HELE DANMARK PÅ GADEN FOR PALÆSTINA – VÅBENHVILE NU! Demonstraton
Tidspunkt
Dato - 10/12/2023
KL: 14:00 - 17:00
Sted: Hovedstaden
Arrangør: En bred forsamling af Palæstina solidaritetsgrupper og aktivister bag Alle På Gaden for Palæstina-initiativet
Start på Esplanaden, København slut ved Christiansborg Slotsplads.
Vi kalder til stordemonstration i København for at højt og tydeligt lade vores politikere vide, at vi kræver øjeblikkelig og varig våbenhvile, ubegrænset adgang til nødhjælp, en ende på den ulovlige belejring af Gaza og frigivelse af de over 7000 palæstinensiske gidsler i Israel mod frigivelsen af de resterende israelske gidsler i Gaza.
Vi opfordrer hele Danmark til at gå på gaden for at vise vores regering, at de står til ansvar og bør handle øjeblikkeligt. Regeringen har blod på deres hænder, og de skal vide, at vi mener det, når vi råber: Danmark siger nej til folkemord!
Israel har efter en “pause” i krigshandlingerne genoptaget folkedrabet af den palæstinensiske befolkning i Gaza på voldsom vis. Hundredvis af mennesker er dagligt blevet dræbt af israelske bomber; “krigszonen” er blevet udvidet yderligere af Israel mod syd ved grænsen til Egypten, og ingen steder er sikre længere. Al mad, vand, elektricitet, brændstof og medicinske forsyninger er blokeret af Israel. 1,8 million mennesker er drevet på flugt svarende til 80% af Gazas samlede befolkning.
Israels massive angreb på den palæstinensiske civilbefolkning har stået på i næsten to måneder nu. Vi kan ikke længere se stiltiende til, mens civile dræbes, hospitaler og skoler bombes, og børn sulter til døde. Mere end 15.500 palæstinensere er blevet dræbt under de israelske bombardementer, over 6.60 af dem er børn (04/12/2023). Hepatitis og andre sygdomme, der lige nu spredes i Gaza grundet den humanitære krise, truer yderligere med at slå tusinder af børn og voksne ihjel.
Antallet af dræbte og fordrevne i Gaza overgår allerede nu Nakbaen (katastrofen i 1948), og det frygtes, at situationen vil ende med en total etnisk udrensning af den palæstinensiske befolkning – denne gang i Gaza. Israels premierminister Netanyahu har erklæret, at Gaza vil blive forvandlet til en “affolket ø”. Israelske parlamentsmedlemmer opfordrer åbent til en ny Nakba, og Israels forsvarsminister har stemplet palæstinensere som “dyr”.
Alt imens Gaza bombes, angriber og skyder israelske soldater og bosættere på Vestbredden palæstinensere uden konsekvenser. På Vestbredden har FN siden 7. oktober registreret i gennemsnit fem bosætterangreb om dagen, og israelske soldater og bosættere har her dræbt mindst 254 palæstinensere, herunder 65 børn (04/12/23).
Støt den palæstinensiske kamp mod kolonisering, militær besættelse, massakre og racistisk apartheidpolitik – støt den palæstinensiske kamp for frihed, retfærdighed og selvbestemmelse!
____
Kampen for et frit Palæstina er en kamp mod alle former for undertrykkelse. Vi fordømmer og modsætter os alle former for racisme og diskrimination, inklusiv antisemitisme, islamofobi og homofobi.
Retningslinjer:
– Ingen andre flag end det palæstinensiske flag
– Ingen bannere, symboler, flag, flyers, osv. fra politiske partier eller religiøse organisationer
– Ingen racisme, homofobi eller anden diskriminerende adfærd og råb
.