Kaspar Colling Nielsen taler i munden på sig selv

Den anmelderroste og prisbelønnede forfatter Kaspar Colling Nielsen er ude med en samling fortællinger under navnet “Dengang dinosaurerne var små“. Desværre bringer nyudgivelsen ikke forfatterskabet videre; vi får stadig et sammensurium af fortolkninger af forholdet mellem menneske og natur og Kaspar Colling Nielsen stikker stadig i alle retninger.

Af Steen Gottlieb

“Dengang dinosaurerne var små” består af 31 korttekster. Nogle ligner sagprosa, andre er grænseløst frie fantasier om først og fremmest mennesker og dyr, i anden række menneskers forhold til hinanden og menneskers forhold til egen krop.

Bogens temaer går på, hvad mennesket kan med sig selv. Mennesket kan skabe sig selv ved genmanipulation, og kan skabe sit eget miljø; man siger, vi lever i den antropocæne periode, hvor mennesket er den største enkeltfaktor i planetens udvikling. Det er brændende og påtrængende spørgsmål. som Kaspar Colling Nielsen har mange vinkler på. Tilsyneladende uendeligt mange vinkler. Faktisk så mange, at han taler i munden på sig selv, og desværre ender med at sige alt for lidt.

Fortællingerne fører vidt omkring. Vi møder talende, afdøde dinosaurer, et kvindeligt kønsorgan, der bliver maskulint, og til slut bemægtiger sig den krop, det var en del af. Der er fremavling af hunderacer, Sankt Hans-afbrænding af en kvinde – der vist alligevel ikke var en heks – en fremtidig demokratisk revolution i Kina, og en højest besynderlig dyreart ved navn “varpere”, hvis forskellige underarter kan lede tankerne hen på komiske og bedrøvelige aspekter af det borgerlige liv.

Det vittige

Kaspar Colling Nielsen kan være overdådigt vittig, når han f.eks. fortæller om varperne og underarten trævarperne. Det hedder om dem, at de aktivt kan skifte form og farve efter deres omgivelser. Om trævarperens kærlighedsliv fortælles, at:

Her er forfatteren i rigtig ondt hopla, og udfolder sin kulturradikale sarkasme mod det borgerlige livs kedsommelighed og opportunisme.

Kulturkritik

Forfatteren kan nogle steder også være en fin, kritisk iagttager, når han retter blikket det eksklusive snobberi, der kommer til udtryk i kulten om den finere madlavning. Det sker i historien om en lille mand, der vil være kok, men lider nederlag, når han forfølger mål om at lave mad på Michelin-niveau, og fatalt nederlag da han bare vil lave mad i jævn, god kvalitet. 

Kaspar Colling Nielsen er ikke den, der laver skarpe, psykologisk overbevisende karakterer. Han kan derimod sætte ordene sammen, så fortællingerne får drive. Han er især den, der kan skære en fortælling , som viser  nogle af det moderne samfunds iøjnefaldende udviklinger, hvor mennesket tilsyneladende får helt uanede muligheder for at ændre sin omverden.

Men kun tilsyneladende. Egoisme og kynisme følger med, som forfatteren fremstiller det. Verden bliver ikke bedre, og det utopisk gode samfund – ironisk kaldet “paradis” – findes kun i vores forestillinger. Er paradis “præcis det man forestiller sig, når man ikke aner, hvad man taler om?” spørger han retorisk.

I den henseende præsenterer flere af de 31 fortællinger et konservativt tankesæt, der fortæller at verden alligevel ikke ændrer sig, og forestillinger om ændringer til det bedre er latterlige. 

Alt kan ske

Andre tekster går i en anden retning. Her foldes et verdensbillede ud, hvor både det ene og det andet kan slå over i sin modsætning. Det sker på det personlige plan i historien om en kvinde, der finder sig selv om seksuelt væsen; og på det store, samfundsmæssige plan hvor den kinesiske stats menneskeavls-program ender med at vende sig revolutionært mod regimet selv. I Colling Nielsens verden kan udviklingen altså også trække mod frigørelse.

Kigger man i teksten for at finde ud af, hvad der betinger eller befordrer frigørelsen, må man desværre kigge langt. Resultatet bliver, at Colling Nielsen maler et verdensbillede op, hvor alt kan ske – men ingen (heller ikke forfatteren selv) véd rigtig hvorfor. Hans fortællinger viser det moderne livs problematikker. De analyser ikke. Når Colling Nielsen fortæller os, at noget er A, så kommer han selv straks efter og siger med samme styrke, at det hele er B.

Forfattersucces

Kaspar Colling Nielsen vakte stor opsigt ved sin debut i 2010 med science fiction-romanen ’Mount København’. Hans næste romaner ’Den danske Borgerkrig 2018-24’ og ’Det europæiske Forår’ i samme genre fik ligeledes stor opmærksomhed. Hans bøger er oversat til hele 12 sprog, og hele forfatterskabet blev anerkendt med Holberg-medaljen i 2017. 

Medaljen blev givet for “et fabulerende, samfundssatirisk forfatterskab” – forfatteren fik ros for at markere sig med en “unik, kreativ fantasi og kritisk underfundighed”. Men i motivationen for medaljen blev der ikke sagt noget om, i hvilken retning og med hvilken kvalitet den unikke, kreative fantasi og kritiske underfundighed folder sig ud.

Jeg tror, jeg forstår hvorfor. Det stikker nemlig i alle retninger.

‘Dengang dinosaurerne var små’ er udgivet på Gyldendals forlag.

Steen Gottlieb er cand. mag. og arbejder som indvandrerlærer. Han er medlem af Gert Petersen-selskabet.