5 min. læsetid

Inger Støjberg handlede i strid med både dansk forvaltningsret og Menneskerettighedskonventionen. Hovedpersonen tager dog Instrukskommissionens afgørelse med ophøjet ro.


Af Morten Hammeken

“Den imødeser jeg med sindsro”. Sådan lød ordene fra Inger Støjberg søndag aften på Facebook, forud for Instrukskommissionens afgørelse. Men noget kunne tyde på, hendes ubekymrethed ikke var helt berettiget. I hvert fald konkluderede kommissionen, at den pressemeddelelse, som blev udsendt fra Inger Støjbergs daværende Udlændinge- og Integrationsministerium 10. februar 2016, var en klart ulovlig instruks. Det fremgår af Justitsministerets rapport, som er blevet udgivet i dag.

Klart ulovlig instruks

Kommissionens vurdering er den foreløbige konklusion på næsten et års arbejde. Rapporten oplyser endvidere, at man har gennemgået omkring 429.000 siders bevismateriale i forløbet, og at man har afhørt 42 personer i sagen. Blandt dem er tidligere afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Line Skytte Mørk Hansen, som forklarede over for kommissionen, at pressemeddelelsen “ikke skulle tages bogstaveligt”. Den forklaring blev dog modsagt af vicedirektør i Udlændingestyrelsen, Lene Vejrum. Efter hendes opfattelse var beskeden nemlig, at man skulle handle ud fra pressemeddelelsen, og at man ikke skulle gøre undtagelser.

Instrukskommissionen konkluderer på den baggrund, at instruksen om at adskille mindreårige under 18 år fra deres ægtefæller eller samlevere var undtagelsesfri, og at den som følge af den undtagelsesfrie instruks var “klart ulovlig”. Der påpeges desuden i kommissionens rapport, at ordningen både var i strid med dansk forvaltningsret og Menneskerettighedskonventionen. Mens rapporten derfor må siges at være belastende for Inger Støjbergs påstand om uskyld, konkluderes det samtidig, at tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen “ikke kan drages til ansvar”.

Afgørelse deler vandene på Christiansborg

Mens Instrukskommissionen altså fælder en hård dom over Støjbergs ageren i sagen om de såkaldte “barnebrude”, får næstformanden i Venstre opbakning fra sin egen partiformand. Jakob Ellemann-Jensen skriver på Facebook, at han finder det “væsentligt, at hun ikke har givet en direkte ordre om at administrere i strid med lovgivningen.” Ellemann udtrykker dog i samme ombæring “forståelse” for Kommissionens kritik, og at der er blevet begået en række fejl i forløbet.

Støjberg får også opbakning fra de (andre) højrenationalistiske partier på Christiansborg. “Selvfølgelig gjorde Inger Støjberg det rigtige, da hun adskilte barnebrudene fra de voksne mænd. Danmark må aldrig acceptere sharia-ægteskaber”, skriver Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup på Facebook. I Nye Borgerlige er der ikke enighed om, hvilke konsekvenser sagen kan få. Mens partiets ‘frihedsordfører’, Lars Boje Mathiesen ikke vil afvise at stemme for en rigsretssag, slog partiformand Pernille Vermund forleden fast, at man aldrig nogensinde vil lægge stemmer til en rigsretssag mod Støjberg. Vermund har gennem hele forløbet været en trofast støtte til den tidligere integrationsminister.

Anderledes kritisk lyder dommen fra partierne til venstre for Socialdemokraterne. “Umiddelbart ser det ud til, Støjberg fastholdt sin ulovlige instruks både internt og eksternt”, skriver SF’s retsordfører, Karina Lorentzen på Twitter. Hun vil nu igangsætte en undersøgelse af en mulig rigsretssag, hvilket bakkes op af Alternativets enlige folketingsmedlem, Torsten Gejl. “Har netop læst Støjberg-kommissionens konklusioner. Den tilsidesætter hendes forklaring. Alternativet foreslår rigsretssag”, skriver han på Twitter. Også Gejls tidligere partikollega, Sikandar Siddique bakker op om den idé. “En rigsretssag bør være eneste logiske konsekvens. Inger Støjbergs ageren er ødelæggende for demokratiet og for retsstaten”, skriver Frie Grønne-formanden på Twitter.

Om Socialdemokraterne ønsker en rigsretssag står endnu uklart. Men afgørelsen har allerede fået konsekvenser i partiets nuværende embedsapparat. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye oplyser i en pressemeddelelse at en afdelingschef i departementet er blevet “fritaget for tjeneste” ovenpå Instrukskommissionens rapport.

Mulig rigsretssag

Hovedpersonen tager dog kommissionens afgørelse med fortsat ro i sindet. På sin Facebook-profil skriver Inger Støjberg, at: “Konklusionen fra barnebrudskommissonen er, at jeg på intet tidspunkt har bedt nogen om at udføre noget ulovligt”. Hun retter i stedet fokus over på, at hun mener at have optrådt moralsk forsvarligt i sagen: “Jeg ville ikke kunne se mig selv i spejlet, hvis jeg havde vendt det blinde øje til og ikke havde gjort, hvad jeg kunne inden for lovens rammer”.

Støjberg vil formentlig få en ‘næse’ af Folketinget i forlængelse af Instrukskommissionens afgørelse. Det vurderer Peter Lautrup-Larsen i en kommentar til TV2. Men sagen kan også få yderligere konsekvenser, og kan i sidste ende resultere i en fængselsdom, hvis der rejses tiltale gennem den rigsretssag, flere politikere allerede har tilkendegivet ønske om. Ved den såkaldte Tamilsag endte tidligere justitsminister, Erik Ninn-Hansen med at få 4 måneders betinget fængsel.

Professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet, Frederik Waage, oplyser til Berlingske Tidende, at det sidste kapitel i sagen ikke nødvendigvis er skrevet endnu: “Som jeg læser teksten, er der ingen tvivl om, at der er et retligt grundlag for at rejse en rigsretssag”, forklarer han til mediet.


Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet.

Læs mere af Morten Hammeken