Foto: Flickr
6 min. læsetid

Hvad vil Ukraines nye præsident Volodymyr Zelenskij bruge sin post til? Liberalisere økonomien? Slutte fred med Rusland? Eller bare tiltage sig selv mere magt?


Af Søren Riishøj

Politik i Ukraine har i dag udviklet sig til at handle om konfrontation. Hvad den ene politiske lejr kalder en »sejr«, kalder den anden for »forræderi«.

Så skarpt trækker Oleksander Ivaniuk konfrontationen op i en reportage fra den ukrainske hovedstad Kiev i det polske tidsskrift »Polityka«.

Ét af mange eksempler på denne udvikling er den nylige fangeudveksling mellem Rusland og Ukraine, formidlet af den nyvalgte ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij og hans folk. Er udvekslingen en sejr – eller ikke?

Aftalen mellem de to lande har således delt vandene i Ukraine, men er blevet godt modtaget i de fleste vestlige lande. Den amerikanske præsident Donald Trump skrev på Twitter, at fangeudvekslingen forhåbentlig kun er et første skridt mod et bedre forhold mellem Ukraine og Rusland. Og ikke mindst den franske præsident Emmanuel Macron glædede sig. Det er ingen hemmelighed, at Emmanuel Macron ønsker Rusland med i et nyt sikkerhedssystem for Europa og har talt med den russiske præsident Vladimir Putin om det flere gange.

Selv om mange nye og politisk uerfarne er kommet til efter valget af Volodymyr Zelenskij i april, har flere gamle politikere dog overlevet. Chefen for præsidentents kontor er Andrij Bohdan og hans stedfortræder Sergei Trofimov. Andrij Bohdan var tidligere advokat for oligarken Igor Kolomoiski, der støttede Volodymyr Zelenskij og for nylig vendt tilbage til Ukraine.

Præsidentens program

Sidst i august præsenterede præsidenten sit program i form af en større lovpakke, der spænder fra forandringer af de statslige institutioner, over privatiseringer og lettere køb og salg af landbrugsjord, og til nye toldregler. Lønnen for parlamentarikerne er blevet sat til, hvad der svarer til 4.000 danske kroner om måneden. Og de valgtes parlamentariske immunitet kan nu hurtigere ophæves.

Flere nære venner af Volodymyr Zelenskij er med i hans inderkreds, eksempelvis Sergei Sjefir og Andrei Jermak. Præsidenten ønsker et disciplineret og svækket parlament og en regering, der følger ham i alt.

Overraskende har Volodymyr Zelenskij valgt at holde fast ved Arsen Avakov som indenrigsminister. Avakov opbyggede som indenrigsminister paramilitære enheder, som ofte marcherer igennem Kievs gader og fremstår som »sikkerhedens vogtere«.Søren Riishøj

Ifølge Oleksander Ivanuk er det årsagen til, at Volodymyr Zelenskij har udnævnt den kun 35-årige jurist Oleksej Honczaruk som ministerpræsident. Juristen arbejdede tidligere på Zelenskijs kontor, og det var i sin tid Andrij Bohdan, som opdagede ham. Oleksej Hanczaruk har tidligere forsøgt at blive valgt til parlamentet for partiet »Folkets Kraft« men uden held, fordi partiet ikke klarede spærregrænsen.

Overraskende har Volodymyr Zelenskij valgt at holde fast ved Arsen Avakov som indenrigsminister. Det kan skyldes, at Arsen Avakov bidrog til at sikre den tidligere præsident Petro Porosjenko’s »fredelige« afgang efter nederlaget ved præsidentvalget.

Indenrigsministeren opfordrede Petro Porosjenko til ikke at manipulere med valgresultaterne for at undgå, at Volodymyr Zelenskij blev valgt. Arsen Avakov opbyggede som indenrigsminister paramilitære enheder, som ofte marcherer igennem Kievs gader og fremstår som »sikkerhedens vogtere«.

Nu følger indenrigsministeren anvisningerne fra Zelenskij – selv når spørgsmålet handler om magtforholdet mellem parlamentet og præsidenten. Før ønskede Arsen Avakov et styrket parlament, men det går ikke under Zelenskij. Præsidenten har erklæret, at Avakov er indenrigsminister midlertidigt – om det holder er derfor ikke sikkert.

Blandt den nye regerings medlemmer findes også den tidligere finansminister Oksan Markarov. Finansministeren har formentlig beholdt jobbet, fordi han hidtil har stået for Ukraines forhandlinger med Den Internationale Valutafond (IMF). Det siges, at den tidligere ministerpræsident Volodymyr Hrojsman også fik tilbudt en ministerpost, men at han afviste tilbuddet. Ny udenrigsminister er Vadym Prystajko, der har en længere diplomatisk karriere bag sig og i flere år har kæmpet for, at Ukraine kommer nærmere et medlemskab af såvel EU som NATO.

Forholdet til Rusland

Volodymyr Zelenskij og den ny regering lægger op til en mere liberal økonomisk politik. Men Penta Fesenko fra tænketanken Center for Forskning i Politik advarer om, at det bliver mere end svært.

Hun påpeger, at Ukraine er et antiliberalt land, hvilket gør opgaven vanskelig. Ét eksempel er den omtalte plan om liberalisering af køb og salg af landbrugsjord og planerne om flere privatiseringer. Begge dele kræves af IMF for at yde Ukraine nye lån. Men lader de love sig overhovedet gennemføre?

Demonstration i Kiev i 2010. Foto: Wikimedia Commons

Ifølge meningsmålinger er den ny regering dog kommet godt fra start med støtte fra godt 70 procent af vælgerne. Når Penta Fesenko alligevel kan være skeptisk, skyldes det, at den nye præsident af natur er utålmodig og med et stærkt temperament, ganske som da han var forretningsmand. Der skal handles hurtigt og disciplineret. Procedurerne for at fratage parlamentsmedlemmer deres mandat grundet »forkert adfærd« skal forenkles.

Iøjnefaldende har også været Zelenskij’s udnævnelser til vigtige poster inden for retssystemet og bekæmpelse af korruption. Præsidenten har bragt Nationalgarden ind under egen kontrol, hvilket svækker Arsen Avakov. Præsidenten vil samtidig opløse den centrale valgkommission og overvejer at gennemføre lokalvalg før tid. Nogle mener, at Volodymyr Zelenskij udviser autoritære holdninger, mens andre er mere forsigtige i deres vurderinger.

Og så er der det store spørgsmål om forholdet til Rusland. Skal fred med Rusland nødvendigvis tage udgangspunkt i »Steinmeir formularen«, opkaldt efter Tysklands præsident, som har en del lighed med Minsk II aftalen fra 2015 om våbenhvile i Østukraine? Den siger, at der først skal afholdes nye valg i Donbass-regionen, at næste skridt er autonomi for regionen, og at sidste skridt er, at Rusland trækker sig helt ud af Donbass.

Petro Porosjenko var imod »Steinmeir-formularen« trods presset fra Vesten om at sige ja. Men hvad gør Zelenskij?

Præsidenten er i en svær situation, for at sige det mildt. Men Volodymyr Zelenskij har sagt, at han er rede til at forhandle og få afsluttet krigen i Donbass-regionen. Og han har som sagt fået forhandlet aftalen på plads om fangeudvekslingen.


Søren Riishøj er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, og er tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).