Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
5. februar. 2020

Kapitalen bringer os også sammen

Et netværk af tyske fag-aktivister arbejder på at styrke forbindelserne til kinesiske arbejdere, og har formået at støtte dem i konflikter med tyske ejere.

Kinesiske arbejdere strejker og protesterer i stigende grad mod dårlige arbejds- og lønforhold. Den tyske faglige organisation ‘Forum Arbeitswelten’ forsøger at forbinde sig til deres kamp, ved blandt andet at lægge pres på tyske kapitalejere og virksomheder, som producerer varer i Kina. Foto: Chinese Labour Bulletin

Et netværk af faglige aktivister i Tyskland arbejder på at styrke forbindelserne til kinesiske kolleger – og har formået at støtte kinesiske arbejdere i konflikt med tyske ejere.


Af Hans Brinkmann

I januar havde Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere besøg at to tyskere fra Forum Arbeitswelten, FAW. Forummet er et netværk af fagligt aktive på venstrefløjen, som arbejder med at skabe forbindelser og udveksling med kinesiske arbejdere. I den anledning udgav Solidaritet bogen ”Kina vågner?” om kinesiske arbejdskampe.

Wolfgang Schaumberg og Karsten Weber fortalte på et fyraftensmøde i Aktionsgruppen Arbejdere Akademiker, AAA, om erfaringerne og udfordringerne ved som lille gruppe i hjertet af Europa at skabe forbindelser til det enorme land. En opgave som er blevet sværere de senere år, fordi det kinesiske styre har strammet grebet.

Wolfgang Schaumberg har arbejdet 30 år på Opel-fabrikkernes største fabrik i Bochum, men er i dag pensioneret. Karsten Weber er uddannet industrielektriker og har arbejdet bl.a. på værfter og i byggeindustrien; han er også filminstruktør.

Det er begge med i Forum Arbeitswelten, og Wolfgang Schaumberg var med til at starte netværket i 2004.

Presset af General Motors-fabrikker i Kina

Baggrunden for at forsøge at skabe kontakter i Kina går egentlig helt tilbage til 80-erne, hvor General Motors (som også ejer Opel) skiftede strategi og begyndte at organisere produktionen globalt.

– Det skabte en ny situation, hvor virksomheden afpressede os. De truede med at flytte produktionen, hvis vi ikke gav indrømmelser. I starten af 00’erne ville de flytte til Kina, og vores gruppe tog kontakt til andre grupper i bilindustrien, siger Wolfgang Schaumberg.

Forummet blev dannet i 2004, og udgangspunktet var en tysk-kineser, som havde arbejdet i Hong Kong. Her fik han kontakter til kinesiske arbejdere og forskere i Kina.

– Han havde mulighederne for at skabe kontakter i Kina, og jeg havde kontakterne til venstreorienterede i fagbevægelsen, siger han.

Det blev udgangspunktet for Forum Arbeitswelten, som i dag rummer medlemmer fra både bilindustrien og især fra IG-Metal, men der er også andre faggrupper med i netværket.

Solidaritet mellem tyske og kinesiske arbejdere er et af omdrejningspunkterne for ‘Forum Arbeitsweltens‘ (FAW) arbejde.

Besøg på Volkswagens fabrik i Shanghai

I 2005 sendte de den første gruppe på 15 mand til Kina, hvor de bl.a. besøgte Volkswagens fabrik i Shanghai. Besøget blev fulgt op med genbesøg af kinesiske arbejdere, som kom til Tyskland.

Siden er det blevet til 5-6 ture til Kina for netværket med genbesøg af kinesere. Der har også været organiseret en tur for akademikere, som førte til, at en gruppe kinesiske universitetsfolk så besøgte Tyskland. Det kom der en bog ud af, hvor en kinesisk forsker beskriver den tyske fagbevægelse.

Samarbejdet har ført til både forskningsrapporter og udveksling af information – og gruppen har også fået tekstet film og videoer, som er kommet ud fra Kina.

De har bl.a. undersøgt arbejdsvilkår og løn på tyskejede virksomheder i tre kinesiske byer – og sammenlignet med vilkårene på virksomhedernes fabrikker i Tyskland. Projektet inkluderede også møder mellem kinesiske og tyske arbejdere, som stod over for den samme arbejdsgiver.

Kontakten til de kinesiske arbejdere har også betydet, at Forummet FAW har kunnet støtte de kinesiske kolleger direkte i en række strejker på tyskejede fabrikker.  

Volkswagen blev presset

Karsten Weber nævner et eksempel, hvor Volkswagen havde nægtet 900 arbejdere en fast kontrakt – i stedet var de ansat på begrænsede kontrakter. Arbejderne protesterede, men det var ledelsen af fabrikken i Kina, som selv tilbageholdt deres talsmand, han derefter blev arresteret af politiet.

– Vi stod med en sag, hvor et tysk firma åbenlyst brød den kinesiske arbejdslovgivning. Folk blev fængslet, så hvad kunne vi gøre? Vi lavede bannere og løbesedler om sagen og demonstrerede uden for deres fabrik i Tyskland, og vi sendte solidaritetsbreve til Kina, som nåede frem. Pressen tog sagen op, og også de artikler nåede det kinesiske internet, siger Karsten Weber.

– Det tvang ledelsen i Tyskland til at forholde sig til sagen – og det lykkedes så de 900 at få ordinær ansættelse og en fordobling af lønnen. Men lederen af protesten fik et års fængsel og ingen ny kontrakt. De andre arbejdere fulgte op på succesen og forlangte at få de samme forhold, som de 900 første, fortæller han.

“Strejker er ikke forbudt, men det er aldrig fagbevægelsen, som tager initiativ til dem. Det er ”vilde strejker,” og arbejderne er ikke i tvivl: Fagforeningerne er ikke på deres side, og nogle aner end ikke, at de er medlem”

Karsten Weber, FAW

Men prekære ansættelser er ikke et problem, der begrænser sig til Kina – det er noget også europæiske arbejdere bliver mødt med.

– Det er et fælles problem, og derfor kunne vi linke det til forholdene i Tyskland, siger Karsten Weber.

Kamp nedefra

Der foregår mange strejker og faglige aktioner ”nedefra” i Kina. Selvom den kinesiske fagbevægelse har 300 millioner medlemmer, så er den mere en integreret del af ledelsen på virksomhederne, vurderer de to. Derfor går kontakterne i Kina også til de få aktivister, som forsøger at organisere den faglige kamp nedefra.

– Strejker er ikke forbudt, men det er aldrig fagbevægelsen, som tager initiativ til dem. Det er ”vilde strejker,” og arbejderne er ikke i tvivl: Fagforeningerne er ikke på deres side, og nogle aner end ikke, at de er medlem, siger Karsten Weber.

– De faglige rettigheder er på papiret meget fine i Kina. Problemet er bare – at ligesom i sagen med Volkswagen så opererer firmaet og de lokale myndigheder uden for loven. Og selvom man kan klage til domstolene, så er det næsten umuligt at få ret. Der er ingen uafhængige fagforeninger i Kina, det er ikke lykkedes at opbygge nogen – selvom vi ind imellem ser strejker og arbejdere, som stiller krav om at få ret til at vælge deres egne repræsentanter, siger Karsten Weber.

Så det er altså en bevægelse nedefra i både Kina og Tyskland, vi ser.

– International solidaritet spiller ingen stor rolle i den tyske fagbevægelse. Vi får ingen officiel støtte fra fagbevægelsen til FAW-samarbejdet med kinesiske arbejdere. De véd, hvad vi laver, og de kritiserer os ikke. Mens Kina spiller en stor rolle for den tyske kapital, og kapitalismen globalt er fuld af Kina, så er der intet på forbundsplan eller på fagforeningsniveau om Kina. Tysk fagbevægelse er mere optaget af ”social dialog” og samarbejde om at bevare, hvad den har, siger Wolfgang Schaumberg.

Wolfgang Schaumberg: “Mens Kina spiller en stor rolle for den tyske kapital, og kapitalismen globalt er fuld af Kina, så er der intet på forbundsplan eller på fagforeningsniveau om Kina. Tysk fagbevægelse er mere optaget af ”social dialog” og samarbejde om at bevare, hvad den har.”

Bombarder hovedkvarteret

Også i Kina er det på samme måde små grupper af arbejdere, studerende og universitetsfolk, som er optaget af spørgsmålet.

– Der er kun ganske få i kommunistpartiet, der er til venstre, og som tror, at de kan ændre partiet. Der er en lille gruppe i partiet, som kalder sig maoister – og har genoptaget Mao’s gamle parole om at ”bombardere hovedkvarteret.” De bruger et Mao-emblem … og det kan man ikke rigtig forbyde, siger han.

– Men både i Tyskland og Kina vokser uligheden. I Kina diskuterer de også forbrug, og der er en voksende, økologisk bevidsthed. Kineserne lærer om kapitalismens modsætninger, og den nye virksomheds-filosofi ”996” – altså arbejde fra 9 til 9 seks dage om ugen, siger Karsten Weber.

– Vi sætter vores håb til arbejdskampene, men der er for stor undertrykkelse til, at der er udsigt til en landsdækkende bevægelse. Kampene er defensive, der er håb, men det kommer ikke fra partiet – vi ser diskussioner på internettet og lokale bevægelser. Selvom regeringen har strammet grebet, så er det samtidig et udtryk for frygt – regeringen kan ikke kontrollere alt, der er mange problemer, og det er godt, siger Wolfgang Schaumberg.

Slut med grupperejser

Vilkårene for kontakten med de kinesiske arbejdere er blevet strammet gradvist, siden Xi Jinping kom til magten i 2012.

I 2017 var den sidste gruppe af sted, siden har det været umuligt at tage på officielle rejser.

– På den sidste tur aflyste vores kontakter i tre byer besøget i sidste øjeblik – det var for farligt for dem. Vi nåede frem til den sidste by, og fik lov til at holde et kort møde i et center for migrantarbejdere. Vi havde planlagt to dage med udveksling og diskussion, men myndighederne forbød det. Vi havde også et møde i et baglokale med skoarbejdere, der arbejdede for et tysk firma. Og så sluttede vi af i Hong Kong, hvor der kom arbejdere fra fastlandet og deltog, siger Karsten Weber.

– Mulighederne for at rejse med en politisk orienteret delegation er ikke tilladt nu. Regeringen har også strammet grebet om de NGO’ere, der er i landet. 5.000 organisationer har fået besked på, at de skal registreres ved de lokale myndigheder. Hvis de får støtte udefra, så betragtes de som spioner. Det er en kopi af den russiske lov, siger Wolfgang Schaumberg.

– Men der er stadig muligheder for at rejse til Kina som turist, og vi har også haft kinesere her som turister. Jeg var alene af sted i 2018 og havde møder med vores kontakter og nogle af de universitetsfolk, som har besøgt Tyskland, fortæller han.

Selvom der ikke er nogen direkte udveksling nu, så får Forum stadig informationer fra Kina – og handler på dem. Seneste har de rejst en sag om en strejke på en tysk fabrik i Kina, hvor informationer kom ud via Hong Kong.

– Vi lagde pres på den tyske ledelse, som foreløbig har svaret – at det ikke er deres ansvar, men en underentreprenør. Den besked har vi sendt videre til kineserne, og vi følger op på sagen, siger Karsten Weber.

De er som os

– Kina kan virke så langt væk og så ukendt. Derfor er udveksling så vigtigt – og kapitalen bringer os sammen på godt og ondt. Vi oplevede, at de ligner os, de har de samme drømme – og deres problemer er de samme som vores. Det gik op for os, at vi er så meget tættere på hinanden end forventet, siger Karsten Weber. 

– Kineserne handler sammen, det har været inspirerende at se, hvordan de organiserer sig. F.eks. besøgte jeg en skole i Beijing for migrantarbejderes børn. Den havde de selv organiseret, fordi deres børn ikke har ret til skolegang i Beijing – men kun i den landsby, hvor migrantarbejderne kommer fra. Det var primitive forhold, hvor børnene blev undervist af frivillige universitetsstuderende. Det er et eksempel på, hvordan de forsøger at løse problemerne ved at handle kollektivt, siger Wolfgang Schaumberg.

Hvad må der gøres

Efter det er slut med officielle udvekslinger, overvejer man i netværket, hvordan arbejdet kan organiseres.

– Vi kan fortsætte kontakten i et mix af personlige og politiske kontakter. Det er stadig muligt både for os og for kineserne at rejse på turistvisum. Vi har også haft et hemmeligt møde med arbejdere fra Amazon, det er også en mulighed. Vi begynder også at se på, hvilke tyske firmaer der er ejet af kinesisk kapital, oplyser Wolfgang Schaumberg.

Kina vågner?

– Nyudgivelsen ‘Kina vågner’ omhandler den kinesiske arbejderbevægelses udvikling siden årtusindskiftet, hvor strejker er blusset op i landet
– Bogen kan købes her på siden – klik for at komme direkte til webshop

+

Og så vil gruppen fortsætte med at sætte spot på tyske firmaer, som er i konflikt med kinesiske arbejdere.

– Globaliseringen og Kinas enorme rolle på verdensmarkedet betyder, at der hele tiden er en stor udveksling. Der er kinesiske studenter i Europa, og kinesiske arbejdere er udstationeret på fabrikker i Europa i perioder. Der er tyske arbejdere og studerende på ophold i Kina. Det kan være en vej frem, hvis vi bruger det voksende samkvem til at skabe kontakter, siger Karsten Weber.

Opfordringen til danske aktivister ligger da også lige for.

– Undersøg hvilke danske virksomheder, der har produktion i Kina – og er der kinesiske firmaer, som har firmaer i Danmark? – Vores erfaring er, at man med små midler faktisk kan gøre en forskel for de kinesiske kolleger, siger han.


Hans Brinkmann er freelancejournalist.

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER