler foregår

Om det nuværende internationale klima tillader den slags, er naturligvis et åbent spørgsmål.

​​ 

 

Læs mere her:

The Risk of Hypersonic Weapons, Ploughshares Spotlight

1

​​ Michael T. Klare, An ’Arms Race in Speed’: Hypersonic Weapons and the Changing Calculus of Battle, Arms Control Today, June 2019

Om skribenten

Niels Frølich

Niels Frølich

Læs mere