Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
10. april. 2021

Kronik: Er en grøn jobgaranti en god idé?

En grøn jobgaranti vil indeholder mange af de samme problemer som det nuværende aktiveringssystem. Indførte man i stedet en borgerløn, kunne man vende processen på hovedet, og gøre lønarbejde til en ret, ikke en pligt, skriver fhv. lektor Erik Christensen.

Borgerløn kan skabe en mere positiv forudsætning for arbejdssøgende, og vil gøre arbejde til en ret frem for en pligt, mener dagens kronikør. Illustration: Anna Parini
4 min. læsetid

Pelle Dragsted har skrevet et tankevækkende indlæg i Information om, at en grøn jobgaranti kan sikre alle et job og gøre op med kapitalismens arbejdsløshedsmaskine. Sikke et guldæg – både sikre social tryghed igennem fuld beskæftigelse og sikre en bæredygtig udvikling igennem et opgør med den kapitalistiske vækst! Det lyder næsten for godt til at være sandt.

Ideen stammer fra rapporten ‘Grøn jobgaranti i Danmark – Forslag til en retfærdig økonomisk omstilling mod et bæredygtigt samfund’. Den er udarbejdet af Klima- og omstillingsrådet (KOR). Men når man ser rapporten efter, ser det knap så strålende ud, som Dragsted giver udtryk for.

“En borgerløn ville anerkende og stimulere alt det uformelle, bæredygtige arbejde, som en grøn jobgaranti ikke vil fange.”

Den grønne jobgaranti skal sikre alle ledige ret til beskæftigelse i den offentlige sektor eller tredje sektor (non-profit organisationer), men ikke erstatte job i den private sektor. Den skal supplere eksisterende opgavevaretagelse i den offentlige og tredje sektor, med vægt på bæredygtighedsfremmende aktiviteter. Det skal finansieres statsligt, men organiseres lokalt. Ideen er at erstatte den ‘arbejdsløse buffer’, som eksisterer i en kapitalistisk økonomi, med en ‘beskæftiget buffer’, hvor man tilbyder arbejdsløse et arbejde i jobgarantien.  

Ideen er, at den grønne jobgaranti skal garantere de arbejdsløse muligheden for at udføre et meningsfuldt arbejde, ”indtil et tilbud om ordinær beskæftigelse melder sig”. Formålet er at skabe ekstra arbejdskraft til den offentlige eller tredje sektor, at hæve omsorgsniveauet for både mennesker og natur.

Mere af det samme fra jobcentrene

Hvorledes beskrives betingelserne ellers for jobgarantien? Jobcentrene formidler og godkende jobgarantijobs. Man er forpligtet til at tage imod et rimeligt arbejde i jobgarantien, som jobcentret henviser en til. Folk i jobgarantien skal have ret til ferie, pension og løn under sygdom og have mulighed for deltidsansættelse. Lønnens størrelse angives ikke, men tænkes at ligge omkring dagpengesatsen eller på mindstelønsniveauet i industrien. Den må ikke presse lønniveauet op.

Samlet må man konkludere, at det kun er en begrænset forbedring af vilkårene i forhold til de nuværende aktiveringsordninger. Hvis en grøn jobgaranti virkelig skulle betyde en nyudvikling i den danske arbejdsmarkedspolitik, skulle den designes noget anderledes. Så skulle den kombineres med en borgerløns-ordning og gøres frivillig.

Som KOR foreslår den udformet, vil jobgarantien jo ikke betyde en reel ret til et lønarbejde, når man samtidig får pligt til det! En reel frihed ville kunne opnås, hvis man fik friheden til at sige nej til jobgarantien, og der i denne frihed lå, at man fik friheden til stadig at stå som arbejdsløs med understøttelse (så længe det varede) eller gik på en borgerløn. En borgerløn ville anerkende og stimulere alt det uformelle, bæredygtige arbejde, som en grøn jobgaranti ikke vil fange.

En frivillig jobgaranti kombineret med en borgerløn vil desuden have den fordel, at den ville give en reel frihed til både at sige nej til et lønarbejde, og samtidig give folk en vis ret til et lønarbejde. I forhold til en ren borgerlønsordning, vil det være en fordel for den gruppe af mennesker, der lægger stor vægt på at blive del i et lønarbejds-fælleskab og de kvaliteter, det har.

Farvel til trædemøllen

Ideen om at kombinere en grøn jobgaranti med en borgerløn findes i en helt ny rapport fra Det europæiske miljøkontor (EEB), som bærer navnet ‘Escaping the growth and jobs treadmill. A new policy agenda for post-coronavirus Europe’. Her foreslås der både en borgerløn og en grøn jobgaranti, som kan mindske den strukturelle afhængighed af den økonomiske vækst og den traditionelle jobskabelse.

En borgerløn kan være med til at omfordele velstanden. Den vil stabilere økonomien – og samtidig formindske afhængigheden af en BNP-vækst ved at sikre alle en indkomst til opfyldelse af deres basale behov. Ved at afkoble forholdet mellem lønarbejde og indkomst, vil den også være med til mindske presset på miljøet. Det skaber muligheden for en mere lige kønsarbejdsdeling af både lønarbejdet og det uformelle, samfundsnødvendige arbejde.

Den grønne jobgaranti vil være med til at fremme velfærden i den offentlige sektor. Det vil betyde, at lønarbejde ikke længere er en pligt, men nu er blevet gjort til en reel ret, fordi man samtidig har en borgerløn. Det vil i større udstrækning skabe meningsfulde jobs og desuden være fordelagtigt for arbejdsmiljøet og det ydre miljø.

Om skribenten

Erik Christensen

Erik Christensen

Tidligere lektor i samfundsfag på Aalborg Universitet. Medlem af Borgerlønsbevægelsen. Hjemmeside her.

  Læs mere

Nyeste artikler