Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
26. august. 2022

Leder: Med Iran som forbillede?

Et sekulært og humanistisk samfund må altid give plads til, at folk går klædt som de har lyst. Alt andet sender os i samme totalitære retning som lande, vi ellers ikke ynder at sammenligne os med, skriver redaktør Morten Hammeken.

Mens det iranske præstestyre tvinger kvinder til at gå med hijab, vil den danske stat forbyde dem i folkeskolen. Begge dele er totalitært, skriver Morten Hammeken. Illustration: Solidaritet.

Hvad skal folketingsvalgkampen handle om? Bliver det Enhedslistens oplæg til en halvering af den animalske produktion i fremtidens landbrug? Får SF sat bedre forhold i psykiatrien på dagsordenen, og kan Frie Grønne sætte fokus på klimaet gennem deres kampagne mod anti-klimaaktivister?

Står det til centrum-højrefløjen, skal et af hovedtemaerne være muslimske tørklæder i folkeskolen. Igen. Som en doven reboot kun de færreste havde udtrykt interesse for, forsøger Socialdemokraterne at trække fokus væk fra mink-sager, kaos i varmecheck-distributionen og en inflationsdrevet udhuling af levegrundlaget for de fattigste i samfundet. Og vanen tro står højrefløjen klar til at overbyde hinanden i eufori over endnu en mulighed for at projicere alle samfundets kvaler ind i et stykke stof. Forslaget lader ikke til at have nogen egentlig faglig begrundelse, og ligner først og fremmest som et stykke valgflæsk, kastet ud til de mange socialdemokratiske vælgere, der aktuelt overvejer at stemme på Danmarksdemokraterne.

Der er en ironisk timing i, at den danske ‘tørklædekommission’ udgiver sin rapport samme uge, som det totalitære iranske regime har meddelt, at man nu vil overvåge kvinders tilsløring i det offentlige rum endnu hårdere. Præstestyret vil blandt andet overvåge boligblokke, uddele bøder for at importere vulgært tøj, og fængsle alle, der vover at betvivle hijab-påbuddet på nettet.

“Det er og bliver social kontrol, når en stat forsøger at kontrollere sine borgeres adfærd. Det er forkert, lige meget om det drejer sig om et dansk forbud eller et iransk påbud.”

Det kan lyde som den sædvanlige totalitære omgang fra det teokratiske præstestyre, der forsøger at adfærdsregulere sine borgere ned til mindste detalje. Men inden man affejer det som noget fremmed og uvedkommende, må man spørge, hvad konsekvensen bliver af det danske forbud. For hvordan har man tænkt sig at håndhæve et beklædningsforbud i folkeskolen, hvis ikke gennem lærere, der nu skal indberette deres elever for at gå forkert klædt. Pludselig virker ayatollahernes moralpoliti ikke helt så langt væk.

Det er og bliver social kontrol, når en stat forsøger at kontrollere sine borgeres adfærd. Det er forkert, lige meget om det drejer sig om et dansk forbud eller et iransk påbud. Målsætningen for ethvert sekulært, humanistisk samfund må være friheden til at bestemme selv: Hvad enten det gælder retten til abort, retten til at elske hvem man vil, eller friheden til at fremvise ens krop, som man har lyst. Med eller uden tørklæde, tatoveringer eller tank-top.

Konservative kræfter forsøger overalt i verden at rulle progressive landvindinger tilbage i kvindekampen, og hvad enten det foregår i Polen, USA, Iran – eller Danmark – er argumentet altid det samme. Kvinderne ved ikke, hvad der er bedst for dem selv.

Er der et element af social kontrol, når unge piger tager tørklæder på? Selvfølgelig. Al opdragelse er en forhandling mellem forældres myndighed og børns autonomi. Jeg tvinger mine børn til at spise havregryn, selvom de hellere ville have is til morgenmad. De bliver tvunget i seng klokken 20, selvom de insisterer på at være friske nok til endnu et afsnit Ninjago.

Skæringspunktet ligger ikke mellem børns totale frihed eller slavegørelse, men i en balancegang mellem deres ret til selvbestemmelse, og de voksnes ret til at opdrage dem. Derfor har forældre heller ikke ret til at gøre, hvad der passer dem, i religionens eller kulturens hellige navn. De må ikke lemlæste deres børns kønsorganer, blot fordi deres religion har fortalt dem det. De må ikke tvinge børn til sex eller kærlighed, fordi traditioner påbyder det.

Hvilket tøj, de tager på, er det ikke statens opgave at blande sig i. Dét argument ender i en totalitær praksis, hvad enten det drejer sig om forbud eller påbud. Et tørklædeforbud betyder uvægerligt, at en masse piger nu bliver tvunget til at gå anderledes klædt, end de har lyst til. Nøjagtig som det er tilfældet i Iran, hvor millioner af kvinder bliver tvunget ind i en hijab. Er det virkelig en samfundsmodel, vi har lyst til at sammenligne os med?


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] går en lige linje fra Taleban i Afghanistan og præstestyret i Iran, der tvinger kvinder til at dække sig til, og til de politikere i Danmark, der vil tvinge tøjet af piger og kvinder for at gøre dem danske […]

  • […] går en lige linje fra Taleban i Afghanistan og præstestyret i Iran, der tvinger kvinder til at dække sig til, og til de politikere i Danmark, der vil tvinge tøjet af piger og kvinder for at gøre dem danske […]

  • Om skribenten

    Morten Hammeken

    Morten Hammeken

    Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere