Anmeldelse: Kapitalen på dansk bygger bro mellem fortidens læsninger af Marx og dens nutidige opblomstring

Karl Marx’ Kapitalen er nu udgivet på dansk – eller hvordan? Selve titlen på den nye antologi – med undertitlen Marx-læsninger gennem 150 år er nemlig en smule misvisende, eller måske skulle man rettere sige dobbelttydig. Det er på sin vis meget passende for en bog, der befinder sig på et metaplan. For der er ikke tale om en nyoversættelse af Kapitalen på overraskende få sider, men snarere en samling refleksioner over, hvad Karl Marx’ hovedværk har haft af betydning i Danmark. Kapitalen på dansk handler således om, hvordan Marx’ teoretiske hovedværk er blevet læst de seneste 150 år.

Som bogens forord selv bemærker, er det en spraglet samling tekster, der efter en dybdegående historisk indledning fra Bertel Nygaard, dækker både oplæg fra Socialdemokratiets forretningsfører i 1888, personlige betragtninger over 70’er-marxismen og skænderier om den rette oversættelses-praksis fra Marx’ tysk. Søren Mau afrunder projektet ved at trække vores opmærksomhed fra fortiden til nutiden i essayet: Hvad er levende og dødt i marxismen?

Bogen er inddelt i fire temaer, der kort kan skitseres som tre tidsperioder: Tiden før 1970’erne, Kapital-læsningen i 1970’erne og den nye marxistiske vending i det sidste årti. Inden for denne tidsinddeling er der så yderligere en opdeling, hvor den første periode beskrives gennem den lange periodes kilder, 70’ernes Marx-læsning belyses både af kilder og nutidige tilbageblik, mens yngre marxister i den sidste del både kommenterer deres nutid og den historie, de står på skuldrene af.

En svær begyndelse for en tung bog

Bertel Nygaards indledning er den nødvendige forudsætning for at forstå resten af bogens udvalg. Den giver også stemme til de dele af historien, som ikke så let lader sig belyse gennem datidens kilder, og trækker læseren med til den danske arbejderbevægelses spæde start. 

Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at Kapitalen kan fejre sin 150. fødselsdag i dansk oversættelse allerede i år. Det vidner om den store iver, med hvilken de danske socialdemokrater dengang forsøgte at forstå verden omkring sig, men selvom både enkeltpersoner og partiet som helhed var opsatte på, at udbrede analysen af kapitalismen, var modtagelsen blandt partiets medlemmer tilbageholdende. Selvom bogen – der udkom i 1888-89, som den første oversatte udgave i verden – henvendte sig direkte til arbejderne, og blev solgt under produktionspris, så brændte partiets boghandel efter nogle år inde med hundredvis af usolgte eksemplarer. 

1890’erne var en travl tid for dansk arbejderbevægelse, og først med populariseringen af Kapitalen i den meget læste avis Socialdemokratens mandagsartikler, blev bogens budskab spredt til mindre belæste arbejdere. Kapitalen var – og er – trods historiske påstande om det modsatte, dog en lang og svær bog. Så selv om den blev refereret til i skåltaler og endda blev genudgivet på 50-året for Marx’ død, vandt den hverken i den socialdemokratiske eller senere kommunistiske bevægelse stor udbredelse. Her var det i stedet nogle af Marx’ lettere skrifter, der blev læst.

Det marxistiske gennembrud

At Kapitalen ikke fik stor egentlig udbredelse før 1970’erne, er årsagen til, at dens gennembrud i den gule Rhodos serie (1970-72) af mange i det årti oplevedes som en reel omvæltning. ”Alle læste Kapitalen” skriver Steen Busck. ”Man troede ikke sine egne øjne og ører.”

Det lyder imponerende. 

“Alle de gamle professorer var ikke marxister. I høj grad måtte det således være de studerende selv, der underviste hinanden – i hvert fald indtil de fik erobret pladser i studienævnene”

Man rammes i læsningen af de forskellige erindringer af den ihærdighed, hvormed de unge marxister gik til deres studier. Her var tale om faste undervisningsforløb af tre timers varighed, to gange om ugen, i to semestre. Hvor det ikke blev udbudt, ja, så organiserede de marxistiske studerende selv læsekredse. Til det kom så problemet, at alle de gamle professorer ikke var marxister. I høj grad måtte det således være de studerende selv, der underviste hinanden – i hvert fald indtil de fik erobret pladser i studienævnene, og kunne ansætte kandidater med samme verdenssyn som dem selv. 

Mens Marx-læsningen forblev begrænset til de humanistiske og samfundsvidenskabelige studier, særligt på det nye Roskilde Universitetscenter (RUC), har de skiftende forfattere klare oplevelser af, at Marx var allestedsnærværende. Hvor end de gik hen, blev Kapitalen læst og diskuteret. Udtryk som varens fetisch-karakter eller dens bevidsthedsformer blev almindelige i de studerendes diskussioner.  

Man får det indtryk, at det særligt var den såkaldte ‘kapitallogiske’ skole, der fik stor udbredelse i Danmark. Hos dem blev Kapitalen set som selve kernen i Marx’ arbejde – og ud fra denne bog forsøgte skolens tilhængere at nå frem til en helhedsforståelse af det kapitalistiske samfund. De tidligere populære småskrifter fik dermed tildelt en mindre betydningsfuld rolle. 

Her farves erindringerne dog af de forfattere, der er blevet inviteret til at bidrage til denne antologi (tekstsamling). De kommer alle fra miljøer, hvor universitetet, partiet Venstresocialisterne og kapitallogikernes blad Kurasje går igen som referencepunkter. Man efterlades derfor med en undren over, hvordan Kapitalen mon blev modtaget i DKP, hos unge socialdemokrater eller i fagbevægelsen. 

Desuden havde Marx læsningen en tydelig kønnet slagside. Mange læste Marx – men det var især mænd, der diskuterede, skrev og kommenterede. Kvinder var, som både Susanne Possing og Signe Arnfreds indlæg vidner om, mere tiltrukket af det praktiske politiske arbejde. Samtidigt var sexismen ikke forvist fra hverken nye universiteter eller Marx-læsekredse, både når det gjaldt negligering af kvinders holdninger og seksualiseringen af dem som kammerater.

Germanerne kommer

Som Ole Morsing nævner, var studiesproget tysk, tysk og tysk. Ikke kun fordi det var en forudsætning for at kunne læse de vigtigste videnskabelige artikler. Men også fordi det tunge germaniserede sprog – af hvilket Hans Jørgen Schanz Til rekonstruktion af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status stadig står som et sigende bidrag – gennemsyrede den måde, der blev skrevet på – også på dansk. Når der er oplagte grunde til, at det tyske sprog og den tyske debat, på grund af den geografiske nærhed, spillede en stor rolle, kan jeg ikke lade være med at undre mig over, hvordan det engelske sprog fik så stor en magt over datidens universitetsstuderende. Ligesom man kan reflektere over betydningen af sprogets fravær i dag og dets komplette erstatning med engelsk.

Når man læser Kapitalen på dansk skal man også lige støve sit tyske af, for de aftrykte originalkilder fra 1970’erne holder sig ikke tilbage med lange citater – og diskussioner af den rette oversættelsespraksis. Men selv om man måske ikke er helt skarp på den rette oversættelse af udtrykket Erscheinung, og kan sætte det i forbindelse med dets hegelianske rødder, er det ikke desto mindre svært at læse de ophedede debatter om oversættelsespraksis uden at trække på smilebåndene. 

Opblomstringen af marxistisk interesse var intens, men kortvarig. Fra midten af 1970’erne begyndte interessen at fortage sig, mens poststrukturalisme og diskursteori fra 1980’erne begyndte at vokse frem. På denne måde kom perioden også til at optræde som en særlig boble, der voksede i omfang, indtil den sprang. Som Søren Mau bemærker sidst i bogen, er det forholdsvis få af 1970’ernes skrifter, der henvises til i den nuværende marxistiske debat. Det kan dog være, at de mange gode henvisninger til 70’ernes litteratur – der er strøet ud over antologiens erindringsdel – i de kommende år vil rette op på dette. 

Kapitalen lever videre

Når vi 150 år efter Kapitalens udgivelse stadig beskæftiger os med den – ja, der sågar kan udgives en hel antologi om emnet – skyldes det, at marxismen de seneste år har fået en mindre opblomstring. Det er tydeligt, at den nuværende bevægelse på ingen måde ligner erfaringerne fra 1970erne. Marx er gået fra at få flere semestre tilegnet sin tænkning – til at blive skåret ned til en enkelt undervisningsgang. 

“Kapitalen på Dansk uddyber forståelsen, og kan måske være med til at bygge bro over den kløft, der eksisterer mellem 70’er-marxisterne og de studerende i dag.”

Alligevel er der en tydelig røre, der adskiller det sidste årti fra de foregående. Mikkel Flohr og Laura Horn er sammen med Søren Mau de unge stemmer, som i bogens to sidste kapitler kan berette om udviklingen i dag. Som det her bliver fremhævet, bliver der igen arrangeret seminarer og læsekredse med marxismen i fokus, undervisningsforløb bliver udbudt og bøger skrevet. Her er det stadig mænd, der fylder mest, men flere kvinder er kommet til, og diskussionen – der nok føres af få mennesker – er ikke begrænset til det danske og tyske rum, men indgår i stedet som en del af en langt større international debat. 

Kapitalen på Dansk er på mange måder en vellykket tilføjelse til denne udvikling. Den uddyber forståelsen og kan måske være med til at bygge bro over den kløft, der eksisterer mellem 70’er-marxisterne og de studerende i dag. Ikke mindst kommer den til at være en uvurderlig kilde til forståelsen af, hvad man tænkte om Marx i det herrens år 2022.

Bertel Nygaard, Jakob Bek-Thomsen, Anne Engelst Nørgaard m.fl.: Kapitalen på dansk. Marx-læsninger gennem 150 år Forlaget Slagmark, 2022. 335 sider, vejl. pris 185 kr.