Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
7. april. 2023

Kunstig Intelligens: Ensrettet tænkning indskrænker det kritiske rum – om ChatGPT

ChatGPT er en teknologisk opfindelse, der kan revolutionere vores livsverden, men også indsnævre mulighederne for kritisk tænkning.

Ny teknologi har endnu en gang overrasket os. ChatGPT er her, og den har potentialet til at ændre hele vores livsverden. Men hvad betyder det for venstrefløjen og dens revolutionerende potentiale? 

ChatGPT er en af de mest banebrydende teknologier, vi har set i nyere tid. Det er videnskabens nyeste og indtil videre mest avancerede bud på en kunstig intelligens. Den er trænet til at analysere og forstå de inputs, som mennesker giver den, og svare i et naturligt, menneskeligt sprog. Som var det et rigtigt menneske, der sad på den anden side af skærmen. Potentialet er enormt; teknologien kan anvendes i adskillige domæner. Enkelte har vi allerede set blive realiseret.  

Studerende i Danmark og resten af verden er allerede begyndt at bruge teknologien til at lave opgaver, give faglige svar og generelt effektivisere en stor del af benarbejdet indenfor vidensdeling og formidling. Vores interne, menneskelige kommunikation har allerede forandret sig. 

Men som med enhver teknologi, kommer ChatGPT med sine egne problemstillinger. ChatGPT skaber ikke kun muligheder, men er måske også et symbol for nogle af de udfordringer, vi bør være opmærksomme på i forbindelse med udviklingen af ny, revolutionerende teknologi. 

ChatGPT kan ses som eksempel på en teknologi, der bidrager til den ’endimensionale tænkning’. Den pointe forsøgte filosoffen Herbert Marcuse at undersøge i sit værk “Det endimensionale menneske” fra 1964. 

For Marcuse skaber den teknologiske udvikling en ensrettet, indsnævret menneskelig tænkning, der gør det sværere at tænke kritisk og udfordre status quo. Når vi bruger teknologier som ChatGPT til at kommunikere og udtrykke os, kan vores sprogbrug og udtryk bliver reduceret og tilpasset til teknologiens begrænsninger og forudsigelser. 

Det sker, fordi teknologien er designet til at forudsige, hvad vi vil sige eller spørge om – og derefter generere svar på den mest almindelige og let tilgængelige måde.

Marcuse beskriver teknologien som ”en slags tragt, som indskrænker udtrykkene til deres mest almindelige og ubetydelige udgave og tilpasser dem det almindelige sprog og den almindelige forstand”. 

Vores sprog mister således nuancer, kompleksitet og en mulighed for at overskride og nytænke de begreber og udtryk, vi allerede har. Vi mister muligheden for sproglig radikalitet og dermed vores revolutionære potentiale. Det er det, Marcuse forstår ved totalitær rationalitet. 

Lige så revolutionerende et teknisk fremskridt ChatGPT er, lige så stort et skridt i en passiviserende og anti-revolutionerende retning kan det også være. 

Hvis ikke vi også er bevidste om denne bagside af ethvert teknologisk fremskridt, så ender det med – som Marcuse selv forudsiger – at menneskene bliver slave af teknologien, og ikke kan gøre sig fri af den.  


Om skribenten

Kristian Paris

Kristian Paris

Kristian Paris læser filosofi på Københavns Universitet. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER