Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
25. februar. 2022

Kronik: Almindelige russere støtter heller ikke Putins krig!

Vladimir Putin har indledt en invasion af Ukraine, og regner tilsyneladende med hurtigt at kunne knække den ukrainske modstand. Men angrebet kan destabilisere hans regime, og russerne viser allerede tegn på ikke at støtte krigen.

Krigsduen. Illustration: Osama Hajjaj.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Rusland angreb Ukraine i går (onsdag 23. februar, red.). Vores værste frygt er blevet bekræftet. Vi kender stadig ikke invasionens omfang, men der er ingen tvivl om, at det russiske militær har angrebet mål i hele landet, ikke bare i de sydøstlige områder langs grænsen til de såkaldte ‘folkerepublikker’. Her til morgen blev ukrainere i en række forskellige byer vækket til lyden af eksplosioner.

“Regimets handlinger kan ikke længere forklares som ‘rationelle interesser’. De må derimod forstås som en del af den ‘historiske mission’, Putin taler om.”

Vladimir Putin har gjort det klart, at hans militære mål er total overgivelse fra den ukrainske hærs side. Den politiske plan står mindre klar, men kunne meget vel tænkes at involvere indsættelsen af en pro-russisk regering i Kiev. Den russiske ledelse antager, at modstanden hurtigt falder sammen, og at de fleste almindelige ukrainere lydigt kommer til at underkaste sig det nye regime. De sociale konsekvenser for Rusland bliver helt åbenlyst store – torsdag morgen, allerede inden vestlige sanktioner blev annonceret, kollapsede det russiske aktiemarked, mens rublen faldt til rekordlave værdier.

Putins tale onsdag, hvor han åbent erklærede krig, afslørede imperialismens og kolonialismens utvetydige sprog. Hans regering er således den eneste i verden, der stadig lyder som et imperialistisk land fra starten af det 20. århundrede. Styret i Kreml kan ikke længere skjule sit had til Ukraine, og sit ønske om at ‘straffe’ landet bag andre forklaringer, såsom NATO’s udvidelse. Regimets handlinger kan ikke længere forklares som ‘rationelle interesser’. De må derimod forstås som en del af den ‘historiske mission’, Putin taler om.

Svære odds for russisk regimemodstand

Siden anholdelsen af Alexei Navalny i januar 2021, har russiske politi- og sikkerhedsstyrker knust al organiseret modstand i Rusland. Navalnys organisation blev vurderet at være ‘ekstremistisk’ og efterfølgende opløst, og støttedemonstrationer for ham resulterede i mere end 15.000 anholdelser. Næsten alle udenlandske medier blev enten lukket ned eller stemplet som ‘fremmede agenter’, hvilket har begrænset deres arbejde kraftigt.

Massedemonstrationer imod krigen er usandsynlige lige nu. Der er ganske enkelt ikke nogen politisk bevægelse, som er i stand til at samle og koordinere folk bag sagen. Deltagelse i gadeprotester, selv enkeltpersoner som demonstrerer, bliver lukket hurtigt og brutalt ned. Aktivister og intellektuelle i Rusland er chokerede og demoraliserede over udviklingen.

Op mod 15.000 russere blev anholdt af det russiske specialpoliti OMON, under demonstrationer til støtte for Alexei Navalny i januar 2021. Det hårdhændede politi har blandt andet mange tidligere veteraner fra krigen i Tjetjenien. Statens undertrykkelse gør det svært at koordinere antikrigs-demonstrationer, skriver Ilya Budraitskis og Ilya Mateev. Foto: Maxim Shemetov.

Simpelt budskab for socialister

Det er et betryggende tegn, at der ikke er nogen synlig opbakning til krigen i det russiske civilsamfund. Ifølge Levada Center, som er det sidste uafhængige analyseinstitut i Rusland (og som af den russiske stat er blevet stemplet som (fremmed agent”), er 40 % af den russiske befolkning imod anerkendelsen af ‘folkerepublikkerne’ Donetsk og Lugansk, mens 45 % af befolkningen støtter dem. En midlertidig lokalpatriotisk opbakning til invasionen kan næppe undgås; alligevel er det iøjnefaldende, at Kreml ikke har formået at skabe nogen som helst opbakning til krigen, trods total kontrol med de store medier, og trods store mængder propaganda i fjernsynet.

“Socialister i hele verden må forenes om et simpelt budskab: Sig nej til den russiske invasion af Ukraine. Der er intet, som kan retfærdiggøre Ruslands handlinger.”

Den patriotiske mobilisering, som fulgte i kølvandet på annekteringen af Krim-halvøen i 2014, er fuldstændig fraværende i dag. På den måde modbeviser invasionen af Ukraine den populære antagelse om, at den russiske regerings aggression altid handler om at styrke sin indenrigsposition. Tværtimod vil krigen destabilisere regimet, og truer endda i en vis grad dets overlevelse. Det såkaldte 2024-problem – hvor Putin skal forsøge at overbevise folk om hans genvalg ved præsidentvalget – er også stadig i spil.

Socialister i hele verden må forenes om et simpelt budskab: Sig nej til den russiske invasion af Ukraine. Der er intet, som kan retfærdiggøre Ruslands handlinger, der kun vil betyde død og ødelæggelse. På en tragisk dag som denne opfordrer vi til international solidaritet med Ukraine.

Første gang bragt i Jacobin Magazine torsdag 24. februar. Oversat af Morten Hammeken for Solidaritet.


Om skribenten

Ilya Budraitskis

Ilya Budraitskis

Russisk historiker og forfatter. Redaktør på Moscow Art Magazine og netmediet LeftEast. Læs mere

Om skribenten

Ilya Matveev

Ilya Matveev

Russisk forsker og underviser bosat i Skt. Petersborg. Redaktør på onlinemediet OpenLeft.ru og medlem af Public Sociology Laboratory. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER