Internationalt overblik: Børnepenge-skandale, anholdte politikere og vold mod demonstranter og migranter

Solidaritets redaktør holder dig opdateret på den forgangne uges begivenheder i det store udland. Denne uge med nyheder fra Nederlandene, Tyskland, Uganda, Rusland og Guatemala.

Af Morten Hammeken

Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her

Børnepenge-skandale i Nederlandene tvinger regeringen af to måneder før tid

I Nederlandene har en opsigtsvækkende sag med racistiske undertoner fået alvorlige konsekvenser for landets regering. Landets liberale premierminister, Mark Rutte meddelte fredag, at hele regeringen trak sig tilbage, efter det kom frem, at mere end 26.000 personer var blevet anklaget på et falsk grundlag for at snyde med børnepengene. Det endelige halmstrå var en undersøgelsesrapport udgivet fredag, som i skarpe vendinger kritiserede landets regering for at tilbageholdt oplysninger om sagen. Omkring 10.000 familier anslås af Reuters at være blevet gældsat på et forkert grundlag, og mange er ifølge mediet blevet tvunget ud i arbejdsløshed og konkurser.

“Hvis hele systemet har fejlet, må vi tage ansvar. Derfor er vi nået frem til denne beslutning, som jeg netop har meddelt kongen”, forklarede lederen af Volkspartij voor Vrijheid en Democratie (VVD) ved et pressemøde med internationalt opbud. Beslutningen er dog mere symbolsk end noget andet; Rutte-regeringen bliver nemlig siddende som “varetagende regering” frem til 17. marts, hvor de 150 sæder i Tweede Kamer i forvejen skulle genbesættes.

Frihedspartiets leder, Geert Wilders var hurtigt ude at fordømme dét, han kaldte “kriminaliseringen af uskyldige mennesker”. Det må dog mest af alt betragtes som en valgtaktisk udmelding, idet Wilders ikke selv har haft problemer med at stigmatisere landets indvandrere. En del af børnepenge-skandalen har rod i en sag fra 2007-13, hvor bulgarske migranter blev beskyldt for at udnytte systemet – og Wilders kaldte dengang bulgarere, rumænere og polakker “en belastning for vores samfund”.

Også fra den anden fløj i parlamentet har man forsøgt at presse den populære premierminister. Det var centrum-venstre partiet Groenlefts formand, Jesse Klaver der i forrige uge truede med at stille et mistillidsvotum, hvis regeringen ikke frivilligt trak sig. Skal man tro meningsmålingerne, ser børnepenge-sagen dog ikke ud til foreløbigt at have rykket det store i befolkningen. Her står Ruttes VVD stadig til at genvinde regeringsmagten, og endda udbygge sin magt. Hvor partiet ved valget i 2017 mistede 8 mandater og røg ned på 33 sæder, har coronakrisen resulteret i stor opbakning til den siddende regering, som står til at få 43 pladser ved valget. Koalitionsregeringen omfatter også det konservative Christen-Democratisch Appèl, samt centerpartierne Democrats 66 og Christian Union. Socialistpartiet står til beskedne 11 mandater.

Meget kan ændre sig i de kommende to måneder. Foreløbig ser det dog ud til, at ‘Teflon Mark’ har handlet strategisk klogt, og at landets premierminister siden 2010 bliver ved magten. Hvis du vil læse mere om den karismatiske centrist Rutte, har Berlin Policy Journal skrevet et udmærket portræt.

Politiangreb på tysk mindeoptog for Rosa Luxemburg

Det årlige mindeoptog i Berlin for Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht plejer at forløbe fredeligt, men i år skulle det være anderledes. De cirka 2.000 mennesker, der vanen tro var forsamlet i Friedrichshain i den tyske hovedstad, blev nemlig mødt af et kampklædt tysk politi, som gik til angreb på de forsamlede. Samlet blev 35 mennesker anholdt, mens mange flere af de fremmødte fik peberspray og knipler at mærke.

Politiet forklarede selv aggressionen med, at man ville fjerne flag, der repræsenterede Freie Deutsche Junge, der tidligere var den officielle ungdomsbevægelse i DDR, men som nu om dage er en marginal gruppe. Politiet betragter bevægelsen som en ‘forfatningsfjendtlig’ gruppering, men har ikke ved tidligere års optog grebet ind over for de farlige flags tilstedeværelse. Det tyske kommunistpartis ungdomsorganisation, SDAJ fordømte efterfølgende politiets handlinger, og kaldte det “et bevis på, at en stærk kommunistisk bevægelse udgør en trussel for den herskende klasse i Tyskland.”

Ifølge mediet People’s World blev mindeoptoget for de to myrdede revolutionære tilbageholdt i over en time ved Frankfurter Tor, hvor politiet forinden havde advaret dem om, at FDJ-flaget var forbudt. Det tyske politi hævder også, at man blev angrebet med flasker og fyrværkeri, men i modsætning til politiets egen voldelige fremfusen, er der ikke blevet fremlagt nogle beviser for den påstand. Mindeoptoget for Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht er blevet gennemført siden 1920’erne, kun afbrudt under naziregimets diktatur.

Vil du vide mere om, hvorfor Rosa Luxemburg stadig bliver fejret af tyske socialister – og frygtet af den tyske statsmagt? Hvis du ikke kender til den polsk-tyske frihedskæmpers tanker, har britiske Kate Evans tegnet og fortalt om hendes liv i den fantastiske grafiske roman Red Rosa. Den kan købes her. Solidaritet har også udgivet Mod krig og imperialisme, der kan anskaffes her.

Uganda: Valgsejr til Museveni efter snyd, stemmeundertrykkelse og fængsling af modstander

“Demokratiet er det samme som tyranni, men fordelt på flere mennesker”, sagde Aristoteles for mere end 2.000 år siden. Men i Uganda beviste præsidenten i sidste uge, at man også sagtens kan lede som en tyran uden demokratisk opbakning, selv om der er tale om et formelt demokrati. I et mildest talt kontroversielt valg blev det torsdag aften bekendtgjort, at præsident Yoweri Museveni havde vundet valget med komfortable 58,5 % af stemmerne. Hans største modkandidat, Bobi Wine fik blot 35 % af stemmerne.

Forud for selve valgdagen havde kampen om præsidentposten i Uganda været præget af en lang række kontroverser. I november måned var Bobi Wine blevet arresteret, angiveligt for at have “overtrådt corona-retningslinjerne”. Det førte dengang til store protester, hvor mere end 100 mennesker mistede livet. Også kort før valget blev Wine og resten af National Unity Platform-partiet saboteret, da regeringen valgte at lukke ned for Facebook og andre sociale medier. Kort forinden havde Facebook lukket en lang række konti, som ifølge platformen var falske profiler tilknyttet Musevenis regeringsparti, National Resistance Movement.

Mange lande havde forinden valgt ikke at sende valgobservatører til Uganda. Ifølge Reuters valgte EU-landene samlet at droppe den praksis, efter at have oplevet at blive fuldstændig ignoreret ved tidligere valg. EUs udsending, Josep Borrell havde dog udsendt en erklæring på vegne af unionen, der udtrykte forhåbning om et frit, gennemsigtigt valg. Wine har efter valget hævdet at have beviser på en gennemkorrupt valgproces, som han ifølge BBC lovede at dele med offentligheden, lige så snart internettet i landet igen blev åbnet. Inden han nåede at reagere på det, er han dog blevet arresteret af myndighederne – igen.

Semi-diktatoren Yoweri Museveni har holdt sig selv ved magten i Uganda i mere end 35 år. Du kan læse et portræt om præsidenten i det borgerkrigshærgede land her.

Alexei Navalnij arresteret minutter efter hjemvenden til Rusland

I Rusland er det ikke nogen dans på roser at være i opposition til Vladimir Putin. Det har politikeren og anti-korruptionsaktivisten Alexei Navalnij måttet sande på egen krop af flere omgange. Efter gentagne gange at være blevet overfaldet, truet og anklaget på yderst tvivlsomme sigtelser, var han i sommer døden nær, da han blev forgiftet af Novichok.

Navalnij var i august på vej fra Tomsk til Moskva, da han pludselig måtte evakueres til Berlin, men takket være tyske læger overlevede han også det angreb. ‘Novichok’ er en særlig kemisk fremstillet nervegas, som blev udviklet i Sovjetunionen, og bruges ifølge eksperten på området, Kirill Nourzhanov til at sende en besked fra Kreml til omverdenen. “Det er en frygtindgydende gift, som sender et klart signal om, hvem afsenderen er”, forklarede han til australske ABC News i forbindelse med Navalnijs forgiftning.

Mordforsøget har dog ikke afskrækket den russiske oppositionspolitiker, som i sidste uge meddelte, at han ville rejse tilbage til Rusland. Her blev han prompte tilbageholdt af myndighederne efter ankomsten til Sheremetyevo Lufthavn i Moskva. Amnesty International har sat Navalny på listen over politiske fanger, men trods arrestationen var hovedpersonens humør intakt. “Jeg er ovenud lykkelig” sagde han til de fremmødte journalister, inden han undskyldte over for resten af passagerne ombord, at de skulle forstyrres af den forventelige anholdelse. Navalnyj er blevet varetægtsfængslet i 30 dage for gentagne overtrædelser af betingelserne for den betingede dom.

Alexei Navalnij er langt fra den første, der har mærket despoten Vladimir Putins vrede. Stribevis af oppositionspolitikere, dissidenter og journalister har måttet lade livet eller modtaget fordækte fængselsdomme. The Guardian tegnede i 2016 dette portræt af journalisten Anna Politkovskaja, der blev dræbt i 2006 i en sag, som blev kaldt “mordet på Ruslands frie presse”.

Migranter mødt af tåregas i Guatemala: Vi har intet at vende hjem til

Ligesom i Tyskland, blev der i ugens løb brugt tåregas og knipler i stor stil i Guatemala. Her var statsmagten dog ikke rettet mod en politisk demonstration, men derimod en større gruppe migranter, som forsøgte at komme længere nordpå til USA. Ifølge BBC anslås det, at omkring 7.000 mennesker havde slået sig sammen i ‘karavanen’, og langt størstedelen af disse kom fra Honduras. “Vi vil bare gerne igennem Guatemala, og fortsætte videre. Der er forfærdeligt i Honduras, og der er ingenting for os at vende tilbage til,” forklarede Joaquin Ortiz til mediet Al Jazeera.

De desperate mennesker flygter ikke fra regulær krig, men derimod fra et land med store økonomiske problemer og udbredt kriminalitet. Honduras’ militær afsatte i 2009 landets socialdemokratiske præsident, Manuel Zelaya, hvilket dog ikke har forbedret befolkningens vilkår. Hvor 50 % af befolkningen i 2010 levede under fattigdomsgrænsen, var det tal ifølge Verdensbanken steget til 66 % i 2016. World Food Programme har anslået, at hvert fjerde barn i landet er kronisk underernæret. For at føje ondt værre, har to enorme orkaner i november måned ødelagt store dele af landets infrastruktur. “Der er mudder overalt, og vi har mistet det hele”, forklarede Ismael Eliazar fra migrantkaravanen til AP News.

Migranterne, der foreløbigt er fanget i Guatemala, må dog væbne sig med tålmodighed, hvad angår deres håb om en bedre tilværelse i USA. Selv om den kommende Biden-regering har signaleret et skifte i landets asylpolitik, har Biden samtidig advaret folk mod at forsøge at komme til landet, med henvisning til behovet for en gradvis omstilling efter fire år med Donald Trump ved roret. “Håndtering af asylansøgninger er ikke bare en kontakt, man kan tænde og slukke for”, forklarede Biden-rådgiveren Susan Rice til det spanske medie Efe i december.

Mange af problemerne i Honduras og Guatemala hænger – som det ofte er tilfældet i Syd- og Mellemamerika – sammen med amerikanske kapitalinteressers interventioner. Hvis du vil læse mere om, hvordan CIA har været med til at ødelægge Guatemala, er denne artikel fra Jacobin et godt sted at starte.