Jøder er også uenige om Israel

Mange kender formentlig talemåden ”to jøder, tre holdninger” – for ja, heller ikke danske jøder udgør en monolit, og vi har ganske forskelligartede holdninger – også til Israel.

Derfor er det ikke overraskende, at Jøder for Retfærdig Fred fik svar fra andre jøder på det debatindlæg, vi havde i Altinget lørdag 2. August. Her skrev vi, at vi føler os forpligtet til at sige fra: Det, I,srael gør i Gaza, på Vestbredden og i Østjerusalem, er ikke selvforsvar. Det er systematisk undertrykkelse.

Men når svaret fra de 58 danske jøder påstår, at vi udelader ”kontekst, der gjorde krigen uundgåelig” (Hamas’ angreb 7. oktober 2023), og ikke mindst at vi ”fordrejer virkeligheden”, så er der ikke bare tale om holdningsforskelle, men en ret alvorlig anklage. Desværre en anklage, som Altinget ikke gav os lov til at svare på. Så det kommer i stedet her.

Gruppen kommer i deres indlæg med en masse påstande, der mildest talt ikke er belæg for. Samtidig kommer de med stråmænd – altså udtaler sig ”imod” ting, vi ikke har berørt eller påstået i vores eget indlæg.

Vi har fx ikke skrevet om Hamas, fordi vores indlæg handler om Israels overtrædelser af internationale spilleregler, som skal overholdes, uanset angrebet den 7. oktober.

Menneskelige skjolde

Men lad os forholde os til deres påstande:

De påstår, at Hamas benytter menneskelige skjolde, men ”dokumenterer” det med link til en rapport fra Human Rights Watch, der beskriver Hamas’ krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ved angrebet 7. oktober.

Der står altså noget om menneskelige skjolde i forbindelse med den bestemte dato: 7. oktober 2023. I den forbindelse med nogle eksempler, hvor israelske civile bruges som menneskelige skjolde. Det har intet at gøre med det, de skriver; ”Hvilken slags moral ligger bag at bruge børn som menneskelige skjolde?”

Der står intet om menneskelige skjolde i form af palæstinensiske civile efter 7. oktober, som deres spørgsmål antyder.

Interessant nok står der i samme rapport, at ”Inden for få dage efter angrebene afskar de israelske myndigheder essentielle tjenester til Gazas befolkning og blokerede adgangen for alt andet end en smule brændstof og humanitær bistand, hvilket svarer til kollektiv afstraffelse – en krigsforbrydelse – og forværrer virkningerne af Israels mere end 17 år lange ulovlige lukning af Gaza og dets apartheidforbrydelser og forfølgelse af palæstinensere.”

Søger man på dokumentation for, hvem der anvender menneskelige skjolde, finder man adskillige artikler med vidneudsagn fra bl.a. IDF soldater, der taler om, at det israelske militær så rutinemæssigt bruger palæstinensere som menneskeskjolde, at det har et navn, nemlig “mosquito protokollen.”

Apartheid og besættelse

I forlængelse af ovenstående påstår gruppen, at ”Israel ikke (er) en apartheidstat.” Men påstanden underbygges ikke af andet end henvisninger til, at Israels arabiske borgere har stemmeret og arbejder bl.a. som læger, dommere og undervisere.

Samtidig er det klart vurderet fra flere menneskerettighedsorganisationer, herunder israelske B’tselem, Human Rights Watch og Amnesty, at der er tale om apartheid. Det er tydeliggjort i Nationalstatsloven fra 2018, hvor jødiske borgeres rettigheder understreges fremfor alle andres. Ikke mindst har den Internationale domstol i deres rådgivende udtalelse fra 19. juli 2024 slået fast, at Israel udøver apartheid.

Udover at fastslå at Israel udøver apartheid fastslår domstolen også, at Israels tilstedeværelse i de palæstinensiske områder krænker grundlæggende principper i international ret, og at der er tale om ulovlig besættelse. Så når gruppen skriver ”Og besættelsen?” i citationstegn og selv skriver, at ”Ja, der findes en militær tilstedeværelse på Vestbredden – men kun fordi palæstinenserne har afvist fred og statsdannelse igen og igen.”, så er det en temmelig grov ”fordrejning af virkeligheden” for nu at bruge deres egne ord.

Der er rigtig mange andre påstande i gruppens svar, som også er et ganske snævert udpluk af virkeligheden, men lad os nøjes med at tage en enkelt, nemlig den hvor de skriver: ”De (Hamas) bruger… hospitaler (i flertal) som våbenlagre og kommandocentraler”. Her linkes til en artikel, der omtaler ét enkelt hospital – ikke flere – og endda med en ikke uvigtig tilføjelse i artiklen ”Imidlertid kan det israelske bevismateriale fra tunnelerne under sygehuset ikke kontrolleres. De israelske styrker sprængte dem i stykker, da de forlod sygehuset 24. november.”

En stråmand der fjerner fokus

Men lad os slutte med stråmanden; at det skulle være nødvendigt for os i vores indlæg at ”nævne den kontekst, der gjorde krigen uundgåelig, og fjerner fokus fra den dødsdyrkende terrorbevægelse, som burde stå til ansvar: Hamas”.

Det er ikke nødvendigt at nævne 7. oktober og Hamas’ angreb. Vi nævner det ikke, fordi historien ikke startede her, men langt tidligere med Israels kontinuerlige overtrædelser af internationale konventioner og undertrykkelse af det palæstinensiske folk – men også fordi Israel, uanset hvad, skal stå til ansvar for at overholde internationale konventioner og stoppe deres apartheid, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab.

Det gælder i øvrigt ikke kun Gaza, men også på Vestbredden og i Østjerusalem, men apropos kontekst og udeladelser finder gruppen, der svarer os, det ikke relevant at nævne de områder.

Når selv israelere går på gaden og kræver et stop for Israels fremfærd, når Israels militære angreb på Gaza har resulteret i mindst 83.000 palæstinensiske dødsfald, herunder et barn i timen siden 7. oktober, når destruktion og ødelæggelse af bygninger, herunder næsten alle beboelsesejendomme, hospitaler, skoler og hellige steder i Gaza, virker systematisk, og store dele af Israels normale allierede er enige om at fordømme Israels udsultning af palæstinenserne og nedskydning af udsultede civile, der søger nødhjælp, så er det ikke ”Israels ret til selvforsvar”, som burde være i fokus. Ingen ”kontekst” undskylder Israels handlinger.

Alt i alt undrer det os, at Altinget har ladet dette svar til os fra Jøder for Retfærdig Fred gå igennem redaktionen uden at kræve bedre dokumentation for de mange påstande. Og at vi ikke får lov at svare på deres beskyldning om at fordreje virkeligheden.

Teksten er underskrevet af:

Nana-Francisca Schottländer, Ditte Jessing, Sarah Miller, Tamara Holkenov, Shahan Neman, Zen Donen, Line Skat Halberg, Eline Feldman, Rebecca N, Daniella Maja Nahor, Lise Jonassen Goldschmidt, Sara Nir, Robert Refby, Jonathan Ofir, Yonatan Goldshtein, Boaz Barkan, Jacob Amichai Bennedsen Szankowski, Tara Adler, Naja Broad, Glæde Kummer, Judith Katz, David Haliva, Gabriela Kaplan, Ethan Kolokoff Nowack, Simon Noam Karlin, Birke Jessing Friedländer, David Reich, Ella Mink Rørdam, Lewis Lebolt, Rose Mink Rørdam, Zelma Feldman Lewerissa, Ariel S, Marianna Hansen, Morten Thing, Sophie Davison, Emanuel Brender, Betty Suzanne Fürstenberg, Aidan F & Max Specktor.