Julian Assange taber appelsag. Nu risikerer han at blive udleveret til USA

Den australske Wikileaks-stifter Julian Assange har tabt endnu et slag i retten. Den engelske højesteret besluttede onsdag 11. august at give den amerikanske regering mulighed for at appellere en kendelse fra januar måned, som fastslog, at han ikke kunne blive udleveret til retsforfølgelse. Den amerikanske regering ønsker at få Assange dømt for spionage og hacking, og skulle han blive dømt for disse forhold, risikerer han livstidsfængsel – eller dødsstraf. Sidstnævnte er dog ikke sket siden 1953, hvor ægteparret Ethel og Julius Rosenberg blev dømt til døden for at have spioneret på Sovjetunionens vegne. Ifølge det amerikanske justitsministerium går man dog kun efter en dom på mellem 4 -6 år, selv om strafferammen oplyses at være op til 175 år.

Dommeren i sagen lagde i sin afgørelse særligt vægt på, at forsvaret for Assange ikke havde fremlagt alle fakta i sin argumentation. Blandt andet fremgik Assanges faderskab til to børn ikke i sagen, og talte imod ét af forsvarets centrale argumenter: At Assange var i stor fare for at begå selvmord, såfremt udleveringen til USA blev en realitet. Den kontroversielle Wikileaks-bagmands advokater havde også i den tidligere sag henvist til hans dårlige mentale helbred, hvilket ifølge britisk lovgivning ville have umuliggjort en udlevering.

Assange – fra Wikileaks til fængsel

– Julian Assange stiftede i 2006 non-profit organisationen Wikileaks. Formålet var at lække fortrolige oplysninger til offentligheden.

– Særligt fra 2006 – 2009 blev Wikileaks og Assange genstand for stor opmærksomhed. Organisationen dokumenterede blandt andet ulovlige bankvirksomheder på Cayman Islands og en olieskandale i Peru

– I 2010 lækkede Wikileaks næsten 400.000 interne amerikanske dokumenter om Irak-krigen. Her afslørede man overgreb fra amerikanske soldater på civile og journalister, og dokumenterede mere end 15.000 mord på civile, som ikke var blevet anerkendt.

– Assange og Wikileaks er blevet kritiseret for at tilbageholde oplysninger om nogle lande. Assange har ligeledes været anklaget for voldtægt i Sverige. Undersøgelsen blev dog droppet i november 2019.

+

Assange var ikke selv fysisk til stede under retsmødet, men var dog koblet op på processen gennem et videostream til hans celle i Belmarsh-fængslet. Her har Assange siddet indespærret siden maj 2019, hvor han blev smidt ud af sit asyl på den ecuadorianske ambassade. Landets daværende præsident, Lenin Moreno – der af mange er blevet kritiseret for at have forrådt sit politiske grundlag – overgav Julian Assange til de britiske myndigheder, efter Wikileaks havde offentliggjort dokumenter, som forbandt ham til en verserende korruptionsskandale i hjemlandet. Forinden havde Assange opholdt sig i 7 år på ambassaden.

Assange blev oprindeligt idømt 50 ugers fængsel for at have overtrådt “loven om kaution” af 1976. Den dom blev dog anset af mange for at være ekstremt hård og politisk motiveret. FN’s instans for retssikkerhed kritiserede dengang beslutningen, og kaldte dommen for “dybt bekymrende”. Dommeren udtalte i den forbindelse, at Assange ville blive løsladt efter at have udstået halvdelen af straffen. 2½ år senere sidder han dog indespærret i Belmarsh-fængslet, der er blandt Storbritanniens mest sikrede faciliteter.

Amnesty: Drop de politisk motiverede anklager

Forud for onsdagens omstødelse af appel-afgørelsen havde Amnesty International opfordret det britiske retsvæsen til at droppe anklagerne, der beskyldes for at være politisk motiverede. Organisationens europæiske direktør Nils Muizneks forklarede i en udtalelse, at han betragtede anklagerne mod Assange som ‘åbenlyst fuskeri’. “Obama åbnede undersøgelsen mod Julian Assange, mens Donald Trump sigtede ham. Nu er det på tide, at præsident Biden gør det rigtige, og sætter en stopper for den her farce af et retsforløb”, sagde Amnesty-direktøren i en pressemeddelelse tirsdag. Amnesty kritiserede også udsigten til, at Assange nu kan ende sine dage i et amerikansk ‘Supermax’-fængsel, og at man har varslet at udsætte ham for såkaldt ‘special administrative measures’. Den kontroversielle lovgivning vil give den amerikanske stat ret til at overvåge alle samtaler mellem Assange og hans advokater, og vil desuden sætte en stærk begrænsning på, hvem der ville få lov til at besøge Assange i fængslet.

“Udleveringsbegæringen hviler på en yderst tynd påstand om hacking”

Edward Snowden

Amnesty International’s udtalelse møder også opbakning fra en anden af verdens mest kendte whistleblowers, nemlig Edward Snowden. På Twitter kommenterede den tidligere NSA-ansatte på sagen med støtte til Amnesty’s udtalelse. Snowden mindede også medierne om, hvad der egentlig er på spil i den årelange forfølgelse af Julian Assange: “Medier, der skriver om Assange. bør huske at nævne, at kernen i den amerikanske udleveringsbegæring – der hviler på en yderst tynd påstand om hacking – kollapsede i juni måned, efter deres hovedvidne trak sit vidneudsagn tilbage. Det eneste der er tilbage er en påstand om ulovlig journalistik“, skrev han efter afgørelsen ved retsmødet.

Den amerikanske regering har under forløbet åbnet for, at Assange kan afsone en eventuel straf i hjemlandet Australien – og har også lovet ikke at sætte ham i et højsikret fængsel, eller at udsætte ham for ‘special administrative measures’. Dén forklaring køber Amnesty’s media manager, Stefan Simonowitz dog ikke: “USA lover ikke at smide Assange i et højsikret fængsel – MEN forbeholder sig samtidig retten til at bryde det løfte”, konstaterede han tørt på Twitter. Næste udleveringshøring i sagen mod Wikileaks-stifteren forventes at starte i oktober.