Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
21. august. 2025

Kære arbejderparti. Vis os, at I stadig er på arbejdernes side

Regeringen planlægger at ændre reglerne for registrering af arbejdsskader, så det fremover kræver tre sygedage, før en arbejdsskade registreres som en arbejdsskade. Det er ikke det første angreb fra regeringen mod det arbejdende folk, skriver Michelle Frese, formand for Malernes Fagforening Storkøbenhavn

Michelle Frese. Foto: Jimi Pedersen

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Hvor meget skal vi finde os i?

Der er mange ting, man ikke havde regnet med – for eksempel at et arbejderparti ville fjerne en helligdag. Store Bededag var en dag, hvor skuldrene kunne falde ned, og kroppen få lidt fred. Chokket over at sløjfe den helligdag har stadig ikke lagt sig, og skuffelsen sidder dybt i fagbevægelsen.

Men nu ryger kæben helt ned i bordet, når man læser Søren Jespersens debatindlæg om regeringens planer: ”At ændre reglerne for, hvornår en arbejdsulykke skal anmeldes, fra den nuværende grænse på én hel sygedag til tre hele sygedage”.

Arbejderparti eller hvad?

Det er ubegribeligt, at ledelsen i det, der engang var et arbejderparti, kan fordreje opfattelsen af, hvad der er godt for den arbejdende befolkning.

At fratage retten til at få anerkendt en arbejdsulykke efter blot én hel sygedag, og i stedet kræve tre sygedage er at gå langt over stregen. Især når man husker, at man tidligere også ændrede reglerne fra nul til én sygedag.

Begrundelsen? Statistikkerne skal se pænere ud. Men man skærper ikke kravene til dem, der burde forhindre ulykker – nemlig arbejdsgiverne. Man skærper kravene for dem, der kommer til skade. Det svarer til at sige: “Det er jeres egen skyld.”

FAKE: Administrativ byrde for arbejdsgiverne

Arbejdsulykker og arbejdsskader koster samfundet omkring 50 milliarder kroner om året. Her bør fokus ligge. Ikke på at ”lette” den administrative byrde for arbejdsgivere, der ikke engang har sikret et godt og sikkert arbejdsmiljø for deres ansatte.

Tværtimod bør man genindføre, at Arbejdstilsynet kan give bøder for brud på arbejdsmiljøloven og sikre, at enhver arbejdsulykke bliver registreret.

Kære arbejderparti: Vis os, at I stadig er på arbejdernes side og skrot den lovændring.

Om skribenten

Michelle Frese

Michelle Frese

Formand for Malernes Fagforening Storkøbenhavn. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER