Maleri af David Lester.
7 min. læsetid

»Friheden til at ytre sig er en af de vigtigste forudsætninger for vores demokrati og samfund,« hed det, da kommissionen – som skal sikre dette – blev nedsat. Alligevel trækker arbejdet ud i Ytringsfrihedskommissionen. Det bliver nu den nye socialdemokratiske regering, og et andet parlamentarisk grundlag, som kommer til at tage stilling til kommissionens kommende anbefalinger.


Af Kim Kristensen

Først skulle den have været færdig inden udgangen af 2018. Så lød det, at det blev i »første halvdel af 2019«. Og nu bliver det engang i »løbet af efteråret«. Forhåbentlig.

Halvandet år efter den daværende VLAK-regering nedsatte den såkaldte Ytringsfrihedskommission, der skal beskrive ytringsfrihedens rammer og vilkår, mangler kommissionen således stadig at ytre sig. Og det bliver derfor den nye socialdemokratiske regering, og et andet parlamentariske grundlag, som kommer til at tage stilling til kommissionens anbefalinger om at styrke ytringsfriheden. Når de engang foreligger.

»Jeg kan bekræfte, at vi ikke er færdige endnu,« oplyser kommissionens formand, den tidligere departementschef i Statsministeriet og direktør for Nationalbanken, Nils Bernstein, i en kortfattet kommentar. »Der er tale om en ganske omfattende opgave. Det er min forventning, at arbejdet kan afsluttes i løbet af efteråret«.

Det skortede ellers ikke på store ord, da daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i december 2017 præsenterede kommissionen, og dens 11 medlemmer, som skal vurdere ytringsfrihedens rammer og vilkår.

»Friheden til at ytre sig er en af de vigtigste forudsætninger for vores demokrati og samfund,« forklarede Søren Pape Poulsen. »Derfor skal vi sikre os, at rammerne for den frie debat, som vores samfund bygger på, er stærke nok. Det kan vi kun gøre, hvis vi har et solidt fundament at stå på, og det får vi med Ytringsfrihedskommissionens arbejde«.

Men allerede efter de første par møder stod det klart for kommissionens medlemmer, at de ikke kunne nå det på et år; og sidste forår måtte justitsministeren orientere Folketinget om, at arbejdet først ville kunne »afsluttes i første halvdel af 2019«.

»Forlængelsen skal sikre, at kommissionen får den fornødne tid til at komme hele vejen rundt om den stillede opgave,« hed det ved den lejlighed.

Google og Facebook tilsidesætter ytringsfriheden

Det var et bredt politisk flertal bestående af regeringen samt Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som tilbage i maj 2016 besluttede at nedsætte en ytringsfrihedskommission, i forbindelse med den politiske aftale om initiativer rettet mod religiøse forkyndere. Kommissionens opgave er – udover at beskrive ytringsfrihedens rammer og vilkår – også at se på den historiske udvikling af ytringsfriheden og de samfundsforhold, som har væsentlig betydning for ytringsfrihedens vilkår. I den forbindelse skal Ytringsfrihedskommissionen inddrage erfaringer fra andre lande, ligesom kommissionen skal se på, om internationale strømninger påvirker ytringsfrihedens udfoldelse i Danmark. Ord som dækker over, at kommissionen skal se på alt fra Muhammed-tegninger og til såkaldte falske nyheder.

Ytringsfrihedskommissionen skal inddrage erfaringer fra andre lande og se på, om internationale strømninger påvirker ytringsfrihedens udfoldelse i Danmark. Altså alt fra Muhammed-tegninger og til såkaldte falske nyheder

Frederik Stjernfelt, professor i idéhistorie ved Aalborg Universitet, København og forfatter til flere bøger om ytringsfrihed, er ærgerlig over forsinkelsen. Professoren glæder sig til at se, hvad Ytringsfrihedskommissionen kommer frem til og ikke mindst i forhold til de nye udfordringer fra tech-giganter som Google og Facebook – der tilsidesætter ytringsfriheden, når kommercielle interesser taler for det. Hvilket Frederik Stjernfelt, sammen med Anne Mette Lauritzen, senest har advaret om i »Dit opslag er blevet fjernet. Techgiganter & ytringsfrihed«.

»Det er beklageligt, at Ytringsfrihedskommissionen igen udskyder sin rapport,« siger Frederik Stjernfelt. »Anledningen er nok det brede kommissorium, og måske kan man også forestille sig uenighed blandt medlemmerne. Interessant er det i en vis forstand, at kommissionen nu har overlevet et regeringsskifte og ikke længere arbejder under den regering, som nedsatte den«.

Frederik Stjernfelt er ærgerlig over forsinkelsen, men glæder sig til at se, hvad Ytringsfrihedskommissionen kan gøre som modsvar til tech-giganter som Facebook og Google. Foto: Danske Gymnasier

Ytringsfrihed for offentligt ansatte

I den såkaldte politiske forståelse mellem Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten, »Retfærdig retning for Danmark«, nævnes ordet ytringsfrihed tre gange, nemlig i afsnittet om at lede den offentlige sektor på en anden måde. Den nye regering vil arbejde for at fremme ytringsfriheden for offentligt ansatte, så »ytringsfriheden kan bruges inden for gældende begrænsninger uden frygt for direkte eller indirekte negative reaktioner fra ledelsen«. Et forhold som skal indskærpes over for offentlige ledere, ligesom de ansatte skal informeres om mulighederne for at bruge retten til at ytre sig.

»Før Muhammedkrisen var ytringsfrihed massivt en sag for den politiske venstrefløj, nu er billedet betydelig mere mudret med tilhængere og skeptikere på begge fløje, hvilket gør det ret uforudsigeligt, hvad den ny socialdemokratiske regering vil kunne bruge kommissionens resultater til,« siger Frederik Stjernfelt. »Socialdemokraterne var jo det eneste parti, som stemte imod blasfemi-paragraffens afskaffelse i 2017. Men især i Enhedslisten og de Radikale, i den ny regerings parlamentariske grundlag, kan man stadig antræffe ytringsfrihedsfundamentalister. Så det bliver spændende at se kommissionens rolle i den ny politiske situation«.

Vidtløftig

Senest har Ytringsfrihedskommissionen i samarbejde med Epinion netop iværksat en spørgeskemaundersøgelse om befolkningens syn på – og erfaringer med – ytringsfrihed. En undersøgelse som falder i to spor.

Det drejer sig dels om en undersøgelse af den almindelige befolknings holdninger til de rejste spørgsmål, dels en undersøgelse af holdningen til de samme spørgsmål blandt udvalgte grupper. De udvalgte grupper omfatter personer, for hvem ytringsfriheden spiller en særlig rolle i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv – herunder kunstnere, journalister, debattører og politikere. De bliver blandt andet spurgt, om de tror, at det er lovligt eller ulovligt at skrive, at »negre er lige så dumme som aber« i et læserbrev i avisen – og om det i givet fald burde være lovligt eller ulovligt. Eller om de adspurgte mener, at privatansatte »bør ytre sig offentligt om kritisable forhold på deres arbejdsplads, hvis arbejdsgiveren ikke er lydhør over for kritikken?«

Eksperter har tidligere advaret om, at arbejdet i Ytringsfrihedskommissionen netop kunne ende med at trække ud, fordi kommissoriet er så bredt formuleret, at medlemmerne ikke ved, hvor de skal starte og slutte. Jens Elo Rytter, juraprofessor på Københavns Universitet og medlem af kommissionen, har da også erkendt, at det bliver noget mere »vidtløftigt« – uden en konkret opgave som eksempelvis at ændre racismeparagraffen.

Eksperter har tidligere advaret om, at arbejdet i Ytringsfrihedskommissionen netop kunne ende med at trække ud, fordi kommissoriet er så bredt formuleret, at medlemmerne ikke ved, hvor de skal starte og slutte

I dag nøjes Jens Elo Rytter, og andre medlemmer af kommissionen, med at henvise til dens formand og Justitsministeriet, når de bliver spurgt om, hvorfor de stadig ikke er færdige. Ministeriet henviser til gengæld til Nils Bernsteins kommentar.

Ytringsfrihedskommissionen
  • Ytringsfrihedskommissionen har til opgave ‘at belyse og vurdere de spørgsmål, der knytter sig til ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark’
  • Den skal i den forbindelse beskrive de retlige rammer for ytringsfriheden i Danmark, herunder med inddragelse af praksis fra både de danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og drøfte, om grænserne for ytringsfriheden er tilstrækkeligt præcise.
  • Kommissionen skal endvidere beskrive den historiske udvikling af ytringsfriheden i Danmark samt de samfundsforhold, som har væsentlig betydning for ytringsfrihedens generelle vilkår i Danmark. Kommissionen skal i den forbindelse også inddrage erfaringer fra andre lande, herunder fra de nordiske lande, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, ligesom kommissionen skal se på, om internationale strømninger påvirker ytringsfrihedens udfoldelse i Danmark.
  • På baggrund af beskrivelserne af de retlige rammer, den historiske udvikling og væsentlige samfundsforhold skal kommissionen vurdere ytringsfrihedens aktuelle rammer og generelle vilkår i Danmark. Kommissionens arbejde skal danne grundlag for en politisk debat om ytringsfrihedens udfoldelse i Danmark. Kommissionen kan komme med generelle anbefalinger, men skal ikke komme med konkrete forslag til ny lovgivning m.v.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har bl.a. skrevet bogen “Bare kald mig Lene” om Lene Espersen.