Lærernes fagforening i København: Ud med styring af lærerne og skolen – ind med lærernes dømmekraft

Foredraget bygger på bogen ”Uddannelsesforskning – en uortodoks introduktion”. Denne længe ventede bog udkom på engelsk i 2020 – nu foreligger den også på dansk. Hvor har vi danske lærere og kritiske forskere ventet på denne her bog!

Vi har nemlig det problem i den danske skoleverden, som Biesta i sin bog beskriver som et globalt problem, at mange forskere simpelthen ´glemmer´ at forholde sig til formålet med skole og skoleforskning. I stedet er der voldsomme sværdslag for snart den ene, snart den anden eller tredje metode (eller et mix af flere). Man mener tilsyneladende dermed at kunne generere viden og finde videnskabelige sandheder – man tror, man kan bevise ”hvad der virker”.

Men sandheden er, at i et så usikkert og risikabelt domæne, som uddannelse er, er der ingen mulighed hverken med læringsforskning eller dannelsesforskning – med hver deres metoder– at forskning kan generere evidens for dermed at kunne bevise, ”Hvad der virker”.

For man kan ikke – det ved vi som lærere – overføre, hvad der virker med nogle børn til, hvad der virker med nogle andre børn. Af den meget enkle og ret indlysende årsag: At alle mennesker er forskellige! Og det er mennesker, ikke maskiner, der er til stede i en skole og en skoleklasse.

For en menneskelig skole

Hvis vi gerne vil kæmpe for en menneskelig skole – i modsætning til en systemskole, som topstyres af metoder eller maskiner – så skal der stilles uddannelsespolitiske spørgsmål til de systemer og de forsknings-strukturer, der i dag styrer i skolen og i skoleforskningen. 

Uddannelsesforskning bør ikke primært dreje sig om at ophobe viden inde i hovederne, og inde i bøgerne og inde i de skolepolitiske vildtvoksende systemer af koncepter og metoder, der langes ud til lærerne og til skolen.

Gert Biestas uortodokse uddannelsesforskning giver solidt modspil til det ortodokse syn på mennesker som objekter, der skal styres og underkaste sig distinkte normer.

Gert Biestas uortodokse uddannelsesforskning bygger tværtimod på et syn på mennesker som subjekter i deres eget liv. Han siger nej til, at mennesker skal være objekter for alle mulige andres ønsker og behov.

Formålet med uddannelsesforskning bør derfor ikke være at ophobe viden inde i hovederne men at undervise med dømmekraft – med hoved, hånd og hjerte – med henblik på: At mennesker uddannes.

Derfor har vi lærere og kritiske forskere har store forhåbninger til Gert Biestas uortodokse uddannelsesforskning.

Gert Biestas uortokse måde at tænke uddannelsesforskning på, har rod i hans pædagogiske teori om:

• At den pædagogiske opgave er at ”vække et andet mennneskes lyst til at eksistere i og med verden på en voksen made, det vil sige som subjekt”.
• At hverken læring eller dannelse er emner eller koncepter, der primært hører til I de uddannelsesmæssige domæner.
• At de uddannelsesmæssige domæner og deres indhold er: at gøre mennesker til subjekter samt at socialisere og kvalificere mennesker.
• At frihed, demokrati og pædagogik bør være selve hjerteblodet i skole og undervisning.
• At graden af demokrati i et samfund bør kendes på viljen til at spørge: Hvilken slags samfund har skolen brug for?
• At uddannelse (og livet som sådan) er en risikabel – og smuk affære, som ikke kan måles I regneark eller kontrolleres af systemer eller strukturer 
• At børn og unge ikke er maskiner. Lige så lidt som deres lærere er!