Kampvalg til posten som forperson i DM – Interview med Janne Gleerup og Anne-Mette Wehmüller

For første gang i et kvart århundrede skal medlemmerne af DM (tidligere Dansk Magisterforening) vælge en ny forperson. Efter den afgående forperson Camilla Gregersen har valgt ikke at genopstille, er der nemlig kampvalg til posten som frontfigur for landets akademikere.

De to kandidater til posten som forperson i DM er Janne Gleerup og Anne-Mette Wehmüller. Janne Gleerup er 50 år, uddannet cand.mag. og ph.d. og arbejder til daglig på RUC, hvor hun forsker i arbejdsliv. Hun er tillidsperson på RUC og har haft en lang række poster i DM, hvor hun i dag er bestyrelsesmedlem for DM’s sektor for universitetsansatte og medlem af DM’s forretningsvalg. Janne Gleerup er medlem af Enhedslisten.

Anne-Mette Wehmüller er 49 år, uddannet cand.mag. og arbejder som sekretariatschef for Dansk Kunstnerråd. Hun er forperson for DM’s sektor for ledere og sidder i DM’s hovedbestyrelse. Og så har hun tidligere siddet i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, hvor hun repræsenterede SF.

Ved et første øjekast kan de to kandidater altså minde om hinanden. Solidaritet har derfor talt med begge kandidater for at finde ud af, hvad de står for og hvilke udfordringer, DM står med i disse år.

De nye medlemmer skal føle sig velkomne

DM er vokset meget gennem de senere år, og i dag har fagforeningen mere end 75.000 medlemmer. Det medlemstal vil snart vokse endnu mere, når DM 1. november 2024 fusionerer med den mindre fagforening Kommunikation og Sprog (KS). Ved den lejlighed vil DM få yderligere 7.000 medlemmer.

Det er glædeligt, at fagforeningen vokser, mener begge kandidater. Men DM skal også blive bedre til at få de nye medlemmer til at føle sig som fuldbyrdede medlemmer af deres nye fagforening. Det understreger Anne-Mette Wehmüller:

”Jeg er meget optaget af, at de nye organisationer og medlemmer skal opleve, at de bliver del af et meget stærkt fællesskab. Derfor er det vigtigt, at alle ser sig vel repræsenteret på politisk niveau. Jeg er meget optaget af, at organisationen kan følge med, så vi værner om et godt arbejdsmiljø for de ansatte i DM, og så tror jeg også, det er tid til at få blandet kortene til en ny omgang i hovedbestyrelsen, så der også kommer klare rammer for, hvad der er politisk og administrativt plan. En ting er at lande fusioner på et stykke papir i en hovedbestyrelse og få det igennem det politiske system. En anden ting er at få det ud i driften og kanaliseret medlemstilbud ud til den nye medlemsbase. Vi skal også respektere, at fusioner tager noget tid”, siger Anne-Mette Wehmüller til Solidaritet.

Hun bakkes op af Janne Gleerup:

”Det er en positiv udfordring, at vi i DM har vokseværk”, fortæller hun. ”Vi har optaget flere medlemmer, og vi skal også kunne inkludere disse nye medlemmer. Vi skal udvide medlemsdemokratiet, så alle grupper føler sig inkluderede.”

Akademikerbashing og universitetsreformer

Mens DM som fagforening vokser, mener de to kandidater, at landets akademikere oplever en mindre lykkelig virkelighed ude i samfundet.

Akademikerbashing. Det ord har i efterhånden flere år haft sin gang i avisernes debatspalter. Akademikerne er ”de kolde hænder” i modsætning til velfærdens ”varme hænder”. Janne Gleerup er træt af det:

”Akademikerne bliver kaldt kolde hænder og offentligt fedtlag. Men det er lidt som at pisse i bukserne for at holde varmen, for vi har brug for akademikerne til at sikre en robust offentlig sektor. Der er en tendens til at spille medarbejdergrupperne ud mod hinanden, og det gør ikke noget godt for nogen”, mener hun.

Men akademikerbashingen stopper ikke ved den hånlige retorik. Den har også rigtige konsekvenser ude i verden. Her har regeringen foreslået sin kandidatreform, hvorved en række kandidatuddannelser skal forkortes fra at vare to år til at vare et år.

Til at begynde med skulle hver tiende kandidatuddannelse forkortes, men lige nu ser det ud til, at det kan blive så mange som hver fjerde. Begge kandidater er enige i, at det er under al kritik.

”DM’s hovedorganisation, Akademikerne har krævet, at arbejdet med reformen sættes på pause, da der ikke er overensstemmelse mellem det, der oprindeligt blev aftalt, og det lovforslag, der lige nu er på bordet. Her er det vigtigt, at akademikerne står sammen og taler med en stemme”, siger Anne-Mette Wehmüller.

Hun vil dog ikke afvise, at nogle enkelte uddannelser kan forkortes:

”Selvom jeg ikke er de korte kandidater venligt stemt, kan erhvervskandidaterne, som de oprindeligt var tænkt, have deres berettigelse.  For på et digitaliseret arbejdsmarked kan man i nogle brancher bedre tilegne sig kompetencerne ude på arbejdspladserne. Jeg vil gerne have dialog om indholdet i aftalen, men det er ikke ok at lægge op til noget i en aftale og så ende med noget helt andet. Og for erhvervskandidaternes vedkommende kræver det, at der er arbejdspladser til at tage imod erhvervskandidaterne, og de unges vilkår i øvrigt er i orden, når de tager erhvervskandidaten”, siger hun.

Janne Gleerup er mere konfrontatorisk.

”Jeg er selv beskæftiget på universitetsområdet, og de studerendes uddannelsesvilkår er mit hjerteblod. Min holdning er, at reformen er en katastrofe og kortsigtet politisk håndværk. Vi er nødt til at kæmpe for at få aftalen genåbnet og genforhandlet. Både Finansministeriet og Dansk Industri har sagt, at reformen kommer til at koste samfundet penge, og at vi har brug for flere højtuddannede. Man har i mange år skåret på uddannelsessektoren, og det her tiltag er det seneste og mest graverende eksempel”, siger hun.

Trods et bredt politisk flertal bag kandidatreformen tror hun på, at det kan lykkes at få genforhandlet reformen.

”Vi i DM har i mange år oplevet, at det er vanskeligt at blive taget med på råd, når der laves reformer og nedskæringer på universitetsområdet. Men til tider er vi lykkedes med at overbevise politikerne om, at de skal lytte til os. Det skete for eksempel med fremdriftsreformen, hvor vi sammen med de studerende kunne påvise reformens negative konsekvenser. Det skal vi gøre igen.”

Det akademiske prekariat

En titel som akademiker kan lyde fin, men det er ikke en automatisk adgangsbillet til den øvre middelklassetilværelses lyksaligheder. Tværtimod er mange akademikere ansat på midlertidige kontrakter, vikariater og projektansættelser. Eller de forsøger at hutle sig igennem som freelancere. Tallet er stigende, og det rammer i højere grad kvinder end mænd.

Ifølge DM er 10 procent af alle akademikere i arbejde ansat på en midlertidig kontrakt. Det er over landsgennemsnittet, hvor 7 procent af den samlede arbejdsstyrke ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er ansat på ufrivilligt midlertidige vilkår.

Anne-Mette Wehmüller kender vilkårene fra sit nuværende job i Dansk Kunstnerråd.

”I mit civile job som sekretariatschef i Dansk Kunstnerråd, som er en paraplyorganisation for de danske kunstnerorganisationer, arbejder jeg med og i kunstnerbranchen, som i udpræget grad også består af løstansatte. Jeg har gennem de seneste år arbejdet med at samle statistik over vilkårene for de danske kunstnere. Det er vigtigt, at vi ser på hele den økonomiske fødekæde. For at fremme trivsel for hele kunst- og kulturbranchen og NGO-branchen i øvrigt er det afgørende, at vi ser på både lønvilkår og åbenhed om løn.

Jeg har egentlig en meget praksisnær tilgang til, hvordan vi fremmer vilkårene for dem, der er løst tilknyttet arbejdsmarkedet. Vi skal arbejde langt mere vidensbaseret og have flere tal på bordet.  Det er de tal, vi kan bruge til at skabe kulturændringer og i øvrigt lægge pres på både arbejdsgiverne og det politiske niveau.  For det enkelte DM-medlem er det afgørende vigtigt med adgang til god rådgivning fra DM’s konsulenter. Det kræver også, at vi fokuserer på vores kerneopgave med at rådgive medlemmerne”, fortæller hun.

Janne Gleerup har også haft de løstansatte akademikere inde på livet. Det har hun gjort i sin forskning på RUC, hvor hun fortæller, at hun var med til at bringe de løstansatte akademikere ind i den danske debat.

Nuværende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) kaldte det dengang i 2018 for ”flødeskums-prekarisering”, men Janne Gleerup mener, at problemerne er mere alvorlige end som så.

”I min forskning har jeg været med til at belyse, at problemerne findes. Det blev i starten omtalt hånligt som flødeskums-prekarisering, men jeg har været med til at påvise de reelle og konkrete problemer, der findes på det prekære akademiske arbejdsmarked. Og hvordan kan vi have så mange prekære ansættelser, når arbejdsmarkedet skriger efter arbejdskraft?” spørger hun.

Forpersons-kandidaten mener, at de prekære akademikere afspejler et bredere problem i den danske arbejdsmarkedsmodel:

”Vi skal tage den brede diskussion om, hvilket arbejdsmarked vi vil have. Hvad betyder det for den danske model, når stadig flere ikke oplever, at de er omfattet af den sikkerhed og de rettigheder, som fastansatte trods alt har? Vi skal se på de konkrete vilkår i forskellige brancher og i dialog med de berørte medlemmer udvikle forslag, som kommer forskelsbehandlingen til livs. I nogle tilfælde skal lovgivningen styrkes, i andre skal overenskomsterne forbedres, så de i højere grad omfatter de lønmodtagere, som lige nu har alt for dårlige vilkår på arbejdsmarkedet”, siger Janne Gleerup.

Afstemningen varer til 7. oktober

Akademikerne stemmer i disse uger om, hvem der skal være den nye forperson. Ved samme lejlighed vælger de også folk til sektorbestyrelser og til fagforeningens hovedbestyrelse. Afstemningen slutter mandag 7. oktober, hvorefter resultaterne bliver offentliggjort.

Hvis du er medlem af DM og har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med forpersons-kandidaterne, bliver der afholdt et online debatmøde med de to kandidater. Det sker mandag 23. september kl. 19.

A4 Medier har også inviteret til debatmøde. Det foregår tirsdag 24. september kl. 17 på Arbejdermuseet i København.

A4’s podcast Fagbevægelsen Uden Filter vurderer, at Janne Gleerup er ret klar favorit til at vinde valget. Ifølge A4’s podcast bakkes Gleerup op af flere kendisser i og omkring DM – herunder forpersonerne for flere forskellige af DM’s sektorer.

Men valget af den nye forperson er ikke op til ekspertvurderinger i podcasts. Det er op til medlemmerne.