Kære arbejderparti. Vis os, at I stadig er på arbejdernes side

Hvor meget skal vi finde os i?

Der er mange ting, man ikke havde regnet med – for eksempel at et arbejderparti ville fjerne en helligdag. Store Bededag var en dag, hvor skuldrene kunne falde ned, og kroppen få lidt fred. Chokket over at sløjfe den helligdag har stadig ikke lagt sig, og skuffelsen sidder dybt i fagbevægelsen.

Men nu ryger kæben helt ned i bordet, når man læser Søren Jespersens debatindlæg om regeringens planer: ”At ændre reglerne for, hvornår en arbejdsulykke skal anmeldes, fra den nuværende grænse på én hel sygedag til tre hele sygedage”.

Arbejderparti eller hvad?

Det er ubegribeligt, at ledelsen i det, der engang var et arbejderparti, kan fordreje opfattelsen af, hvad der er godt for den arbejdende befolkning.

At fratage retten til at få anerkendt en arbejdsulykke efter blot én hel sygedag, og i stedet kræve tre sygedage er at gå langt over stregen. Især når man husker, at man tidligere også ændrede reglerne fra nul til én sygedag.

Begrundelsen? Statistikkerne skal se pænere ud. Men man skærper ikke kravene til dem, der burde forhindre ulykker – nemlig arbejdsgiverne. Man skærper kravene for dem, der kommer til skade. Det svarer til at sige: “Det er jeres egen skyld.”

FAKE: Administrativ byrde for arbejdsgiverne

Arbejdsulykker og arbejdsskader koster samfundet omkring 50 milliarder kroner om året. Her bør fokus ligge. Ikke på at ”lette” den administrative byrde for arbejdsgivere, der ikke engang har sikret et godt og sikkert arbejdsmiljø for deres ansatte.

Tværtimod bør man genindføre, at Arbejdstilsynet kan give bøder for brud på arbejdsmiljøloven og sikre, at enhver arbejdsulykke bliver registreret.

Kære arbejderparti: Vis os, at I stadig er på arbejdernes side og skrot den lovændring.