Moria-lejren er brændt, og tusinder af flygtninge står uden tag over hovedet. Alligevel kunne Folketinget ikke blive enige om at give asyl til bare 300 af disse. Foto: Panagiotis Balaskas
3 min. læsetid

Engang var prominente socialdemokrater bannerførere for solidaritet med flygtninge. I dag praler partiet af at ligne Dansk Folkeparti. Hvor er næstekærligheden blevet af, spørger Enhedslistens Christian Juhl.


Af Christian Juhl

I juletiden taler vi meget på næstekærlighed. Jeg tænker en del på de uledsagede børn i Moria-lejren i Grækenland. Det gør jeg, fordi vi i Folketinget en af de sidste dage før jul debatterede et forslag om at tage imod 300 uledsagede flygtningebørn derfra.

Forslaget er meget forsigtigt, når man tænker på, at op mod 80 millioner mennesker er på flugt i disse år. Men for de 300 personer ville det være en start på et liv og en fremtid, der lige nu hænger i en meget tynd tråd. De lever under meget usle og barske forhold. Alligevel afviser de borgerlige partier at hjælpe. Det er jo kun en dråbe i havet, og der findes mange andre børn, der har det skidt. Konklusionen hos dem er, at hvis vi ikke kan hjælpe alle – ja, så skal vi ingen hjælpe.

“Nærområdet” klinger hult

Vi skal hjælpe dem dér, hvor de er – i ‘nærområderne’ – lyder det fra de samme politikere. Det er jeg enig i. Men når jeg stiller forslag om at hæve udviklingsbistanden, så sætter de samme partier hælene i og stemmer nej. Dermed forbliver deres ord tomme. En række kommuner og enkeltpersoner har offentligt tilkendegivet, at de gerne vil tage imod de uledsagede flygtningebørn. De blev i folketings-debatten af flere ordførere nærmest latterliggjort. Værre er det næsten, at det gamle arbejderparti, Socialdemokratiet, et langt stykke ad vejen er hoppet på det yderste højres inhumane og kyniske holdning til flygtninge. Både minister Mattias Tesfaye og ordføreren Rasmus Stoklund afviser, at vi kan tage 300 uledsagede flygtningebørn til Danmark.

“En række kommuner og enkeltpersoner har offentligt tilkendegivet, at de gerne vil tage imod de uledsagede flygtningebørn. De blev i folketings-debatten af flere ordførere nærmest latterliggjort.”

Jeg fik som ung øjnene op for, at netop god udviklingshjælp kan være med til at forebygge flygtningestrømme. Det gjorde jeg blandt andet ved at lytte til socialdemokrater som Christian Kelm-Hansen og Svend Auken, der var pionerer på dette område. At næstekærligheden eller solidariteten er et hæderstegn for arbejderbevægelsen.

Derfor er det trist at høre Socialdemokratiets ordfører Rasmus Stoklund stolt glæde sig over, at partiet har ændret politik i retning af Dansk Folkeparti. Det er trist, meget trist.

Jeg ønsker alle en god jul, hvor næstekærligheden også kan række ud over landegrænserne, så verdens flygtninge, ikke mindst børnene, kan få det en smule bedre.


Christian Juhl

Tidligere specialarbejeder. Medlem af Folketinget for Enhedslisten og udviklingsordfører for partiet.

Læs mere af Christian Juhl