Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
12. februar. 2024

Karsten Hønge: SF er hverken tavs eller underdanig om Palæstina

Karsten Hønge svarer igen på et indlæg i Solidaritet, hvor en gruppe SF’ere kritiserede partitoppens holdninger til krigen i Palæstina. ”Der er stor forskel på at være tavs og at være utilfreds med, at SF ikke siger, hvad du helst vil høre”

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Christian Schönbeck kommer med nogle hårde beskyldninger i et indlæg i Solidaritet. Christian er både vred over SF’s position i den aktuelle konflikt mellem Israel og Palæstina, og han er dertil meget skuffet over undertegnede og Pia Olsen Dyhr.

Påstanden om, at SF er tavs om konflikten, og lægger sig op ad Socialdemokratiet kan jeg slet ikke genkende. Jeg har skrevet kronikker, klummer, holdt taler og lavet en række opslag på Facebook og Instagram. Der er stor forskel på at være tavs og at være utilfreds med, at SF ikke siger, hvad du helst vil høre, Christian.

Jeg vedhæfter de to sidste taler, som jeg har holdt i Folketinget, og det er bare på en enkelt uge. Nu kan I selv bedømme, om SF er tavs og underdanig.

Hvad skal man med modstandere, når man har partikammerater som Christian? I indlægget beskylder han Pia og mig for at tilpasse os Socialdemokratiet, fordi vi gerne vil være ministre.

Det er åbenbart slet ikke faldet partikammerat Christian ind, at vi faktisk mener, hvad vi siger. At vi er kommet frem til partiets position efter lange, svære og løbende diskussioner. Nej, så er det lettere at kaste personlige angreb og karaktermord efter os.

Pia og jeg betegnes som nogle lumpne og moralsk anløbne personer, som trods en forfærdelig menneskelig katastrofe i Gaza, alligevel bare er optaget af ministerdrømme.

Undskyld, jeg spørger så direkte: Hvad fanden bilder du dig ind, Christian?

Om skribenten

Karsten Hønge

Karsten Hønge

SF's ordfører for arbejdsmarked, beskæftigelse, udenrigspolitik, Grønland og Færøerne. Medlem af Folketingets præsidie. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER