Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
28. oktober. 2021

Kronik: Kommuner og regioner skal have deres egen bank

Kommuner og regioner skal frigøres fra storbankerne, og have deres egen bank. Det er der behov for, skriver tidligere skoleborgmester i København, Per Bregengaard og Jens Otto Madsen, der er kandidat for Enhedslisten ved kommunalvalget i Thisted.

Der er brug for en bank på offentlige hænder, mener dagens kronikører. Illustration: KLE-art.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

I kølvandet på storbankers overtrædelser af hvidvask-lovgivningen, medvirken til skatteunddragelse og ufine forretningsmetoder blev der i en række kommuner og regioner taget initiativ til at skifte bank. Men problemet var og er, at de skandaleombruste storbanker reelt har monopol på at være kommuners og regioners bankforbindelse.

“En offentlig udviklingsbanks formål skal være at understøtte udviklingen i socialt belastede dele af storbyerne og egne med udkantsproblemer.”

82 procent af kommunerne er kunder hos Danske Bank eller Nordea. Føjes Jyske Bank, Sydbank og SparNord til, er vi oppe på 92 pct. Mindre – typisk lokale – banker betjener således de resterende 8 procent, fortrinsvis mindre kommuner. Regionerne har enten Danske Bank eller Jyske Bank som bankforbindelse.

Forklaringen på storbankernes monopol er, at mindre banker mangler kapacitet til at byde på og klare opgaven. Et andet forhold er, at de syv største banker i praksis er sikret mod konkurs. Med storbankernes monopolagtige status kan man spørge, om de løser opgaven til den rette pris. Det er her Finansministeriets opfattelse, at den finansielle sektor er karakteriseret ved mangelfuld konkurrence, hvilket giver sektoren en overnormal profit og ekstraordinært høje lønninger. Skatteborgerne er med til at finansiere gildet.

Vi har altså ikke alene et etisk, men også et økonomisk problem.

Udvidelse af et allerede velfungerende system

Der eksisterer allerede i dag et offentligt banksystem. Vi har Vækstfonden, Danmarks Grønne Investeringsfond, SU – Statens uddannelsesstøtte, Kommunekredit og meget andet. Offentlige banker er således ikke noget nyt. Kommunekredit yder lån til kommuner og regioner samt selskaber og institutioner med 100 procent kommunal garanti, og er ejet af kommuner og regioner. Kommunekredit er derfor et godt udgangspunkt for udviklingen af kommuner og regioners egen bankforbindelse til at klare det offentliges behov for ind- og udbetalinger.

Men foruden en offentlig bankforbindelse til betjening af kommuner og regioner, er der også behov for en offentlig udviklingsbank. Kommunekredit kunne også her være et udgangspunkt. En offentlig udviklingsbanks formål skal være at understøtte udviklingen i socialt belastede dele af storbyerne og egne med udkantsproblemer.

En indikator for, hvor behovet for at understøtte udviklingen i dele af landet med udkantsproblemer og socialt udsatte områder er størst, er den lokale arbejdsløshed set i forhold til landsgennemsnittet. De højeste arbejdsløshedsprocenter i hovedstadsregionen finder vi i 2-3 vestegnskommuner. Region Sjælland ligger under landsgennemsnittet. Lolland topper her med en overgennemsnitlig ledighed, efterfulgt af Guldborgsund. På Fyn er der størst overgennemsnitlig arbejdsløshed på Langeland og i Odense.

Både Sydjylland og Vestjylland ligger noget under landsgennemsnittet. Østjylland ligger omkring landsgennemsnittet; her topper Århus. Nordjylland ligger lidt over landsgennemsnittet med Ålborg og Læsø i toppen.

Vi ser således, at storbyerne har en beskæftigelsesmæssig udfordring, der uden tvivl er af social karakter. Endvidere er det udkantskommunerne: Lolland, Langeland og Læsø, hvor arbejdsløsheden er klart større end landsgennemsnittet.

Med fraflytning følger dårligere velfærd

Et andet forhold, der kan betinge en særlig udviklingsmæssig indsats, er befolkningstilbagegang i tyndere befolkede områder, det såkaldte Udkantsdanmark. En befolkningsnedgang indebærer, at det økonomiske grundlag for service i form af bl.a. indkøbsmuligheder og offentlige faciliteter som kollektiv trafikbetjening, skoler og andre uddannelsesinstitutioner samt biblioteker m.m. svinder ind.

Danmarks befolkning er over en ti-årig periode (2011-21) vokset med 5 procent. Væksten har været på hele 9 procent i Hovedstadsregionen. Men også i alle andre regioner har der været en positiv vækst i indbyggertallet. Befolkningsvæksten er imidlertid koncentreret i storbyerne, mens indbyggertallet i ”udkantskommunerne” er faldende.

Der har i de seneste 10 år været et markant fald i befolkningen i udkantens arbejdsløshedsøer: Lolland, Langeland og Læsø på henholdsvis 12 procent, 6 procent. og 9 procent. Faldet er dog ingenlunde begrænset til dem.

Også i udkantsområder med en lavere arbejdsløshed end landsgennemsnittet er indbyggertallet gået tilbage. Det gælder i vestjyske kommuner, hvor befolkningen i Lemvig Kommune er faldet med 9 procent, mens den i Skive Kommune er faldet med 5 procent. Også i en række nordjyske kommuner er udviklingen negativ: Indbyggertallet på Morsø er faldet med 7 procent, mens tallet i Thisted Kommune er 4 procent. Også en sønderjysk kommuner som Tønder er ramt af befolkningstilbagegang. Her er tallet 6 procent.

Befolkningstilbagegangen i Udkantsdanmark kan ikke alene forklares med mangel på beskæftigelse. Afstanden til for få og for ringe fælles faciliteter er nærliggende forklaringer. En offentlig udviklingsbank kunne tilbyde medfinansiering af virksomheder, faciliteter og projekter, der kan afhjælpe manglerne. Nogle steder vil beskæftigelsen være i centrum.

Udkantsdanmark. Mens de store byer oplever kraftig befolkningstilvækst, er Lolland blandt de kommuner, der har oplevet størst fald i indbyggertal. De seneste 20 år er indbyggertallet faldet med 18 %, og ifølge Danmarks Statistik stod 14,6 % af boligerne i kommunen tomme i 2014. Foto: Lolland Kommune

Gør udkanten mere attraktiv

Det ligger lige for, at befolkningsfremgangen i og omkring storbyerne og affolkningen af Udkantsdanmark har ført til stærkt stigende ejerboligpriser i centrene, mens der er vigende priser på den altdominerende ejerboligform i udkanten. Det sidste har givet sig udtryk i voksende problemer med at få medfinansieret boligkøb med lån. De senere års politiske initiativer som nedrivning af tomme boliger, finansieret af nedrivningspuljer og udflytning af statslige arbejdspladser, har ikke vendt denne udvikling.

“Forskellene i prisudviklingen gør det dumt og risikabelt at købe bolig i Udkantsdanmark. Det kan bedre betale sig, og er derfor mere sikkert, at købe bolig i og omkring storbyerne.”

Forskelle i befolkningsudviklingen forklarer imidlertid langt fra skævvridningen i prisudviklingen. Faktisk var der trods en generel historisk affolkning af landdistrikter og udkantsDanmark en parallel udvikling i ejerboligpriserne frem til 1993. Udformningen af de politisk fastsatte lånevilkår og ejendomsbeskatning har efter al sandsynlighed her spillet en vigtig rolle for skævvridningen.

Skævvridningen af prisudviklingen på ejerboliger er blevet forstærket af, at spekulationen i fremtidige afkast får en større betydning for, hvor penge bliver placeret – også når det drejer sig om boligkøb. Forskellene i prisudviklingen gør det dumt og risikabelt at købe bolig i Udkantsdanmark. Det kan bedre betale sig, og er derfor mere sikkert, at købe bolig i og omkring storbyerne. Risiko begrænser lånemulighederne, og skaber dårlige lånevilkår. Sikkerhed skaber gode lånemuligheder og vilkår.

Det er her et åbent spørgsmål, i hvilken grad en offentlig udviklingsbank skal sætte sig ud over de private pengeinstitutters lånevurderinger med henblik på at ændre udviklingen. Men en udviklingsbank kan gøre en forskel.

Løsningen på de store forskelle i prisudviklingen er en radikal ændring af de politisk fastsatte lånevilkår og ejendomsbeskatningen. På den måde kan den store efterspørgsel – og dermed prisstigningerne – i og omkring storbyerne blive stoppet af en matchende låne- og ejendoms-skattebyrde.

En offentlig udviklingsbank kan også give en række andre muligheder, når det gælder bosætningen i Udkantsdanmark. Her kan vi pege på udlån til medfinansiering af nonprofit-foreningers, kommuners eller almene boligselskabers opkøb af boliger, således at ejerboligmarkedet her blev udvidet med muligheden for at leje en god bolig.

Tilbud om en lejebolig vil for nogle gøre det mere overkommeligt og for alle mindre risikobetonet at flytte ud på landet eller til en mindre provinsby. Med nogle storbyboeres øjne kan det endda være både rekreativt og økonomisk tiltrækkende, hvis de kan findes sig tilrette i et anderledes miljø.


Om skribenten

Per Bregengaard

Per Bregengaard

Medlem af Enhedslistens Politiske Økonomiske Udvalg og bogaktuel med "Hvad skal vi leve af - på vejen mod socialismen?   Læs mere

Om skribenten

Jens Otto Madsen

Jens Otto Madsen

Cand.mag i samfundsfag, dansk og erhvervsøkonomi. Kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten i Thisted Kommune. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER