Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
30. maj. 2022

Jens Joel om EU: “Vi lever i en usikker tid, og det kræver et stærkt samarbejde”

Socialdemokratiske Jens Joel har arbejdet i Europa-Parlamentet som politisk rådgiver og sekretariatschef fra 2006 – 2010, og kender derfor EU indefra. Han kan godt forstå, hvis det for mange danskere føles langt væk, hvad der foregår i EU, og er selv skeptisk på visse områder. Men 1. juni opfordrer han til et ja på stemmesedlen, så EU-forsvarsforbeholdet kan blive afskaffet.

Jens Joel er trods skepsis på visse områder ikke i tvivl om, at han anbefaler et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Foto: Camilla Olesen

Sammenhold, stærkt samarbejde og fællesskab. Det er nøgleordene i forhold til at være en del af EU, hvis man spørger folketingspolitiker for Socialdemokratiet, Jens Joel.

“Vi har en helt ny situation med Putins angreb på Ukraine. Han har ikke kun angrebet et naboland – det er også et angreb på demokratiet og vores frihed. Det bedste modsvar er at holde sammen. Vi lever i en usikker tid, og det kræver et stærkt samarbejde. Vi er nødt til at stå sammen på tværs af grænserne,” siger Jens Joel og fortsætter: 

“De store skal nok klare sig, men hvis vi skal kunne lægge arm med de store spillere, er vi nødt til at engagere os.”

Jens Joel, EU-ordfører (S)

“EU-samarbejde er vigtigt for mig. Det er på en kedelig baggrund, at vi nu skal stemme om EU-forsvarsforbeholdet. For tre måneder siden var der ikke umiddelbart behov for, at vi skulle afskaffe forbeholdet over for EU-forsvar. Dengang mente vi i Socialdemokratiet, at vi godt kunne bidrage til samarbejdet uden at afskaffe forbeholdet, men Putins invasion af Ukraine har ændret billedet markant. Når han vil splitte os ad, så må vi holde sammen.”

Den rigtige kampplads

Jens Joel mener, det er vigtigt, at de forskellige udfordringer bliver bekæmpet det rigtige sted. Det betyder, at hvis det herhjemme for eksempel drejer sig om lokale børnehaver, så er det de lokale politikeres bord. Hvis det derimod handler om retspolitik, så er det Folketinget, der skal tage sig af det, og hvis der, som nu, er grænseoverskridende problemer, så er det EU, der skal tage sig af det. 

“Vi er nødt til at vælge den rigtige politiske kampplads,” siger han.

Når vi skal i stemmeboksen onsdag 1. juni og tage stilling til, om EU-forsvarsforbeholdet skal afskaffes eller ej, så handler det ifølge Jens Joel ikke kun om, hvorvidt vi får lov til at bestemme mere. 

“Indflydelse handler ikke kun om, hvorvidt man bestemmer selv, men også om, hvorvidt man faktisk kan løse det problem, man står med. I nogle sammenhænge – uanset om det er klima eller sikkerhed – så er det afgørende, at vi går over grænser, eksempelvis i EU-samarbejdet, for at løse de problemer, vi står med”, siger han.

For Jens Joel er det endnu mere vigtigt for små lande som Danmark at være med. Ellers bliver det bare den størstes ret, der gælder, forklarer han.

“Vi er et lille land, og selvfølgelig er vi præget af, hvad vores store nabolande siger. Det er vigtigt for os, at der er internationale spilleregler og samarbejde. De store skal – i gåseøjne – nok klare sig, men hvis vi skal kunne lægge arm med de store spillere, er vi nødt til at engagere os.” 

Samarbejde om sanktioner og klimaomstilling

For Jens Joel handler det ikke om mere eller mindre EU, når vi skal stemme. Det handler om, vi kan løse problemerne alene, eller om det kræver, at vi står sammen. 

“Kan vi selv løse problemerne med Putin? Nej, det kan vi ikke. Vi skal stå sammen om fx at lave sanktioner”, siger han.

Men også på andre områder end det sikkerhedspolitiske, er det ifølge Joel vigtigt med EU-samarbejde. “Når vi for eksempel arbejder for at få 10.000 vindmøller i Nordsøen, så er det både klogt af hensyn til klima og solidaritet. Vi er gode til den slags i Danmark”, forklarer han.

Jens Joel mener også, at klimapolitik netop hænger sammen med sikkerhedspolitik, og at Danmark kan spille en rolle i den grønne omstilling på europæisk plan.

“Hvis vi kan hjælpe med at gøre andre lande gasuafhængige af Rusland og samtidig være med til at sikre grøn energi, så er det godt for os alle. Vi har pladsen og evnerne til at levere mere energi end blot til os selv. Vi skal nok klare os på den front her i Danmark, men det hjælper ikke meget, hvis Ungarn, Tyskland og Slovakiet er afhængig af gassen fra Rusland, for så kan vi ikke stå sammen om effektivt at svække Putin. Hvis vi står sammen, gør det mere ondt på ham. Hvis Europa går sammen om ikke at ville handle med ham, så er det langt mere effektivt, end hvis blot ét land gør det. Situationen i Ukraine understreger en ny dimension i at stå sammen,” mener Joel.

Forstår skepsis

Kan du forstå, at der sidder nogle skeptiske vælgere ude i stuerne, når det handler om EU, som mener EU styrer Danmark for meget?

Jens Joel: Socialdemokrat med særligt fokus på EU

• 44 årig cand.scient.pol fra Aarhus Universitet

• Tidligere sekretariatschef og politisk rådgiver for den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet i Bruxelles (2006 – 2010)

• Folketingsmedlem for Socialdemokraterne siden 2011. Har været partiets Europa-ordfører fra 2011-2013 og igen siden 2020. Fra 2022 også næstformand for partiets folketingsgruppe.

+

“Jeg kan godt forstå, at EU kan føles langt væk for danskerne, men det kan Christiansborg også. Jeg har oplevet mange, der normalt er skeptiske overfor EU, men i forbindelse med afstemningen 1. juni har de givet udtryk for, at denne her gang er det virkelig alvorligt. Mange kan derfor godt se, at vi er nødt til at stå sammen, når det rigtig stormer. Men det handler ikke om, at EU overtager styringen, hverken på sikkerhed eller andre områder. Der er stadig en masse danske udfordringer, som vi kan og skal løse selv. Det handler ikke om et ja eller nej til EU. Det handler om de problemer, der skal løses. Man må gerne være skeptisk, men jeg forstår ikke, hvis man grundlæggende er imod et fælles samarbejde,” siger han. 

Han giver klimadebatten som et eksempel på en global udfordring, som intet land i verden kan løse på egen hånd. Han beskriver Danmark som et foregangsland i forhold til at have fokus på klimaet, og ved at være en del af EU kan Danmark være med til at lægge pres på de øvrige lande, så der bliver kæmpet i fællesskab. 

Da Jens Joel arbejdede i EU-Parlamentet oplevede han på tætteste hold, hvordan beslutningsprocesser kan tage tid, men at der så til gengæld også bliver rykket på den store klinge, når noget bliver besluttet. Han kæmpede for eksempel hårdt for at få afskaffet kræftfremkaldende kemikalier og sprøjtegift, da han arbejdede i EU-Parlamentet, og det lykkes. 

“Det tager selvfølgelig tid at ændre ting i EU. Der kan være stor forskel på en socialdemokrat fra Danmark og Grækenland. Når de er nået til enighed, skal de blive enige med for eksempel Venstres partikammerater, så tingene tager tid, men når de så først bliver kørt igennem, så rykker det også en masse. Den tankegang er helt aktuel lige nu i forhold til Ukraine. Vi er stærkere i et større fællesskab,” pointerer Jens Joel. 

Hold snitterne væk  

Selv om Jens Joel har arbejdet i EU gennem en årrække, så er han ikke ubetinget begejstret for alt, hvad EU finder på. Han mener for eksempel, at EU skal blande sig udenom Danmarks arbejds- og socialpolitik.

“EU skal holde snitterne fuldstændig fra vores lønsystem i Danmark. Det er ikke alt, jeg synes, der er lige godt, men i forhold til den aktuelle situation med Ukraine, så handler det om, at vi skal stå sammen,” fastslår han. 


Artiklen har modtaget tilskud fra Europanævnet.

Om skribenten

Camilla Kjærgaard Olesen

Camilla Kjærgaard Olesen

Freelance journalist. Har virksomheden CKO Media. Læs mere