DJØF-vælde? 2019 satte igen rekord for brugen af konsulenter, og alene brugen af IT-konsulenter steg fra 2,4 mia. i 2017 til 3,2 mia. Foto: DJØF
7 min. læsetid

Staten brugte sidste år en halv milliard kroner mere på ekstern konsulentbistand end året forinden. »Stigningen i forbruget fra 2018 til 2019 understreger, at der er behov for at tage et opgør med tilgangen til anvendelsen af eksterne konsulenter i staten,« lyder det fra finansministeren.


Af Kim Kristensen

Statens forbrug af eksterne konsulenter fortsætter bare med at stige og stige. En ny opgørelse fra finansminister Nicolai Wammen (S) til Folketingets finansudvalg afslører således, at staten i 2019 købte konsulentydelser for 5,7 milliarder kroner mod 5,3 milliarder i 2018 (og 4,8 i 2017).

»Det er regeringens klare ambition at reducere udgifterne til eksterne konsulenter i den offentlige sektor, så pengene i stedet kan prioriteres til velfærd,« skriver Nicolai Wammen. »Der vil fortsat være et behov for at indkøbe specialiseret rådgivning, fx når der er tale om udvikling af komplicerede it-systemer. Det samlede forbrug er dog for højt og skal nedbringes. Stigningen i forbruget fra 2018 til 2019 understreger, at der er behov for at tage et opgør med tilgangen til anvendelsen af eksterne konsulenter i staten«.

Ifølge finansministeren har regeringen og dens støttepartier dog med finansloven for 2020 »taget de første skridt i denne retning«, fordi det er aftalt at spare 327 millioner kroner på konsulentforbruget i 2020 voksende til 853 millioner kroner i 2023.

Senest har Nicolai Wammen under de igangværende økonomiforhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL) også præsenteret kommunerne for krav om besparelser på eksterne konsulenter. Nok skal der nemlig penge på bordet til at dække det demografiske pres i kommunerne. Men ifølge finansministeren bliver det ikke bare staten alene, der skal finansiere den milliard kroner, som både han og KL er enige om, at de flere ældre og børn koster.

»Hvad kan vi gøre ved det«

Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, kalder stigningen i statens brugen af eksterne konsulenter for »bekymrende« og vil bede finansministeren om en forklaring på hvorfor. Rune Lund undrer sig ikke mindst over stigningen i købet af såkaldt juridisk bistand.

Nicolai Wammen opgør nemlig statens forbrug af eksterne konsulenter for henholdsvis management-konsulenter og andre rådgivende konsulenter, IT-konsulenter samt juridisk bistand. Og hvor det faktisk er lykkedes at nedbringe forbruget af management-konsulenter fra 1,8 milliarder kroner i 2017 og til 1,5 i 2019, så bruges der til gengæld penge som aldrig før til de sidstnævnte to grupper konsulenter.

Færre konsulenter på Christiansborg

• Finanslovsaftalen mellem regeringen og dens støttepartier har besparelser på rådgivere på statens område på 327 mio. kr. i 2020 voksende til 853 mio. kr. i 2023.

• Der er retningslinjer på vej til alle ministerier, men de konkrete besparelsesområder er endnu ukendt.

• Når besparelserne er fuldt indfaset i 2023, skal storbrugerne Skatteministeriet og Justitsministeriet spare, hvad der svarer til 10 procent af deres forbrug i 2018. Alle øvrige ministerier på nær statsministeriet skal spare 15 – 30 procent.

Kilde: Altinget

+

I 2017 blev der brugt 2,4 milliarder kroner på IT-konsulenter mod 3,2 milliarder i 2019. Og i samme periode steg udgiften til juridisk bistand fra 548 millioner kroner og til én milliard (juridisk bistand har ikke tidligere indgået i opgørelser af statens konsulentforbrug, ligesom Nicolai Wammen nu fraregner køb af tjenesteydelser, der foretages mellem statslige institutioner eller mellem de øvrige offentlige delsektorer).

Når det kommer til ministeriernes brug af eksterne konsulenter, er der dog Skatteministeriet og alle de andre. Skatteministeriet brugte 1,5 milliarder kroner på den konto i 2017 mod 1,8 i 2019. Til sammenligning brugte både Kirke- og Statsministeriet hver kun én million kroner sidste år.

»Skyldes det for eksempel, at man ikke selv har de juridiske kompetencer – eller den nødvendige faglighed – i huset, så man hele tiden må købe kompetencen i dyre domme ude i byen,« siger finansordføreren. »Eller er der bare opstået en kultur, hvor man gør det, uden at det reelt er nødvendigt. Tallene er i hvert fald markante. Og spørgsmålet er selvfølgelig, hvad vi kan gøre ved det«.

Af samme grund understreger Rune Lund, at Enhedslisten er optaget af, hvordan regeringen i praksis sparer på brugen af eksterne konsulenter i de kommende år. Støttepartiet er hidtil afstået fra at regne med indtægten i dets egne politiske udspil, fordi det er nemmere sagt end gjort af at finde pengene. Ministerierne har rammestyring, og derfor kan de i princippet selv vælge, om de vil skære ned på eksterne konsulenter eller føre sparekniven på helt andre områder.

»Det er afgørende, at det ikke bliver et røgslør, som dækker over nogle generelle nedskæringer, men at der reelt bliver brugt færre penge på konsulenter, som der ikke er behov for,« siger finansordføreren.

Kunne ikke stave til plattenslager

Udgifterne til eksterne konsulenter har længe været i politikernes søgelys, og coronakrisen har skabt fornyet debat om, hvilket arbejde som er værdifuldt – og her bliver de ofte betragtet som overflødige.

Begreber som »pseudoarbejde« har genklang i modstillingen mellem »åndens« og »håndens« arbejde, »kolde« versus »varme« hænder og mellem hvem og hvad, der (ikke) skaber »rigtig«. I mange år havde det nu afdøde folketingsmedlem Ole Donner en standardreplik, når han blev spurgt, hvad titlen »konsulent« egentlig dækkede over: »Jeg kalder mig konsulent, fordi jeg ikke kan stave til plattenslager«. 

Allerede i 2011 talte Socialdemokratiet og SF – i udspillet »Fair Løsning 2020« – om, at nok var det i flere tilfælde velbegrundet, at staten købte ekstern konsulentbistand, men »omfanget er så stort, at det bør begrænses«.

Selv om den daværende finansminister Bjarne Corydon (S) blev kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at leve op til løftet, faldt det årlige konsulentforbrug da også med en milliard frem til regeringsskiftet i 2015

Men under den daværende Løkke-regering steg forbruget igen (kritikken af finansministeren forinden var ellers blandt andet kommet fra den daværende statsrevisor Kristian Jensen (V), fordi det havde »nået et niveau, hvor man mangler en rigtig god forklaring på, hvorfor man skal bruge så mange af borgernes penge på det«.).

Inden folketingsvalget i 2019 foreslog Socialdemokratiets derfor i udspillet »Velfærd først i hele Danmark« at spare tre milliarder kroner på et loft over staten, regionerne og kommunernes køb af konsulentydelser. Loftet skal give mulig for at ansætte flere »med hænderne i virkeligheden«, som den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, formulerede det ved præsentationen af udspillet i maj 2019.

Unuanceret debat

Dansk Erhverv, der fungerer som et såkaldt branchefællesskab for omkring 800 rådgivningsvirksomheder, understreger i dag, at branchen skaber værdi – hvilket også gælder i den offentlige sektor.  

Ifølge politisk konsulent i Dansk Erhverv, Daniel Møller Jensen, skyldes stigningen i statens forbrug af eksterne konsulenter først og fremmest, at der er gang i nogle store digitale omstillinger i samfundet.

»Og så viser tallene jo, at forbruget af eksterne managementkonsulenter ikke er steget eksplosivt, som flere politikere ellers har brugt som argument for at vedtage de markante besparelser på konsulentforbruget i finansloven,« siger Daniel Møller Jensen.

»Det er fornuftigt at se på, hvordan man bruger skattepengene bedst og mest effektivt, og det gælder også på konsulentområdet. Men vi har fra start advaret mod at lave så markante besparelser på et så usikkert grundlag, som tallene også bekræfter. For det får konsekvenser for den offentlige sektor og vores velfærd«.

Den politiske konsulent kalder debatten om det offentliges brug af eksterne konsulenter for »unuanceret«. Staten køber typisk konsulenter til en specifik opgave, hvor den offentlige organisation ikke selv har kompetencer eller ressourcer til specialiseret viden. De kommer med et »udefra-ind«-perspektiv på opgaven og kan stille de modige, afgørende spørgsmål, mener han. »For sagen er, at den offentlige sektor har brug for specialiseret viden udefra,« siger Daniel Møller Jensen. »Så der er brug for at lægge de lette overskrifter på hylden og i stedet styrke samarbejdet, så vores offentlige sektor er effektiv og ikke sakker bagud, men fremadrettet har de rette muskler til at sikre, at vi indfrier regeringens ambitioner for det grønne og for vores velfærd«.


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.