Klimarådet: CO2-mål koster under én procent af BNP

Selv om det kommer til at koste at nå målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990, kommer det kun til at koste under én procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Det konkluderer Klimarådet i en ny rapport »Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion«, hvor rådet præsenterer sine anbefalinger til at nå dette mål. Efter planen skal Danmark være klimaneutral i 2050.

Ifølge formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, vil det dog kræve en markant indsats at nå de 70 procent, og omstillingen vil kunne mærkes i de fleste dele af det danske samfund. De samfundsøkonomiske omkostninger ved at opfylde målet vil således stige gradvist i løbet af det næste årti for at løbe op i 15 – 20 milliarder kroner i 2030. Det svarer til under én procent af BNP.

Forstå Klimarådet

• Et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske på en omkostningseffektiv måde, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde velfærd og udvikling.

• Rådet har syv medlemmer og formanden er Peter Møllgaard. Han er dekan ved Maastricht University School of Business and Economics med erfaring inden for indpasning af vedvarende energi i elsystemet og forskning i regulering og konkurrencepolitik. Tidligere medlem af blandt andet Energinets bestyrelse og Energikommissionen.

• Klimarådet bistås af et sekretariat bestående af en sekretariatschef og syv medarbejdere med faglig ekspertise inden for rådets arbejdsfelter.

+

»Vi når ikke 70-procentmålet i 2030, hvis vi fortsætter som vi plejer,« siger Peter Møllgaard. »Men hvis vi sætter handling bag ordene og går i gang med det samme, er det muligt at nå 70 procents reduktion, uden at omkostningerne slår bunden ud af dansk økonomi. Klimarådet anbefaler, at vi hurtigt begynder at implementere alle de omstillingselementer, vi allerede kender – såsom flere elbiler, udtagning af lavbundsjorde og mere biogas – men at vi også allerede nu begynder at planlægge og udvikle de lidt sværere omstillinger, der skal bringe os hele vejen til 70 procent«.

Derudover skal der også indføres afgifter på klimabelastende fødevarer som oksekød, og på byggematerialet cement, samt en afgift på flyrejser. Ikke mindst sidstnævnte har været – og er – kontroversielt.

»Selv om afgift på flyrejser kun vil have en marginal effekt på danske udledninger, vurderes det at være et vigtigt instrument for at nedbringe drivhuseffekten fra luftfarten, som omtalt i tidligere analyser fra Klimarådet,« skriver rådet.

To spor

Rapporten skelner mellem to spor frem mod 2030: Nemlig de såkaldte implementerings- og udviklingsspor.

Implementeringssporet repræsenterer de kendte løsninger og teknikker, og vil kunne skaffe de første 60 procent på vejen mod målet. Hvilket blandt andet indebærer, at al el og varme bliver produceret af vedvarende kilder som følge af, at brugen af kul hurtigst muligt – og allerede inden 2025 – udfases fra de tilbageværende kulfyrede kraftværker i Odense og Aalborg.

Det andet spor, udviklingssporet, repræsenterer til gengæld de ukendte, såkaldte strategiske omstillingselementer, der skal sikre ikke bare 70 procent-målet i 2030, men det endelige mål om klimaneutralitet i 2050. Det indebærer blandt andet, at Danmark snarest udvikler en strategi for at lagre CO₂, og at landbruget, transportsektoren og industrien bidrager med yderligere reduktioner.

Virkemiddelpakke

Ifølge Klimarådet bliver teknologiske løsninger og/eller adfærdsmæssige ændringer først til virkelighed, når de rette politiske virkemidler bliver taget i brug. Og derfor fremlægger Klimarådet en såkaldt virkemiddelpakke, hvor en drivhusgas-afgift spiller hovedrollen (suppleret af en række andre virkemidler). Afgiften skal afspejle princippet om, at forureneren betaler – og det skal derfor være ikke bare dyrere, men væsentligt dyrere, at udlede CO2 og andre drivhusgasser. For at nå målet om en 70 procents reduktion i 2030, skønner Klimarådet, at en afgift på drivhusgasser bør ligge på 1500 kroner per ton i slutåret.

»I dag er det danske afgiftssystem lidt af en rodebunke, og vi mener derfor, at systemet snarest bør ændres, så vi får en ensartet afgift, der har et væsentligt højere niveau end i dag,« siger Peter Møllgaard. »Samtidig skal vi sikre os, at produktionen ikke bare flytter til et andet land, så forureningen foregår derfra, hvilket kan håndteres med et såkaldt bundfradrag til konkurrence-udsatte virksomheder«.

Derudover indeholder virkemiddelpakken en række andre tiltag som investeringer i forskning og miljø, en udbygning af den vedvarende energi fra havvindmølleparker, en sænkning af afgiften på elektricitet til opvarmning samt en udrulning af ladestandere til elbiler.  

Delmål i 2025

Folketinget har bedt Klimarådet anbefale et såkaldt indikativt mål, eller midtvejsmål, i 2025 og i rapporten kommer rådet frem til, at det mål bør være på mellem 50 – 54 procent.

Mens Klimarådet anviser en konkret vej til at nå de 50 procent i 2025, skal Danmark – for at følge en lineær udvikling frem mod målet i 2030 – imidlertid reducere med 54 procent i 2025. Hvilket altså vil kræve en mere fremskyndet omstilling de kommende år og en større politisk betalingsvillighed til at nå de 54 procent, da der ikke allerede er planlagt tiltag, der kan reducere drivhusgas-udledningerne. Og det tager tid, før nye tiltag virker.

“I dag er det danske afgiftssystem lidt af en rodebunke, og vi mener derfor, at systemet snarest bør ændres, så vi får en ensartet afgift, der har et væsentligt højere niveau end i dag”

Peter Møllgaard, Klimarådet

Klimarådet advarer dog om, at jo længere tid der går, før politikerne udmelder nye rammevilkår, jo større er risikoen for, at der foretages investeringer, som ikke peger frem mod målet i 2030. Det drejer sig for eksempel om valg af løsninger i varmesektoren og Klimarådet fremlægger derfor også en såkaldt ‘straks-pakke’, der umiddelbart kan vedtages.

Ultimatum

Det Radikale Venstre har stillet statsminister Mette Frederiksen (S) et ultimatum med en klar deadline: Inden årsdagen for valget – grundlovsdag den 5. juni – skal der være indgået politiske aftaler, som fremmer den grønne omstilling.

Ellers truer støttepartiet med at trække støtten til regeringen.

Og senest har Enhedslisten stille to hovedkrav forud for klimaforhandlingerne: En såkaldt grøn rigsmandsskat og en CO2-afgift for de virksomheder, der udleder mest .

Tirsdag har klimaminister Dan Jørgensen (S) indkaldt til de første såkaldte sættemøder. Det er dog først, når regeringens klimapartnerskaber med erhvervslivet har afrapporteret mandag 16. marts, at forhandlingerne for alvor ventes at komme i gang.