Klimakrise og kolonialisme i Puerto Rico

“Puerto Rico er en nation, der er i fare for udslettelse. Hvis ikke klimakrisen dræber min nation, så vil det 21. århundredes kolonialisme gøre det.” Paul Figueroa lægger skarpt ud, når han skal forklare, hvordan Puerto Rico lige nu oplever de værste udskejelser af den kapitalistiske klimakrise.

Ét af landets problemer er, at det ikke rigtig er et land. Når det gælder økonomien, er man underlagt USA’s finanspolitiske kontrolråd PROMESA: Puerto Rico Oversight, Management and Economic Stability.

“Tilsyn, forvaltning og økonomisk stabilitet i Puerto Rico, PROMESA har privatiseret vores el-energimyndighed, og lagt 100 % af vores elkraft og 50 % af vores ferskvandsressourcer i hænderne på ét amerikansk selskab”, forklarer Figueroa.

“Det er en virksomhed, der nægter at finde grønne energialternativer, og som ikke overholder de allerede eksisterende klimastandarder. På COP26 i Glasgow afviste USA at stoppe brugen af kulkraft, som er en stor risiko for Puerto Rico, da giftig kul-aske fra amerikanske elektriske virksomheder deponeres i de sydlige dale på øen. Det skaber en sundhedskrise i mange sårbare områder.”

Fakta: Puerto Ricos kolonifortid hæmmer stadig landets politiske selvstyre

◉ Den lille caribiske ø-stat Puerto Rico var i 400 år en spansk koloni. I 1897 fik Puerto Rico en vis grad af selvstyre, men allerede året efter blev øen erobret og koloniseret af USA under den Spansk-Amerikanske krig.

◉ I 1917 fik puertoricanerne amerikansk statsborgerskab, og fik igen begrænset selvstyre. Først i 1947 fik puertoricanerne ret til at vælge guvernør, og i 1952 fik øen sin egen forfatning.

◉ Puerto Rico har i dag status som fri associeret stat. Det giver USA kontrol over landets økonomi og udenrigspolitik. Puerto Rico har 1 repræsentant i USA’s kongres, men vedkommende kan kun stemme i komitéerne, ikke i kongressens plenum.

◉ Selvom Joe Biden også er præsident i Puerto Rico, er der dog ingen puertoricanere, der har stemt på ham. Trods amerikansk statsborgerskab, har de nemlig ikke stemmeret til præsidentvalget.

+

Figueroa tilføjer, at disse klimaudfordringer, som USA skaber foregår parallelt med en moderne form for bosætterkolonialisme. Rige amerikanere behandler Puerto Rico som et skatteparadis, og opkøber jord i og omkring sårbare kystnære habitater. Samtidig bliver der udført et intenst lobbyarbejde mod forslag om kyst- og miljøbeskyttelse. Den adfærd overser fuldstændig, at for hver centimeter havet stiger, mister Puerto Rico en meter af kysten, forklarer Paul Figueroa.

De kommunistiske skildpadder

Alle strande i Puerto Rico er offentlige. Da der skulle bygges en privat swimming pool på en offentlig strand, kom det derfor til protester. Protesterne drejede sig ikke bare om at bygge privat på offentlig grund; stedet var nemlig redeplads for havskildpadder, som er truet af udryddelse, så derfor måtte stedet beskyttes mod byggeri. Samtidig var byggeriet også i strid med miljøreglerne for kystbyggeri. Efterfølgende blev miljøaktivisterne hånet og kaldt for ‘kommunistiske skildpadder’.

Siden 2015 har PIP forsøgt at sætte fokus på havskildpaddernes levesteder, men det er først nu, myndighederne er blevet inddraget. For Paul Figueroa er det et eksempel på, hvordan klimakrisen er knyttet til kampen for selvbestemmelse. Han mener, at USA med deres koloni-mentalitet viser, at de ikke er pålidelige partnere i kampen mod klimaforandringerne:

“USA er er ikke til at samarbejde med i kampen mod klimaforandringerne. Snarere udgør de en direkte trussel mod vores eksistens”, siger han. Hans ønske er derfor, at USA overlader kontrollen med landet og naturressourcerne til puerto ricanerne selv. “Vi puerto ricanere må presse på for vores ret til selvbestemmelse og uafhængighed, hvis vi skal overleve klimakrisen”, siger han.

Men vejen til uafhængighed er lang. Ced en folkeafstemning i 1998 gik kun 2,5% ind for uafhængighed, mens 46,6% ønskede, at Puerto Rico skulle være USA’s 51. stat. Et flertal stemte dog for at fortsætte den nuværende selvstyreordning.

Orkaner, klimaflygtninge og vandmangel

I september 2017 ramte to kategori 5-orkaner den caribiske ø. ’Irma’ og ’Maria’ blæste inden for to uger ind over Puerto Rico – med næsten 5.000 dødsfald til følge. I eftervirkningerne fra orkanen kom der mere end 500.000 interne klimaflygtninge på en ø, som med sine 9.104 km² ikke er meget større end Sjælland.

Paul Figueroa fortæller, at der i Puerto Rico er en forestilling om, at de ødelæggelser, som orkanen Maria efterlod, også er symbolske – for da folk efter to dage kunne forlade deres hjem, så de kun bart træ, beton og vegetation. På samme måde efterlod den også den uhæmmede kapitalismes rå realiteter, der kun er forværret af øens status amerikansk semi-koloni. Regeringen er handlingslammet gennem sin afhængighed af USA, og fem år efter er mange huse stadig ikke genopbygget. Samtidig har regeringen heller ikke beføjelser til at lave en politik for at bekæmpe klimakrisen.

“I Puerto Rico ser vi allerede nu, at kyst-økosystemerne udslettes, at strandene forsvinder, og at hele samfund bliver udslettet og tvunget til at flytte på grund af kysterosion og stigende havniveau”, forklarer Paul Figueroa. Uregelmæssige og uforholdsmæssigt store regnperioder øger hyppigheden af oversvømmelser, jordskred og tørke. Siden 2015 har den puertoricanske regering ved flere lejligheder været nødt til at indføre vandrationer, fordi der simpelthen ikke er nok. “Klimaændringerne har ikke kun påvirket hver enkelt puertoricaner, men har traumatiseret os og er en indgroet del af vores bevidsthed”, siger han.

Kolonialismens uhyrligheder

Det måske mest ødelæggende eksempel på det skæringspunkt mellem kolonialisme, kapitalisme og klima, som Puerto Rico er fanget mellem, er den nuværende situation på ø-kommunerne Vieques og Culebra, forklarer Paul Figueroa. Vieques og Culebra er små beboede ø-byer ud for fastlandets kyst.

Særligt Vieques har mærket følgerne af den amerikanske kolonialisme. Den amerikanske flåde har i mere end 60 år brugt øen som militær legeplads, og har blandt andet sprængt bomber med forarmet uran. Der har i perioder været over 180 bombesprængninger om året, og konsekvenserne er uhyrlige.

“Undersøgelser har vist, at beboerne på Vieques er otte gange mere tilbøjelige til at dø af hjerte-kar-sygdomme, og syv gange mere tilbøjelige til at dø af diabetes end i resten af Puerto Rico.”

“Der har været mange protester mod den amerikanske flådes hærgen fra beboerne og PIPs ledere, hvor mange af partiets ledere blev politiske fanger for at besætte jord på militærbaserne. Men da militæret efterlod deres baser i 2003, efterlod de også et ekstremt skrøbeligt økosystem, og eftervirkningerne af uran-forurening forårsaget af deres våben, fylder stadig meget i beboernes liv, næsten tyve år efter deres afgang”, siger Paul Figueroa.

I dag er øen et nationalt dyrereservat, men mange steder er lukket på grund af forurening og ueksploderet ammunition. For øens ca. 10.000 indbyggere er følgerne katastrofale. Der er en sundhedskrise på øen. Undersøgelser fra University of Puerto Ricos Graduate School of Public Health har vist, at beboerne er otte gange mere tilbøjelige til at dø af hjerte-kar-sygdomme, og syv gange mere tilbøjelige til at dø af diabetes end i resten af Puerto Rico. Vieques har også den højeste kræf-trate i hele Puerto Rico. Som en forklaring på sundhedskrisen på Vieques har uafhængige videnskabsmænd og forskere fundet ud af, at der er et højt niveau af giftige tungmetaller på øen.

Det føderale amerikanske agentur, der beskæftiger sig med forurening af giftige stoffer, Agency for Toxic Substances and Disease Registry, hævder dog, at de ikke har fundet nogen årsagssammenhænge mellem giftige stoffer og øget sygdom på Vieques. Den amerikanske stat nægter derfor at afsætte midler til at gøre noget ved forureningen.

Mange syge – men ingen hospitaler

Hospitalet på Vieques blev ødelagt af orkanen Maria, og er endnu ikke genopbygget. De føderale katastrofemidler, som er blevet tildelt Vieques, er endnu ikke blevet udbetalt. Når beboerne på Vieques bliver syge, og har brug for at komme på hospitalet, må de derfor tage færgen til den store ø for at få behandling. Men færgesystemet er blevet privatiseret, og billetprisen er steget med 700% siden orkanen Maria, forklarer Paul Figueroa.

Disse forhold gør det umuligt for beboerne at blive på øen, fordi de er berøvet væsentlige tjenester. Det har gjort øen til et opportunt sted for udenlandske investeringer, hvilket gør Vieques til en legeplads for jordudviklere og venture-kapitalister, som har opkøbt store dele af jorden på Vieques.

Partido Independentista Puertorriqueño

◉ Politisk parti stiftet i 1946. Arbejder for, at Puerto Rico skal blive uafhængigt fra USA. Overvejende socialdemokratisk politik.

◉ Har et enkelt sæde i Puerto Ricos senat, hvor der er 27 pladser.

◉ Læs mere på partiets hjemmeside her (kun på spansk).

+

Det er naturligvis i den amerikanske regerings interesse at afbøde den skade, de har forårsaget på øen, og det er i gribbe-kapitalist- og eliteklassernes interesse, som udøver ufattelige mængder af indflydelse og kontrol over koloniregeringen for at udnytte situationen til egen vindings skyld. Vieques er et eksempel på mikroniveau på det koloniale politiske projekt på makroniveau, der finder sted i Puerto Rico, og som søger at gøre øerne ubeboelige for puertoricanere, siger Paul.

PIPs plan for klimaet

For Paul Figueroas parti er der brug for at bekæmpe klimaforandringerne ved at formulere en selvstændig plan. Partido Independentista Puertorriqueño har derfor fremlagt en plan, som går ud på at reducere drivhusgasser med 25% i løbet af de næste år. Partiet ønsker også at forbyde gasrørledninger, at oprette et miljøministerium, og at sikre en affaldslov, der tilskynder til genbrug og kompostering, som forventes at ville skabe 40.000 grønne jobs. Partiet vil også omlægge 700.000 hektar jord til øko-landbrug, og dermed reducere CO2 aftrykket.

Samtidig skal der laves en opdateret kystbeskyttelseslov, og endvidere oprettes en samfunds-høringsproces, der kan sikre, at borgerne i Puerto Rico kan engagere sig i de projekter, som har en form for miljøpåvirkning. Endelig vil PIP også gen-nationalisere energinettet, så man kan sætte gang i omstillingen til grøn og vedvarende energi.

“Det er ikke bare partiønsker”, siger Figueroa. “Bag os har vi en græsrodsbevægelse, der tror på, at det er nødvendigt at være proaktive i klimakampen. Men trods opbakningen sætter den manglende suverænitet begrænsninger for, hvad vi kan og ikke kan for at implementere vores klimaplan”, siger han.

Også her viser den fortsatte afhængighed af USA sig at være et problem for udviklingen af Puerto Rico. “Eftersom vi ikke er en suveræn nation, har vi ingen adgang til FN, så vi er fuldstændig afskåret fra international politik og har ingen mulighed for at bidrage til globale beslutninger om klimapolitik. Det er virkelig bekymrende for en lille ø-stat, der står over for en global klimakrise”, slutter Figeuroa.