Generalforsamling i Solidaritet
Tidspunkt
Dato - 15/03/2026
KL: 12:00 - 15:00
Sted: København
Arrangør: Solidaritet
Kære medlem af Solidaritet,
Søndag 15. marts holder Solidaritet generalforsamling. På vej ind i et valgår står Solidaritet med et stabilt læsertal og et stigende antal medlemmer. På generalforsamlingen diskuterer vi, hvordan vi sammen kan få mediehuset til at vokse sig endnu større.
På generalforsamlingen kan alle medlemmer få indflydelse på mediehusets udvikling. Der er også mulighed for at kunne stille op til bestyrelsen og være med til at bære alle de gode ideer ud i livet.
Der kræves ingen tilmelding til generalforsamlingen. Ønsker man at stille op til bestyrelsen som ordinært bestyrelsesmedlem, kasserer eller organisationssekretær, skal det meddeles organisationssekretær Reinout Bosch på [email protected] senest 1. marts.
Arbejdsplan og beretning er tilgængelige her.
Selve generalforsamlingen starter klokken 12.00. Omkring 15.00 suspenderes generalforsamlingen, og vi holder en reception for alle medlemmer for at takke de mange bidragsydere der med artikler, bøger og podcast har tegnet mediehuset det seneste år. Her vil være øl, vand og snacks til de fremmødte ligesom Anita Ulrich, deltager i sidste års essaykonkurrence, læser op af “De forheksede buffeter”.
Generalforsamling og reception afholdes i Studiestræde 24, København K.
Bestyrelsen foreslår følgende dagsorden til generalforsamlingen:
12.00 Formalia (15 min.)
12.15 Chefredaktøren for netmediet fortæller om det redaktionelle arbejde. Beretning og spørgsmål (20 min.)
12.35 Bestyrelsens beretning (30 min.)
13.05 Pause
13.20 Regnskab (15 min.)
13.35 Arbejdsplan (30 min.)
14.05 Budget (15 min.)
14.25 Indkomne forslag inkl. vedtægtsændringer (15 min.)
14.40 Valg (15 min.)
14.55 Evt. (5 min)
