Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
29. april. 2022

Kronik: Vil Enhedslisten repræsenteres af arbejdere?

Enhedslisten vil gerne fremstå som et rigtigt arbejderparti. Men måske skulle man så vælge nogle arbejdere i Folketinget – som også har haft et almindeligt arbejde inden for de seneste 25 år? Sådan lyder opfordringen i denne kronik fra Astrid Vang Hansen, der selv er folketingskandidat for partiet.

Bliver der plads til Enhedslistens egentlige arbejdere – eller kommer akademikerne igen til at få en massiv overvægt? Fra venstre: Anne K. Hegelund, Sinem K. Demir og Søren Egge Rasmussen. Foto: Enhedslisten / Solidaritet

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

To specialarbejdere, en havnearbejder og en bryggeriarbejder blev valgt ind i Folketinget for Enhedslisten i 2011. Det var partiet stolt af. Tre af dem havde godt nok også en studentereksamen, og to af dem havde haft deres daglige gang på fagforeningskontorer siden 1986 – og altså ikke haft almindeligt arbejde i 25 år. Det talte man ikke så højt om.

Den tredje med studentereksamen havde tidligere været valgt til Folketinget, og havde desuden været ansat i partiet, så også for ham var det længe siden (12 år), at han faktisk havde arbejdet som porcelænsstøber. Reelt var det kun havnearbejderen fra Esbjerg, der faktisk kom direkte fra en almindelig arbejdsplads og ind i Folketinget.

“Selvom Enhedslisten gennem de seneste 11 år har haft 8 folketingsmedlemmer, som man stolt har fremhævet som faglærte og ufaglærte arbejdere, så var det reelt kun én af dem, der kom direkte fra et almindeligt arbejdsliv. “

Samme billede tegnede sig ved valget i 2015, hvor Enhedslisten fik valgt en pædagogmedhjælper, en metalarbejder og tømrer/landmand, der dog alle havde studentereksamen. De to første havde ikke arbejdet inden for deres fag i henholdsvis 37 år og 32 år, men havde i stedet været hhv. fagforeningsmand og fuldtidspolitiker i årtier. Tømrer/landmanden havde i årene op til valget været profesionel bestyrelsesformand, og ansat i partiet, så heller ikke han kom direkte fra et almindeligt arbejde. I hans tilfælde var det dog kun 5 år siden, han havde arbejdet som landmand, og 15 år siden han havde arbejdet som tømrer.

I 2019 fik Enhedslisten valgt endnu en tømrer ind i folketinget. Men hun var samtidig universitetsuddannet akademiker, havde arbejdet som gymnasielærer, og havde desuden ikke arbejdet i 14 år som tømrer. I mellemtiden havde også hun været folketingsmedlem, og haft job i fagforening.

Selvom Enhedslisten således igennem de seneste 11 år har haft 8 folketingsmedlemmer, som man stolt har fremhævet som faglærte og ufaglærte ”arbejdere”, så var det reelt kun én af dem, der kom direkte fra et almindeligt arbejdsliv. De resterende 7 kom reelt med en baggrund fra fagforeningsverdenen, som fuldtidspolitikere, partisekretærer eller professionel bestyrelsesformand.

Til gengæld havde Enhedslistens ‘arbejdere’ noget andet til fælles: De var i aldersgruppen 54-71 år da de blev valgt, 7 ud af 8 af dem var mænd, og de havde alle været danske statsborgere siden fødslen. Det arbejdsmarked, de havde oplevet, da de engang arbejdede på B&W, bryggeri eller porcelænsfabrik, var allerede væsentligt forandret, da de kom i Folketinget.

En repræsentativ folketingsgruppe?

Som arbejdsmarkedet ser ud i dag står mange ufaglærte i en helt anden situation end de gjorde i 70’erne og 80’erne. Der er ikke meget fabriksarbejde at få. I stedet arbejder mange i detailhandlen, i transportsektoren, i hotel- og restaurationsbranchen, som løstansatte vikarer eller falske selvstændige. Dertil arbejder mange i byggeriet, med montering eller reparation og atter andre arbejder (med eller uden uddannelse) i de hårdt pressede og underbetalte offentlige velfærdsfag.

Hvis Enhedslistens 13 personer store folketingsgruppe skulle være repræsentativ for befolkningens sammensætning med højeste gennemførte uddannelse, skulle man have tre MF’ere uden anden uddannelse end grundskolen, én med en studentereksamen uden yderligere uddannelse, fire med en erhvervsfaglig uddannelse, tre med en kort eller mellemlang videregående uddannelse – og to akademikere. Men det er langt fra sådan Enhedslistens folketingsgruppe er sammensat.

Uddannelsesfordeling i en gruppe på 13, der er repræsentativ i forhold til befolkningen sammenlignet med uddannelsesfordelingen i Enhedslistens 13 personer store folketingsgruppe.

I den nuværende folketingsgruppe er der kun én, som har grundskolen som højeste færdiggjorte uddannelse, fire har kun studentereksamen, én har erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, én har mellemlang videregående uddannelse, og hele seks er akademikere. Ser man samlet på de ufaglærte – inklusiv dem med studentereksamen – er andelen af ufaglærte faktisk repræsentativ, men der er en væsentlig underrepræsentation af personer med erhvervsuddannelse og med kort eller mellemlang videregående uddannelse. Omvendt er der tre gange så mange akademikere som i befolkningen.

Uddannelse er selvfølgelig ikke det eneste relevante parameter. Principielt falder man i samme uddannelseskategori, uanset om man kom direkte fra gymnasiet til Christiansborg, eller om man i mellemtiden arbejdede på bryggeri eller fabrik. Samtidig tæller man med som akademiker, selvom man senere har taget en erhvervsuddannelse, og arbejdet som faglært. Derfor bør en kategorisering ud fra uddannelse selvfølgelig tages med et vist forbehold.

Kvinder rykkes ned på listen i Ø

I de seneste mange år har der været debat om kønsfordelingen på Enhedslistens kandidatliste. En debat jeg selv har været med til at rejse, fordi jeg kunne konstatere to ting: 1) at Enhedslistens folketingsgruppe havde en så skæv kønsfordeling, at vi trak andelen af kvinder i Folketinget nedad. 2) at der konsekvent og systematisk skete en nedrykning af kvinder, når årsmødet sammensatte kandidatlisten, set i forhold til den forudgående urafstemning.

“Kvinder har også en uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund, som sagtens kan være noget andet end akademiker. Men det simple faktum har været særdeles vanskeligt at trænge igennem med over for de delegerede på Enhedslistens årsmøder.”

I mange år foreslog jeg alternative kandidatlister der rettede op på kønsfordelingen. Min tilgang var systematisk og principiel. Den forholdt sig til kønsfordelingen og urafstemningen som de afgørende kriterier. Ikke desto mindre opdagede jeg – til dels til min egen forbløffelse – at mine forslag til kandidatliste hvert eneste år også havde en mere blandet fordeling mht. uddannelsesbaggrund. Hvis én af mine lister var blevet vedtaget, havde Enhedslisten haft færre akademikere, flere faglærte arbejdere og flere personer med mellemlang videregående uddannelse i Folketinget, end det er tilfældet nu.

Årsagen er i virkeligheden simpel: Kvinder er ikke kun kvinder. De har også en uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund, som sagtens kan være noget andet end akademiker. Men det simple faktum har været særdeles vanskeligt at trænge igennem med over for de delegerede på Enhedslistens årsmøder.

På vej mod endnu flere akademikere?

På Enhedslistens årsmøde 13.-15. maj vælges spidskandidater til det kommende folketingsvalg. På grund af rotationsreglen kan det hold af folketingsmedlemmer, der blev valgt ind i forbindelse med Enhedslistens store fremgang i 2011, ikke længere genopstilles. Dermed stopper f.eks. Enhedslistens havnearbejder fra Esbjerg som folketingsmedlem. Og spørgsmålet er, hvordan det nye hold skal se ud?

“Hvis Enhedslisten ønsker at få en folketingsgruppe, der er bare lidt mere repræsentativ i forhold til befolkningen, vil det desuden være oplagt at placere den tjeneruddannede Sinem Demir på en sikker plads.”

Urafstemningen er afholdt, og storkredsene er i gang med at beslutte, hvilke kandidater de ønsker sig. Allerede nu tegner det til, at Enhedslistens kommende folketingsgruppe bliver endnu mere domineret af akademikere end den var i forvejen. På de placeringer i urafstemningen, som svarer til de pladser, hvor de 13 nuværende folketingsmedlemmer blev valgt, er 7,5 akademikere (den ene har både en erhvervsuddannelse og en universitetsuddannelse) mens to er ufaglærte – men kunne reelt også betegnes som professionelle politikere. På listen finder man også 1,5 faglært arbejder og 2 med mellemlang videregående uddannelse.

Den ene faglærte arbejder, tømrer/landmanden Søren Egge Rasmussen, blev sidste år placeret på den usikre plads som Østjylland2, der ikke gav valg i 2019. Og én af de to med mellemlang uddannelse, socialrådgiveren Anne Hegelund, er gentagne gange blevet placeret lavere på kandidatlisten end hendes placering i urafstemningen. Denne gang er de begge i top 5 i den urafstemning, der blev afholdt vest for Storebælt, men det er et åbent spørgsmål, om de også på den endelige kandidatliste begge vil få en af de ”sikre” pladser i toppen af listen.

Hvis Enhedslisten ønsker at få en folketingsgruppe, der er bare lidt mere repræsentativ i forhold til befolkningen når det kommer til uddannelse, vil det desuden være oplagt at placere den tjeneruddannede Sinem Demir, der blev nr. 9 i urafstemningen øst for Storebælt på én af de 8 øverste pladser, som var de pladser, der gav valg i 2019. Sinem fik kun 38 stemmer færre end nr. 8 i urafstemningen på østsiden, og det vil bestemt ikke være urimeligt at rykke hende ind på en af de 8 øverste pladser. Det burde heller ikke være en ulempe, at hun faktisk arbejder som faglært tjener, at hun var tillidsrepræsentant på det konfliktramte Jensens Bøfhus, eller at hun er datter af såkaldt tyrkiske gæstearbejdere.

Folketingskandidaten Sinem Demir er uddannet tjener, og arbejder på en restaurant i København. Hun er derudover fagligt aktiv i 3F, og er barn af tyrkiske gæstearbejdere. Et oplagt valg at sætte ind på én de sikre pladser, hvis partiet vil have flere rigtige arbejdere i Folketinget, mener Astrid Vang Hansen. Foto: Christine Vassaux Noe / CVN Photography

Handling bag principperne?

Hvis hverken Søren Egge Rasmussen, Anne Hegelund eller Sinem Demir placeres på én af de pladser der senest gav valg, risikerer Enhedslisten at få en folketingsgruppe, hvor der ud af 13 mandater vil være 9,5 akademikere, 2 ”ufaglærte” – Mai Villadsen og Søren Søndergaard, der reelt nærmere er professionelle politikere – kun en enkelt med mellemlang videregående uddannelse (Peder Hvelplund), og en halv faglært arbejder i Jette Gottlieb, der samtidig er akademiker. Det vil sige en folketingsgruppe, hvor hele 77 % har en akademisk uddannelse, og hvor kun én eneste kommer direkte fra et almindeligt arbejde.

Set ud fra Enhedslistens værdier og principper burde det ikke være et attraktivt scenarie for partiet med en sådan sammensætning af en kommende folketingsgruppe. På den baggrund burde man kunne forvente, at årsmødet prioriterer sikre pladser til både Søren Egge Rasmussen, Anne Hegelund og Sinem Demir, hvilket ville være helt i tråd med urafstemningen. Men om det så også er det, der kommer til at ske, finder vi ud af i bededagsferien.


Om skribenten

Astrid Vang Hansen

Astrid Vang Hansen

Københavnsk aktivist bosat i Aalborg. Har været medlem af SUF og Enhedslisten siden 2005. Beskæftiger sig særligt med feminisme, transportpolitik og boligpolitik. Folketingskandidat for Enhedslisten. Læs mere