Ill: Adobe Stock
5 min. læsetid

Det idehistoriske forlag Slagmark har i sin ‘revolutionsserie’ udgivet en tekstantologi over studenteroprøret i 1968. Reinout Bosch fra Institut for Marxistisk Analyse har anmeldt bogen for Solidaritet, og mener dens “enorme bredde i tid, sted og kampområde er bogens åbenlyse styrke”.


Af Reinout Bosch

Reinout Bosch er en del af Institut for Marxistisk Analyse. Læs mere her

Hvis det at læse historien, er at møde en anden tid – at opdage ukendt land – så er det at dykke ned i kilderne, at udforske byerne og kvarterene, at møde landets indbyggere og lære dem at kende. I Slagmarks kommenterede kildesamling 1968, går vi i land i en optimistisk tid, befolket af himmelstormere, der afviser det bestående og forbeholder sig retten til at kræve det umulige.

I bogens tolv kapitler undersøges fænomenet 1968 fra skiftende vinkler, der hver er bundet op til en nationalstat. Tidsmæssigt er fremstillingen langt mindre bundet, og strækker sig fra start tresserne til midt halvfjerdserne, alt efter hvornår de folkelige bevægelser bryder igennem i de forskellige lande. Geografisk har redaktørerne valgt at fokusere på hvad de kalder det globale nord, med fokus på otte vestlige stater, to folkerepublikker og med afstikkere til Japan, og lidt uden for kategori; Mexico. Det giver bogen en imponerede bredde, og gør det muligt at opfylde bogens målsætning om at give et indblik, ikke kun i de enkelte landes begivenheder, men i selve fænomenet ’68.

Som læser bliver man slået af tidens optimisme, om det så gælder californiske forsøg med gratis butikker eller de franske studerendes tro på mulighederne for et andet samfund. Samtidigt gennemtrænges mange af teksterne af et internationalistisk udsyn, der i dag kan forekomme lige så fremmed som den ukuelige tro på fremskridtet. Følelsen som mange af de involverede havde af at gennemleve en revolution, bliver på denne måde nærværende, og med dem føler læseren at magtovertagelsen ikke blot er hypotetisk, men fremstår som en kendt fortid eller en velkendt erfaring fra et andet land. På den næste side bringes vi dog tilbage til nuet, for det er en kendt fortid som vi betragter på afstand.

Bogen ‘1968’ er udgivet på Forlaget Slagmark, og kan købes via forlagets hjemmeside.

Imponerende bredde

Redaktørerne gør selv opmærksom på, at man når man læser aktørernes stemmer, bliver mødt af mærkværdigheden, umiddelbarheden og forvirringen fra en anden tid og et andet sted, hvor betragtninger kan findes øjenskærende åbenlyse, overdrevent forsimplede eller uudholdeligt naive. Med et velvalgt citat fra E. P. Thompson gøres vi som læsere opmærksomme på, at aktørernes idealer måske var fantasier. Deres oprørskonspirationer måske dumdristige. ”Men de gennemlevede disse tider med akut social omvæltning, og det gjorde vi ikke. Deres forhåbninger var gyldige målt efter deres egne erfaringer; og hvis de var historiens ofre, så vedbliver de, fordømte i deres eget liv, at være ofre.”

Det til trods, er der meget som fortidens aktører kan lære os, både om kampenes forskelligartethed, og om de forskellige forsøg på at opbygge en enhed mellem dem, samtidigt med, at man respekterede kampenes heterogene ophav, behov og mål. Dette afspejles i redaktørernes udvalg af kilder, der for det første ikke er de mest kendte og åbenlyse tekster, men samtidig viser både de mest centrale og mere perifere grupper og kampområder. Centralt i udvalget står indflydelsen fra krigen i Vietnam, arbejderkampe og den feministiske bevægelse, mens hverken demokrati, kultur, miljø, antiracisme eller LGBTQI kampe glemmes. Denne enorme bredde i tid, sted og kampområde er bogens åbenlyse styrke, og udgør derved et vigtigt bidrag til forståelsen af det brede ’68, ikke kun som begivenhed men som fænomen.

Udvælgelsens fare består modsat i, at der er grupper og kampe der overses. Oogså ved dette udvalg kan man som læser undre sig over, hvorfor netop denne gruppe eller hin tekst ikke er medtaget. Teksterne er meget forskellige, hvilket bidrager til en flydende og ofte overraskende læseoplevelse. Hver gang en kilde slutter, tænker man, hvad nu? Skal vi møde nogle idealistiske hippier, nogle voldsparate studerende eller vrede feminister, der kritiserer deres egen bevægelse? Kedeligt bliver det ikke. Ikke desto mindre er det forståeligt at redaktørerne efter sekshundrede og nogen sider, har måtte begrænse sig. Udvalget giver langt hen ad vejen sig selv, men det kan undre, at et af kapitlerne er afsat til boligkampene i Irland, der temamæssigt falder lidt uden for kategori og ikke organisk føles som en del af det fænomen der beskrives.

Hver gang en kilde slutter, tænker man, hvad nu? Skal vi møde nogle idealistiske hippier, nogle voldsparate studerende eller vrede feminister, der kritiserer deres egen bevægelse? Kedeligt bliver det ikke.

En kildesamling er først og fremmest et godt redskab for de, der ønsker at studere historien. Her har redaktørerne gjort et godt stykke arbejde med at indlede kildeudvalget, med ensartede økonomiske og politiske beskrivelser, der giver et godt sammenligningsgrundlag på tværs af landende. Læselisterne, der følger efter indledningerne, giver et fint overblik til de læsere, der gerne vil dykke længere ned i et af landene eller emnerne. Er det ikke disse emner man bliver fanget af, efterlader det gode redaktionelle arbejde fra Slagmarks side læseren med en nysgerrighed på andre kilder i serien. For hvad med den franske-, den russiske-, eller den amerikanske revolution?

1968 er redigeret af Bjarke Skærlund Risager, Salar Mohandesi og Laurence Cox. Del af Slagmarks revolutionsserie. Læs mere om serien her


Reinout Bosch er gadeplansarbejder. Han er uddannet historiker fra Københavns Universitet, og er bestyrelsesmedlem i Enhedslisten København. Han er medstifter af Institut for Marxistisk Analyse