Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
30. juni. 2022

Kronik: USA er blevet splittet af en samlet politisk klasses ulighedspolitik

Trods skræmmekampagner i konservative medier som Berlingske er realiteterne, at der ikke findes nogen magtfuld venstrefløj i USA. Der er snarere en samlet politisk klasse, der i fællesskab har ført den ulighedsskabende politik, der nu truer med at splitte landet, skriver forfatter Asger Kallesøe.

Illustration: CGTN

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Fortællinger om gensidig udelukkelse dominerer mere og mere i USA. Fortsætter USA ned ad den vej, vil det medføre konsekvenser for alle landets borgere, men også et utal af mennesker ude i verden, ikke mindst i et lille allieret land som vores i Danmark.

“Det går strygende for den politiske elite og dem, der finansierer deres overflod, mens vi ser en markant udvikling i uligheden.”

Derfor læser jeg med interesse Birgitte Borups artikler om udviklingen i USA i Berlingske. I den seneste af disse spørger hun retorisk: “Føler du, at USA er ved at falde fra hinanden? Du har fuldstændig ret.”

Her kan man læse om, hvor slemt det står til med sammenhængskraften i USA, og få en fortælling om årsagen, som passer til Berlingske: Det er lidt de to fløjes skyld samtidig. Det vil jeg gerne kommentere på.

For Borup skriver, at venstreorienteredes andel af skylden i den splittelse er, at de ikke vil lytte til konservative løsninger på problemer med immigration og kriminalitet. Her underforstås det, at der findes konservative løsninger på immigration og kriminalitet, men endnu mere interessant; en konservativ løsning på splittelsen i USA.

Fanget af personlige interesser

Sidestillingen slører et grundlæggende ulige magtforhold. Den valgte venstrefløj er kort sagt magtesløs. Lad mig komme med et eksempel:

Demokraten og kongresmedlem Ro Khanna er en unik progressiv kraft. Han er en forholdsvist veletableret politiker, som tidligt støttede Bernie Sanders, og er fortaler for Medicare For All og andre progressive tiltag. Samtidig investerer hans hustru millioner i sundhedssektoren. Det er altså kun delvist i hans interesse at gennemføre projektet.

Khanna-familiens aktiehandler placerede dem på en fornem andenplads i Kongressen over handlede aktier i 2021 (52 millioner dollars), hvilket også omfatter aktier i våbenindustrien. Alt imens er Khanna også medlem af den komité, der administrerer militærbudgettet (House Armed Services Committee).

Ro Khanna støtter et forbud mod kongresmedlemmers aktiehandel, men mener ikke, det skal omfatte ægtefæller og kærester. Det ville være “uretfærdigt”, siger han. Storstilet aktiehandel er en af de mange ting, der adskiller både Demokrater og Republikanere fra den almindelige amerikaner, som oplever købekraften dale og dale.

Faktisk går det strygende for den politiske elite og dem, der finansierer deres overflod, mens vi ser en markant udvikling i uligheden. Mens produktiviteten er vokset, er lønnen stagneret. Det er vigtigt at have med, når man skal forstå splittelsen i USA.

Corporate Democrats. Kongresmedlemmet Ro Khanna har talt for en ‘Green New Deal’ – men hvor ivrig er han egentlig? Hans kone Ritu Khanna har samtidig investeret massivt i aktier i blandt andet oliefirmaer som Chevron og Exxonmobil. Foto: Paul Morigi / Wireimage.

Eliten beskytter sig selv

Mens politikerne kan skændes om, hvor meget det er immigranternes skyld, at de er fattige, er den antageligvis delte politiske elite i USA rørende enig om at beskytte sine egne interesser. Bare ét år efter vedtagelsen af the STOCK Act i 2012 – som gjorde noget så beskedent som at forbyde insiderhandel, samt at indføre elektronisk registrering af aktiehandler – blev den elektroniske registrering i 2013 rullet tilbage i Senatet.

Derfor kan de amerikanske politikere stadig i hånden notere sig, hvilke aktier de har investeret i, for Ro Khannas vedkommende på en svært læselig pixeleret kopi af et papirprint. Studerer man den type interessekonflikter nærmere, er det ikke så underligt, amerikanerne lider af politikerlede.

Lovlig korruption

Når man sammenligner de politiske landskaber, er det også vigtigt at erkende en afgørende forskel. I USA har man ikke et repræsentativt demokrati, som vi kender det. I stedet har man lavet et “winner takes all”-system, som med tiden har gjort, at det er spild at stemme på små partier. Derfor er man endt med to partier, der – som vi kender det fra andre lande – er begyndt at ligne hinanden på substansen. Det skaber kontinuitet og forudsigelighed, men indsnævrer også mulighederne for bevægelighed i modgang.

Med til dét systemiske problem kommer også lobbyisme. Den politiske klasse i USA har været meget modtagelig over for politiske investeringer fra industrigiganter, der kan få store investeringsafkast ud af at finansiere politikeres kampagner. I USA flyder en syndflod af penge ind i politik fra forskellige industrier, hvilket også er en af årsagerne til magtuligheden mellem venstre- og højrefløjen i USA. I den lille venstrefløj, som eksisterer internt i Demokraterne, beklager man sig derfor konstant over fænomenet Corporate Democrats: De af deres kolleger, som er i lommen på forskellige erhvervsinteresser.

Størstedelen af det Demokratiske parti er derfor ligesom det Republikanske parti gennemsyret af lobbyisme, hvilket ikke efterlader meget spillerum til progressive tiltag som fx Bernie Sanders’ kampagnelovning om en udvidelse af det offentlige sundhedsvæsen til at gælde alle. Den type lobbyisme er ganske lovligt, ligesom det også var helt efter reglerne for Uvalde-morderen at købe en automatisk riffel. Den politiske klasse har på den måde legaliseret lobbyisme, mens konservative til evighed symptombehandler småkriminelle ved at give dem hårdere straffe.

Politisk klasse uden jordforbindelse

Bernie Sanders var ved præsidentvalgene i 2016 og 2020 venstrefløjens store håb. Men de føromtalte Corporate Democrats sørgede for, at dammen holdt vand i Det Demokratiske Parti, mens dammen bristede i Det Republikanske, hvor demagogen Trump åbnede Pandoras Æske.

“Det er yderst trættende at høre konservative fortælle, at vi skulle have lyttet lidt mere til dem, alt imens de selv serverede magten på et sølvfad til autoritære mørkemænd”

Donald Trump mestrede det samme trick, som alle demagoger før ham har gjort: Han styrede folkets vrede over på magtesløse grupper og sine modstandere. Hans fokus var også på immigration og en politisk “sump”, han ville dræne. Men manden, der udsmykker sit hjem med guldoverflader, var hverken modstander af penge i politik, profitsøgningen i sundhedssystemet eller mange andre substantielle problemer i USA.

Det er derfor værd at tage Birgitte Borups spørgsmål op til kritisk revision: Handler det egentlig om, at venstreorienterede ikke lytter nok til konservative løsninger i USA? De hører vel konservatives løsninger som et tågehorn, når konservative højesteretsdommere fratager dem retten til abort.

Problemet er nok snarere, at venstrefløjen er magtesløs over for den autoritære drejning i USA, som får destabiliserende konsekvenser for os alle. Her bliver det yderst trættende at høre konservative fortælle, at vi skulle have lyttet lidt mere til dem, alt imens de selv serverede magten på et sølvfad for autoritære mørkemænd.

Jeg ville oprigtigt ønske, at konservative idéer netop samlede samfundet om dét, borgerne har til fælles, men sammenhængskraft afhænger af, at uligheden ikke stikker af, sådan som den har gjort i USA. Her har den politiske klasse totalt mistet forbindelsen til folket, hvilket har affødt populistiske angreb fra både højre og venstre.

Jeg lytter gerne til de underbelyste konservative idéer, jeg skulle have overset, men jeg forventer desværre, at det må forblive venstreorienteredes lod at skabe den grad af lighed, der kan genskabe lidt sammenhængskraft ud af det politiske kaos.


Om skribenten

Asger Krøjer Kallesøe

Asger Krøjer Kallesøe

Filminstruktør og forfatter til kommende bog om opiodkrisen i USA. Læs mere